Med Den Store Klimadatabase har CONCITO siden 2021 givet virksomheder, myndigheder og borgere fri adgang til livcyklusvurderinger af klimaaftrykket fra over 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked.
Fødevarernes klimaaftryk er oplyst i kg CO2-ækvivalenter (CO2e) per kg vare (nettovægt) og udtrykker den fremadrettede globale klimakonsekvens af at forbruge de forskellige fødevaretyper. CO2e inkluderer klimapåvirkningen fra udledning af CO2 og andre drivhusgasser som metan og lattergas samt den indirekte arealændring som fødevareproduktionen giver anledning til.
Databasen er et unikt værktøj, der med større præcision end nogensinde kan belyse klimaeffekten af vores fødevareforbrug og bidrage til at fremme mere klimavenlige madvaner.
Klimadatabasen er udgivet af CONCITO i samarbejde med 2.-0 LCA consultants. Version 1 blev lanceret i februar 2021 med støtte fra Salling Fondene og version 1.1 er finansieret med prispengene fra Nordisk Råds miljøpris 2021.
På dette webinar afholdt den 22. april kan du høre mere om opdateringen af Den Store Klimadatabase, høre om erfaringer med anvendelsen af værktøjet og få forklaret de væsentligste ændringer samt udviklingsperspektiverne i de kommende år.
Vi får mest mad og flest næringsstoffer for klimaaftrykket i planteriget, og generelt kan danskerne trygt spise mere plantebaseret uden at komme til at mangle noget. Det viser en rangordning af 24 fødevarer baseret på resultaterne fra Den Store Klimadatabase og DTU’s Frida Fooddata.
Klimaaftrykket fra fisk er mere end halveret i den nye version af CONCITOs Den Store Klimadatabase, og er nu på niveau med klimaaftrykket fra gris og kylling. Klimadatabasen indeholder data om over 500 fødevarers klimabelastning og anvendes af både professionelle fødevareaktører og husholdninger til at fremme et mere klimavenligt fødevareforbrug.
De offentlige køkkener er essentielle for fremme af klimavenlige madvaner i Danmark, og de seneste år har brugen af klimadata om fødevarer vundet frem som et værktøj, der giver nye indsigter og motiverer til mere klimavenlige indkøb og måltider i de offentlige institutioner. Den indsats bør fremmes yderligere i de kommende år.
Det vigtigste og mest perspektivrige element i udviklingen af et klimamærke for fødevarer i supermarkederne er etableringen af en officiel dansk klimadatabase. Den bør udformes til også at fremme klimavenlige madvaner via foodservicebranchen, indkøbspolitikker og uddannelsessystemet
Den 12. januar 2022 afholdt CONCITO webinar med aktører i og omkring foodservicesektoren om erfaringer med brug af klimadata til beregning af måltider og indkøb samt den videre udvikling af Den store klimadatabase. Se eller gense webinaret her.
Et godt og dækkende datagrundlag for klimaberegning af måltider og klimamærkning af fødevaretyper er indenfor rækkevidde. Landbrugets og fiskeriets skepsis overfor værktøjet bunder i misforståelser og urealistiske forventninger til, hvad EU kan levere på området
Data om fødevaretypers klimaaftryk er et centralt værktøj i den grønne omstilling af de offentlige køkkeners og danskernes fødevareforbrug. Danmark bør gå foran med en fælles national standard og model for opgørelse og brug af generiske klimadata om fødevarer med udgangspunkt i Den store klimadatabase.
Danmarks grønne tænketank CONCITO får Nordisk Råds miljøpris for udviklingen af Den Store Klimadatabase. Klimadatabasen katalogiserer CO2-aftrykket på 500 af de mest almindelige fødevarer i Danmark og er frit tilgængelig for alle.
Mens vi i mange år har haft fokus på sundhed, økologi, dyrevelfærd og fairtrade i oplysning og mærkning af fødevarer, er det nu blevet tid til at rette et stærkere fokus på fødevarernes klimabelastning. Det er bagrunden for, at CONCITO i 2019 tog initiativ til etableringen af Den store klimadatabase. Initiativet er blandt de otte nominerede til Nordisk Råds miljøpris 2021.
Den Store Klimadatabase med klimaaftrykket for 500 fødevarer er udgangspunkt for et nyt undervisningsmateriale til folkeskolens 7.-9. klasse. Det skal klæde eleverne på til at se muligheder frem for begrænsninger i deres daglige valg.
Mejerforeningen har rettet kritik mod Den store klimadatabase fra CONCITO samt Nettos forsøg med klimamærkning, fordi klimamærkningen ikke tager højde for ernæringen i fx komælk kontra havremælk. Men kritikken er skudt ved siden af.
På et webinar den 2. marts gav CONCITO og 2.-0 LCA Consultants en introduktion til Den store klimadatabase og dens metode, resultater og anvendelsesmuligheder. Se eller gense webinaret her.
Siden CONCITO den 1. februar lancerede Den store klimadatabase har vi oplevet meget stor interesse for værktøjet. Men ikke al opmærksomheden har været positiv. Udover spørgsmål af mere opklarende karakter, er klimadatabasen også blevet mødt med skarp kritik og påstande om vildledning, latterliggørelse og farmer-bashing, som vi gerne vil imødegå her.
CONCITO lancerede Den store klimadatabase den 1. februar, og siden da har vi oplevet massiv interesse og positiv respons på værktøjet, der viser det gennemsnitlige klimaaftryk fra 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked. Men ikke al opmærksomheden har været positiv, og her svarer vi på nogle af de mest udbredte kritikpunkter.
Med ”Den store klimadatabase” giver Danmarks grønne tænketank CONCITO nu virksomheder, myndigheder og borgere fri adgang til livscyklusanalyser af klimabelastningen fra 500 af de mest almindelige fødevarer og drikkevarer. Databasen er et unikt værktøj, der med større præcision end nogensinde kan belyse klimaeffekten af vores fødevareforbrug og bidrage til at fremme mere klimavenlige madvaner.
Med en donation på 1,7 mio. kroner støtter Salling Fondene projektet ”Den store klimadatabase”, hvor CONCITO vil gøre klimaaftrykket fra mere end 500 fødevarer offentligt tilgængeligt.