Sådan kan kommunerne reducere deres store klimaaftryk fra indkøb

Stort set alt forbrug er forbundet med udledning af drivhusgasser. Det gælder ikke mindst i kommunerne, som hvert år køber varer og services for knap 100 mia. kr.

Klimaaftrykket fra kommunernes indkøb er forbundet med en udledning på godt 6 mio. tons CO2e, hvilket svarer til lige knap den årlige udledning fra alle personbiler i Danmark. Kommende byråd og kommunalbestyrelser har altså en nøgleopgave her, da de råder over en betydelig indkøbsmuskel, hvor de kan gøre en stor forskel ved at træffe klimarigtige valg

Klimabelastningen fra kommunerne indkøb kommer f.eks. fra bilerne i hjemmeplejen, betonen til nye daginstitutioner, måltiderne som serveres til børn og ældre eller arbejdsbeklædning og IT-udstyr til ansatte i kommunerne for at nævne nogle udvalgte.

Der er med andre ord en stor udledning forbundet med de kommunale indkøb, og der ligger derfor en vigtig opgave i at sikre, at udledningen forbundet med indkøbene reduceres markant over de kommende år.

CONCITO har udgivet 14 klimakrav, som klimaambitiøse kommunalpolitikere bør tage med i det politiske arbejde for klimaet her og nu. Et centralt krav er netop kommunens indkøb, hvor der skal træffes langt flere klimarigtige valg inden for de områder, som belaster klimaet mest.

Mål og virkemidler for de mest klimabelastende indkøb

Det er især byggeri, transport og indkøb af varer og kantinedrift/fødevare, som er forbundet med højt klimaaftryk i kommunerne. Forbrug af el og varme har også en høj klimapåvirkning, men i takt med at produktionen af el- og varme bliver grønnere, vil klimabelastningen herfra falde yderligere de næste år.

Et potentielt effektfuldt virkemiddel til at reducere klimabelastningen fra kommunernes forbrug er en intern CO2-afgift, som har til formål at vise den reelle pris, når klimabelastningen prissættes. Klimabevægelsen har f.eks. foreslået en intern afgift på minimum 850 kr./ton CO2, stigende til 1.500 kr. i 2030, for at guide forbruget fra sorte til grønnere produkter. Dette er helt oplagt at forfølge, men kan ikke stå alene nu. Der er behov for bedre data for indkøbenes konkrete klimabelastning og en standardisering af metoder og værktøjer til at opgøre dette, så kommuner og leverandører har et ens grundlag at forholde sig til.    

Imens data forbedres og man bliver enig om standarder for at måle klimabelastningen fra indkøb, er det dog bare med at komme i gang. Vi kender i dag klimaaftrykket fra mange indkøb, og ved godt hvor der er muligheder for at reducere klimabelastningen markant. Vi kan altså ikke udskyde klimahandling, mens vi venter på det perfekte datagrundlag. Derfor bør kommunerne allerede nu opstille konkrete mål og handlinger, som kan understøtte mere klimarigtige indkøb i den enkelte kommune.

I det følgende går vi i dybden med de indkøbskategorier med særlig stort klimaaftryk og kommer med CONCITOs anbefalinger til, hvordan politikerne kan nedbringe det.

Fødevarer: Omstil til mere plantebaseret kost 

Danskernes fødevarer er forbundet med en stor påvirkning af klimaet og vi ligger højt på listerne over de mest kødspisende lande. Der er behov for at reducere forbruget fra de mest klimabelastende fødevarer og erstatte med klimarigtige alternativer. Her kan det offentlige gå foran og vise, at det både er lækkert, sundt og nemt at spise mere plantebaseret kost. 

En klimaambitiøs kommune bør stræbe efter en CO2e-reduktion på mindst 25 % i 2025 og mindst 30% i 2030. Det kan drive omstilling fra de mest klimabelastende fødevarer til grønnere alternativer.

Det behøver ikke koste mere, så længe der er fokus på at minimere madspild, mindske indholdet af animalske fødevarer, skifte fra rødt til lyst kød og fokusere på mere grøn og næringsrig mad.

Kommunerne bør arbejde for at sikre ejerskab hos personale og indkøbere til mere klimavenlig kost ved fx at give metodefrihed til menuer og sæt fokus på sundhedseffekter og andre gevinster ved mere klimavenlig mad.

