Vi omstiller uden Trump

Det værste der skete i går var ikke Præsident Trumps beslutning om at trække USA ud af Parisaftalen. Det var forventet, dog med mistro: Kunne han virkelig være så uansvarlig i sin varetagelse af amerikanske interesser? Det ku han.

Nej, det værste der skete i går var den verdensanskuelse, etik og moral som tilsyneladende ligger til grund for den amerikanske udtræden af klimaaftalen, samt den manipulerende og sandhedsfordrejende form som Trump gjorde brug af i sin tale.  

En lind strøm af ensidig og fordrejet data, løgnagtige påstande og anklager og insinuationer om onde, nøje planlagte hensigter fra alle andre lande mod amerikanske interesser. En konspirationsteoriernes konge var på skærmen i går, og det står helt klart: Under Trump er USAs loyalitet mod eksisterende alliancer og forbundsfæller forsvindende lille, og respekten for det multilateralt samarbejdende system som USA selv har været instrumental i at opbygge, er ikke-eksisterende.

Klimaaftalen vil fortsætte, og der vil være uformindsket og muligvis forstærket opbakning til aftalens gennemførelse fra alle de store toneangivende lande. Såvel Kina om EU har erklæret sig klar til at træde ind i det lederskabs-vacuum som USA efterlader, og der vil internt i USA stadigt være fuld drøn på den grønne omstilling i langt de fleste stater og større byer. Den økonomiske logik er krystalklar og der er ingen vej tilbage til kul uden enorme subsidier.

Faktum: Der var mindst 16 modstandere af Trumps klimapolitik med til indsættelsesceremonien i januar. Foto: Julia DeSantis/Flickr

Der vil givetvis være en mindre gruppe af lande med sandsynligvis Saudiarabien i spidsen, som vil bruge Trumps beslutning som lejlighed til selv at springe fra eller udfordre aftalens præmisser, men at forestille sig at 200 lande sætter sig sammen igen for at genforhandle en global klimaaftale fra scratch er utopi. Særligt når man på Trumps arrogante, ignorante, egoistiske og manipulerende tale forstår, at det han forkaster i Parisaftalen, er det grundlæggende princip om det "fælles men differentierede ansvar" i at håndtere den globale klimaaftale.

Netop dette princip - som pålægger de rige lande at gå forrest i omstillingen fordi vi er rigere og gennem historien har været de største udledere af drivhusgasser - har været et helt centralt og afgørende punkt i forhandlingerne, og et princip som verdens udviklingslande aldrig vil opgive.

Det er jo også anerkendelsen af denne differentiering som forklarer hvorfor klimaaftalen kommer med en grøn klimafond, der skal hjælpe udviklingslandene igennem en hurtige omstilling, samtidigt med, at de skal have mulighed for at udvikle sig og blive rigere og dermed tillade et voksende energibehov. 

Og det er netop det, der er det værste i Trumps tale: En total mangel på anerkendelse af, at vi lever i en verden, der er ulige, at USA har et stort historisk ansvar som den største CO2-forurener, og at USA som global demokratisk leder også har et særligt ansvar for at tage hånd om og forsvare globale offentlige goder som menneskerettigheder, demokrati, frihandel, miljø og klima.

Det kan vise sig at være en fordel, at få USA og eventuelt andre fodslæbende lande på større afstand. Men det løser ikke det problem, at der ikke er plads til "free-riders" i klimakampen, og jo færre som bidrager, desto langsommere vil den globale omstilling gå, og desto større er risikoen for at vi ikke når de nødvendige temperaturmål. Dermed kommer vi også til at opleve ganske dramatiske klimaforandringer med alvorlige konsekvenser til følge – især for de lande der i forvejen er fattigste og mest sårbare.

Det vil have enorme konsekvenser for mange millioner mennesker på både kort og lang sigt, og vi vil alle stå tilbage med et forklaringsproblem overfor vore børn og børnebørn.

Trumps beslutning bør få os handle endnu mere beslutsomt og vise de amerikanske republikanere, at de har valgt den forkerte side af historien. Stenalderen stoppede ikke fordi man løb tør for sten, men fordi man tog det næste skridt i udviklingen. Trump har sammen med sine republikanske venner i olie og kulindustrien valgt at hænge fast i stenalderen og den fossile økonomi.