Sæt turbo på dansk lederskab i koblingen mellem sikkerhed, klimahandling og bæredygtig udvikling

Blog
Med udsigt til dansk EU-formandskab i 2025 og et muligt medlemskab af FN's Sikkerhedsråd i 2025-2026 har den danske regering en sjælden unik mulighed for at tage internationalt lederskab og gøre Danmark til foregangsland for visionsudvikling og investering i sikkerhed i bred forstand.

Regeringsgrundlaget slår fast, at klima- og biodiversitetskrisen er vor tids største udfordring. Det samme gør Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Sommerens skræmmende vejr overalt på kloden har tydeligt demonstreret, at klimaforandringer underminerer bæredygtig udvikling og allerede i dag har altafgørende indflydelse på nuværende og kommende generationers livsbetingelser. På livet på planeten og dermed på menneskers sikkerhed overalt på kloden.  Men vi har ikke brug for skræmmebilleder, der kan resultere i afmagt og handlingslammelse. Vi har brug for visioner og værktøjer, der udfolder, hvordan sikkerhed, klimahandling og bæredygtig udvikling kan spille sammen og skabe sikkerhed.  Både i det globale nord og det globale syd.

Behovet for politisk lederskab, visioner og investeringer i accelereret og transformativ omstilling

Den årlige ’Global Risk Report 2023’ fra World Economic Forum i Genève om globale lederes vurdering af de væsentlige kort-og langsigtede globale risici understøtter behovet for visioner og transformativ handling. Seks af de væsentligste risici på rapportens top-10 liste over globale risici de næste ti år omhandler klima-, miljø og natur.

Vurderingen af globale risici er på linje med videnskaben, der i årtier har været krystalklar. ’Vores verden har brug for klimahandling på alle områder - alt, overalt, på én gang', som FN's generalsekretær António Guterres udtrykker det, og som pointeres af det internationale klimapanel (IPCC), og fremhæves i den seneste UNEP Gap Emission rapport, 2022, der koordineres af CONCITO i samarbejde med UNEP og UNFCCC.

Vi har brug for bæredygtig, klimarobust, netto-nul og inkluderende udvikling både i det globale nord og det globale syd. Vi skal integrere håndtering af klimaforandringer og bæredygtig udvikling i alle politikker på alle niveauer på kort tid. Det omfatter også udenrigs- og sikkerhedspolitikken, der bl.a. er overligger for dansk udviklingspolitik og en ny Afrikaplan. Og  vi skal investere lige så meget i klimahandling og bæredygtig udvikling, som i forsvar og militære kapaciteter. Forsvarsudgifterne er i mange lande øget til minimum 2 procent af BNI i lyset af Ruslands invasion af Ukraine, mens budgetter til klima og bæredygtig udvikling er blevet reduceret. Behovet for integration af sikkerhed, klimahandling og bæredygtig udvikling samt markant øgede investeringer var hovedbudskaber fra internationale deltagere i Konferencen om klimaforandringer og bæredygtig udvikling den 19. juni 2023, arrangeret af  CONCITO  i samarbejde med Udenrigsministeriet.

Udfordrende globale kontekst

Transformationen skal ske i den komplekse globale post-COVID-19 og geopolitiske situation, vi nu står i. Regelbaseret multilateralt samarbejde er svækket. Mistilliden mellem det globale syd og det globale nord vokser. Der er ustabilitet og kriser på flere områder, som ofte er indbyrdes forbundne. Stigende gælds-niveauer og inflation genererer en leveomkostnings-krise, der øger uligheden i mange lande. Det påvirker den sociale sammenhængskraft negativt og øger samfundsmæssig polarisering. Energi og fødevarer bruges som våben. Det har gjort energi- og fødevaresikkerhed samt kontrol med forsyningskæder og råmaterialer til sikkerhedspolitiske spørgsmål. Og der er behov for at udvide sikkerhedsbegrebet yderligere ud over militære og forsvarsrelaterede spørgsmål for globalt at kunne håndtere de ti alvorligste globale risici de næste ti år.

Kobling af sikkerhed, klimahandling og bæredygtig udvikling er nøglen til løsningen

Klimaforandringer og ikke-bæredygtig udvikling er i stigende grad drivkræfter for sårbarhed, ustabilitet og konflikt fra husholdningsniveau til internationale relationer mellem lande og regioner overalt i verden. Klimaforandringer øger hyppigheden af tørkeperioder og resulterer ofte i for meget eller for lidt nedbør. Konsekvenserne varierer afhængig af geografi. Både i Danmark, Sydeuropa og mange steder i det globale syd påvirker reduceret høstudbytte landmænds indkomst, forbrugerpriserne og nogle steder fødevaresikkerheden.