De kan også styrke det grønne køkken ved at sikre mulighed for efteruddannelse i klimavenlig madlavning. En positiv oplevelse af grøn mad har nemlig, udover en reduktion af det offentliges klimapåvirkning, den meget positiv sidegevinst, at den kan inspirere danskerne til mere grøn og klimavenlig kost mere generelt. 

CONCITO har i arbejdet med Den Store Klimadata sikret et solidt og opdateret datagrundlag for mere end 500 fødevarers klimaaftryk, som kommunale indkøbere og kantiner kan bruge i deres arbejde. 

Transport: Læg vejen til emissionsfri køretøjer

Transportsektoren står for godt 1/3 af Danmarks udledninger af drivhusgasser. Det er derfor nødvendigt at elektrificere det meste af transporten, så personer og varer kan fragtes på grøn strøm frem for olie. Kommunen kan bidrage til denne omstilling ved at omstille egen flåde og stille krav til sine leverandører af varer og tjenester. 

Den klimambitiøse kommune går efter emissionsfri transport i kommunens egen flåde senest i 2025. Der bør i første omgang være fokus på elbiler og el-varebiler. De burde begge for de fleste kommuner være økonomiske fordelagtigt i et totaløkonomisk perspektiv. Kommunerne bør gennemgå kontrakter og vurdere hvornår kommunen kan omstille hele flåden til elektriske køretøjer inden 2025.

Dertil bør kommunerne stille krav om emissionsfri transport hos leverandører af varer og tjenesteydelser. De bør i den anledning gennemgå deres kontrakter og gå i dialog med leverandørerne om mulighederne for gradvist at omstille deres flåder til elektriske køretøjer – eller andre nulemissionskøretøjer, hvis el ikke er muligt. Sæt mål med leverandører for 2025. Elektriske køretøjer bør i udbud favoriseres frem for andre emissionsfrie køretøjer, da det fremmer energieffektivitet.

Byggeri og anlæg: Stil krav om klimavenligt byggeri og bæredygtige materialer

Kommunerne er den største bygningsejer i Danmark, og mange kommuner bygger også meget nyt. Kommunerne kan oplagt bruge deres bygninger og byggeri til at presse på for bedre udnyttelse af den grønne energi og skabe et marked for fremtidens klimavenlige byggematerialer.

Konkret bør kommunerne bør sætte mål for energirenovering af kommunens bygninger, hvor det giver mening.

De bør dertil indgå i dialog med leverandører om mulige krav til lavere klimabelastningen fra byggematerialer ved fx at øge andelen af genbrugsmaterialer, nulemissions-arbejdsmaskiner og materialer med lavest mulig klimabelastning.

Der bør desuden stilles krav om, at det træ der bruges i byggeriet er bæredygtigt.  

På den lange bane bør kommunerne gå sammen med andre offentlige aktører og udmelde et krav om, at man kun vil efterspørge CO2-neutralt beton/cement fra 2030, som et stærkt signal til branchen om, at der vil være en efterspørgsel og at der skal fart på teknologiudviklingen. Dette kan desuden udbredes til andre CO2-tunget materiale som fx stål.

Elektronik, tekstiler, møbler: Kræv længere levetider på produkter

De mange varer vi importerer til forbrug i Danmark fremgår ikke af vores nationale klimaregnskab. Men tøj, IT, møbler og lignende udleder CO2 ved produktionen, men der er desværre en tendens mod kortere levetider på mange af disse produkter. Derfor bør kommunerne arbejde for at sikre længere levetider på alle produkter, så ny-indkøb begrænses mest muligt. Det er win-win for klima, miljø og økonomi. 

Den klimaambitiøse kommuner bør gennemgå indkøb af de mest miljø- og klimabelastende produkter, herunder tekstiler og elektronik og gå i dialog med brugere og leverandører om muligheden for at levetidsforlænge disse produkter.

Længere levetider kan bl.a. sikre med at sætte mål for et lavere materielt forbrug og monitorering af levetiden på udvalgte varegrupper.

Sæt i gang - ingen grund til at vente

Der er mange veje til at sikre mere klimarigtige indkøb. Det er dog vigtigere at komme i gang med reduktioner nu, end at vente mange år på, at den perfekte model til at arbejde med klima i indkøb foreligger. Mange kommuner er allerede godt i gang og leverandørerne er også klar. De kommende år handler det sådan set bare om at komme i gang