Reduktionsmål på netto-nul inden 2050 afgørende for Danmark
I disse timer arbejder regeringen og Folketinget på at lande et nyt energiforlig for Danmark. Et forlig, som vil tegne Danmarks fremtidige indsatser og position inden for energi og klima, og som bliver afgørende for, hvorvidt Danmark også i fremtiden skal ligge i førersædet, når vi skal i mål med den grønne omstilling.
Men hvordan ser det egentlig ud med den danske førerposition når vi kigger fremad, på de danske målsætninger, og hvordan har udviklingen været siden vi vedtog det sidste energiforlig?
CONCITO arbejder for tiden på en benchmarkanalyse, der sammenholder og undersøger de danske målsætninger indenfor blandt andet vedvarende energi, elektrificering, energieffektivitet, elektrificering og forskning og innovation.
Nedenfor har vi lavet et nedslag i udviklingen i det danske reduktionsmål, og de lande vi sammenligner os med. De foreløbige analyser viser, at efter 2030 mister Danmark sit forspring, hvis vi ikke handler nu.
Et 2050-mål for Danmark er en direkte oversættelse af den klimaambition vi som land har. Det er samtidig det, der danner grundlaget for, hvilke konkrete indsatser vi som land sætter i gang nu og her.
Af nedenstående figur fremgår 2050-målsætningerne for Danmark og de lande som Danmark sammenligner sig selv med.
Danmark vil efter 2030 miste sit forspring, hvis vi ikke handler nu
I forhold til de reduktioner, som landene i tabellen har opnået siden basisåret 1990, ligger Danmark som et af de lande, der er kommet længst med at reducere udledningen af CO2. I forhold til det lange perspektiv står det imidlertid klar, at Danmark med de nuværende målsætninger for 2050 ligger i den uambitiøse ende af de lande, som vi sammenligner os med.
I øjeblikket er Danmarks mål, at vi vil være et lavemissionssamfund i 2050, og her henholder vi os til EU’s 80-95%-reduktionskrav.
Hvis vi ikke strammer op for dette mål i anerkendelse af målene i Parisaftalen, risikerer vi i de kommende år og frem mod 2050 at miste vores forspring. Se figur 2.
Det er vigtigt i den forbindelse at pointere, at reduktionstakten i nedenstående graf jo er et udtryk for den løbende ambition, og dermed også den kraft hvormed der skabes innovation og nye løsninger.
Som det fremgår af figuren, ligger Danmark således på nuværende tidspunkt rigtigt godt på reduktionssiden. Hertil hører dog det faktum, at en stor del af Danmarks samlede energiforbrug stammer fra biomasse. Derudover indgår den danske udledning fra bunkering ikke i opgørelse af de danske udledninger.
CONCITO anbefaler et nyt og ambitiøst mål for Danmark: Netto-nuludledning inden 2050
Regeringen har senest argumenteret for et tilsvarende mål for EU, så nu er det afgørende, at vi i Danmark sætter os dette meget mere konkrete langsigtede mål som vores overordnede ramme for klima- og energipolitikken.
7 ud af 8 partier i Sverige har allerede samlet sig om et sådan fælles klimamål, hvor Sverige skal have netto-nuludledning i 2045. Et mål om netto-udledning på nul er ikke alene passende ambitiøst, men det åbner også op for hele ”værktøjskassen” og alle sektorers bidrag. De eksisterende mål om ”fossilfrihed” og ”lavemissionsamfund” er upræcise i forhold til målet om at reducere udledningerne tilpas hurtigt og effektivt på tværs af alle sektorer, og kan derudover skabe en usikkerhed i industrien med en negativ påvirkning af investeringsvilligheden til følge.
Danmarks klimapolitik er defineret af vores forpligtelse i Parisaftalen. Danmark skal over de næste år og årtier levere et ambitiøst bidrag til en global indsats, der skal sikre en gennemsnitlig maksimal temperaturstigning på under 2 grader og vil bestræbe sig på en maksimal temperaturstigning på omkring 1,5 grader. Ifølge den seneste klimavidenskabelige viden skal netto-udledningerne fra alle verdens lande samlet set gå i nul omkring 2050 (1,5 grad) og senest i 2065 (2 grader). Det betyder helt konkret, at de udledninger af drivhusgasser, der vil være i verden om mindre end 30-50 år skal opvejes af optag i havene, skovene, jorder og ved hjælp af mulige teknologier der kan optage og lagre CO2.
Skal der ”reserveres plads” til, at landene i det globale syd skal udvikle sig i de kommende årtier, og få adgang til energi, transport, fødevarer osv., således som vedtaget med Parisaftalen, betyder det, at et land som Danmark skal have netto-nuludledning senest 2045-2050. En sådan reduktionsvej er allerede besluttet af EU-Parlamentet, og forventes at blive drivende for den europæiske klimapolitik i de kommende år.
---
Sådan har vi gjort:
De enkelte landes målsætninger er hentet fra officielle kilder (følg links). Danmark har ikke en specificeret langsigtet målsætning, og derfor er ”lavemissionssamfund” i figur 1 fortolket som en 80-95 % reduktion, der følger EU’s aktuelle reduktionsmål.
Drivhusgasudledninger kan opgøres på mange måder. Her følges Eurostats officielle opgørelse,”… recorded in so-called GHG emission inventories submitted to the United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC) and form the official data for international climate policies”. Opgørelsen inkluderer: “…carbon dioxide (CO2), methane (CH4), nitrous oxide (N2O), hydrofluorocarbons (HFCs), perfluorocarbons (PFCs), sulphur hexafluoride (SF6) and natrium trifluoride (NF3) in all sectors of the inventories, including international aviation, including indirect CO2 emissions and excluding emissions or removals from land use, land use change and forestry (LULUCF), in line with the EU international headline target of 20 % reduction of GHG emissions by 2020.”
Note 1: Klimarådet (2017). Omstilling fem mod 2030.
Note 2: Ramöverenskommelse mellen Socialdemokraterne, Moderaterne, Miljöpartier de gröna, Certerpartier och Kristendeomkraterna: https://www.regeringen.se/contentassets/b88f0d28eb0e48e39eb4411de2aabe76/energioverenskommelse-20160610.pdf
Note 3: The agreement of climate policy: https://www.regjeringen.no/en/topics/climate-and-environment/climate/innsiktsartikler-klima/agreement-on-climate-policy/id2076645/
Note :4 https://www.cleanenergywire.org/factsheets/germanys-greenhouse-gas-emissions-and-climate-targets
Note 5: https://www.government.nl/topics/renewable-energy/central-government-encourages-sustainable-energy
Note 6: https://europa.eu/european-union/topics/energy_da
Note 8: Som det er tilfældet i Sverige, er det muligt at definere politisk hvor meget man politisk ønsker at reducere udledningerne med i Danmark, og hvor meget der potentielt skal leveres ved at reducere udledningerne i andre lande.
