En klimaneutral affaldssektor i 2030 kræver, at vi sikrer de rigtige rammer og holder fokus på målet nu og her. Det klare mål er en kombination af mindre affald, mere genanvendelse og så CO2-fangst på de affaldsforbrændingsanlæg, der vil være tilbage og bedst egnede i fremtiden. Alternativet er, at vi risikerer et for ensidigt fokus på omkostningsminimering og en udvikling, der ikke sikrer incitament og mulighed for langsigtede investeringer i CO2-fangst i sektoren.
Blog
Tobias Johan Sørensen, klimaanalytiker og Søren Dyck-Madsen, seniorkonsulent
CONCITO lancerede Den store klimadatabase den 1. februar, og siden da har vi oplevet massiv interesse og positiv respons på værktøjet, der viser det gennemsnitlige klimaaftryk fra 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked. Men ikke al opmærksomheden har været positiv, og her svarer vi på nogle af de mest udbredte kritikpunkter.
Vi har som følge af vores seneste blogindlæg den 18. januar 2021 om affaldsaftalen fået en række henvendelser, input og reaktioner, som giver anledning til at uddybe og nuancere vores pointer i forhold til affaldsaftalen og klima.
Blog
Tobias Johan Sørensen, klimaanalytiker og Søren Dyck-Madsen, seniorkonsulent
Der er et enormt potentiale i at se på bygningers bidrag til klimakampen, og der er rigtig god grund til et øget politisk fokus for at fremme energieffektive og bæredygtige bygninger.
Aftalen risikerer at gøre mere klimaskade end gavn, da en reduktion af affaldsforbrændingen risikerer at blive erstattet med øget brug af biomasse. Og da Danmark i fremtiden skal bruge markant mindre biomasse og samtidig bedst og billigst kan anvende CO2-fangst fra punktkilder som affaldsforbrændingsanlæg, er der behov for at genoverveje den politiske aftale for affald.
Det er et rigtigt godt fremskridt, at klimahensyn nu er kommet med i Danmarks officielle kostråd. Men kampagner og gode råd gør det ikke alene. Nu er det op til politikerne at sætte rammerne for, at de mest klimavenlige og sunde fødevarevalg også bliver de nemmeste og billigste valg.
Blog
Michael Minter, programleder for Fremtidens fødevarer
Bæredygtig intensivering kan være en relevant vej for udviklingen af dansk landbrug, der både bidrager til opfyldelse af klimamålene, er mere skånsom overfor miljø og natur og er med til at brødføde en stigende verdensbefolkning. Men den er ikke uden udfordringer og rummer en del kompleksitet, viste et CONCITO-tænketræf i starten af december.
Den globale urbanisering er i fuld gang og skal bringes i balance med klima, ressourcer og livskvalitet for mennesker. Men hvordan gøres dette i lyset af følgevirkningerne fra COVID-19? Hvilken rolle spiller byer for den globale klimadagsorden, og hvad kan danske byer lære af internationale erfaringer? Disse spørgsmål var omdrejningspunktet for CONCITO tænketræffet den 8. december med input fra centrale internationale oplægsholdere fra World Resources Institute, C40 Cities og Syddansk Universitet.
I starten af det nye år forventes regeringen at fremlægge sit udspil til en klimahandlingsplan for landbruget. I et nyt notat peger CONCITO på fem overordnede principper og 20 prioriterede indsatsområder for omstillingen af fødevaresektoren, der både kan bidrage til at sikre markante drivhusgasreduktioner, udvikle og fremtidssikre fødevareerhvervet samt fremme en rigere natur og en bedre folkesundhed i Danmark.
I danske fødevarevirksomheder, interesseorganisationer og vidensinstitutioner er der et udbredt ønske om at dæmme op for klimaanprisninger af fødevarer, som lover mere end der er dækning for eller gør et stort nummer ud af små klimafordele. En ny konsulentrapport giver et samlet bud på nye retningslinjer, principper og et styrket branchesamarbejde om at modvirke greenwashing.