De fattigste og mest sårbare rammes hårdest.  Reducerede vandmængder påvirker energiproduktion og el-priser i og mellem lande, der er afhængige af vandkraft. Oversvømmelser i Pakistan og frugtbart land i Irak, der forvandles til ørken, og tvinger mennesker til at migrere.  Både vandmangel - og oversvømmelser kan udgøre en eksistentiel trussel mod lokalsamfund og hele nationer. Det gør vandressourceforvaltning til et vigtigt udenrigs- og sikkerhedspolitisk tema mellem lande i mange regioner.  

Klimaforandringer er anerkendt som afgørende faktorer for stigende fattigdom, generel skrøbelighed og ustabilitet, og en drivkraft for migration, særligt i verdens fattigste lande. Ifølge Verdensbankens  ’Groundswell report'  kan 216 millioner mennesker på tværs af verdens regioner inden 2050 blive tvunget til at flytte inden for deres egne lande. Rapporten konkluderer også, at øjeblikkelig og koordineret handling for at reducere globale emissioner og støtte grøn, inklusiv og modstandsdygtig udvikling kunne reducere omfanget af klima-relateret migration med op til 80 procent.

Konsekvenserne og håndteringen  af klimaforandringer hænger sammen med spørgsmålet om, hvordan man sikrer en retfærdig omstilling, herunder en retfærdig fordeling af omkostninger og fordele ved omstilling til en lav-carbon-økonomi. Som Frans Timmermans, tidligere næstformand for EU-Kommissionen, har sagt: "Hvis vi ikke løser dette problem, vil vores børn udkæmpe krige om vand og mad."

Kobling af sikkerhed, klimahandling og bæredygtig udvikling er nøglen til håndtering af vor tids største udfordringer. De fattigste og mest sårbare lande får behov for ekstraordinær støtte for at sikre en retfærdig global omstilling og for at håndtere uundgåelige tab og skader.

De mange parallelle globale kriser skaber konkurrence om politisk opmærksomhed og ressourcer. Situationen forventes at påvirke kapaciteten til at forberede, forebygge og mindske risici, hvilket kan underminere både klimahandling, menneskelig udvikling og fremtidig modstandsdygtighed. Hvis vi ikke handler, vil omkostningerne være helt uacceptable for både mennesker og livet på kloden.

Opfordring til dansk lederskab af visioner og investeringer i bred sikkerhed

Danmark har unikke muligheder for at tage afgørende fat på de forbundne kriser. At stille sig i spidsen for visioner og investeringer i koblingen mellem sikkerhed, klimahandling og bæredygtig udvikling giver regeringen en sjældent god lejlighed til at demonstrere globalt lederskab og være brobygger mellem det globale nord og det globale syd. Vi foreslår, at den danske regering:

  • Afsætter mindst 2% af BNI til bred sikkerhed – kobling mellem sikkerhed, klima og bæredygtig udvikling samt genopbygning af Ukraine, Danmark har tidligere afsat 1,5% af BNI til udvikling og miljø i 1990'erne i anerkendelse af globale behov.
  • Udvikler et nyt og bredere sikkerhedsbegreb, der klargør, hvad det betyder at koble sikkerhed, klimaforandringer og bæredygtig udvikling i udmøntningen af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder i ny udviklingspolitisk strategi og en kommende Afrikaplan.
  • Overvejer etablering af en tværgående regeringsstruktur for at kombinere indenlandske og internationale dimensioner af sikkerhed og modstandsdygtighed, inspireret af den svenske tværsektorielle Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap (Myndigheten för Säkerhet och Beredskap) beskrevet i Zilmer-rapporten ,
  • Promovere et bredere sikkerhedsbegreb og relaterede investeringer internationalt via det kommende danske EU-formandskab, et dansk sæde i FN's Sikkerhedsråd og dansk NATO-medlemskab.
  • Støtter og prioriterer forskning, innovation og teknologioverførsel inden for håndtering af klimaforandringer, klimatilpasning, CO2 reduktioner og modstandsdygtighed. Dansk ekspertise inden for grønne teknologier og bæredygtige løsninger kan bruges til at udvikle innovative løsninger og dele ’best practices’ globalt.
  • Som global brobygger skal Danmark engagere sig i at fremme international dialog og regelbaseret samarbejde mellem det globale nord og det globale syd for at opbygge tillid og gensidigt fordelagtige partnerskaber for en retfærdig og retfærdig omstilling.
Kontakt
Jarl
Vicedirektør og International chef
Dorthea
International Seniorrådgiver
Indhold