Potentialer og udfordringer ved bæredygtig intensivering af dansk landbrug

Et vigtigt element i at opfylde Parisaftalens mål er, at fødevaresystemets klimaaftryk sænkes markant. En vigtig vej til det er, at der produceres tilstrækkeligt mad til en voksende befolkning uden at der skal inddrages nyt landbrugsareal, nærmere tværtimod. Faktisk bør op imod 26 millioner hektar lavbundsjorder globalt tages ud af landbrugsdrift, og dertil skal store arealer, der blandt andet rummer landbrugsproduktion i dag, genplantes med skov samt efterlades urørt for at redde en truet artdiversitet og samtidig øge optaget af atmosfærisk CO2.

Disse udfordringer betyder tilsammen, at produktionen af fødevarer skal optimeres og øges på de resterende arealer for at producere føde nok til flere mennesker, og det skal ske med fokus på at minimere de negative effekter som dyrkning af landbrugsarealer oftest har på miljøet og den omgivende natur. Samlet set bliver dette behov for en øget, men mere skånsom produktivitet i landbruget ofte betegnet som bæredygtig intensivering eller sustainable intensification.

Dette begreb er i en rapport fra Institute of European Environmental Policy om The sustainable intensification of European agriculture defineret således:

"The concept of sustainable intensification has come into prominence in the context of global food security. It argues in favor of improving the productivity of existing agricultural land but doing so with much higher environmental standards rather than expanding the area under cultivation”.

På et virtuelt CONCITO-tænketræf den 2. december satte vi fokus på, hvorledes den danske landbrugsproduktion kan udvikle sig med hensyn til at producere flere fødevarer på et mindre areal og samtidig vise større hensyn til blandt andet en presset biodiversitet. Med andre ord, hvordan kan dansk landbrugsproduktion udvikle sig i retning af en bæredygtig intensivering?

Tænketræffet blev indledt med præsentationer fra seniorforsker Timothy Searchinger fra Princeton University og World Ressources Institute (WRI), direktør Ejnar Schultz fra SEGES, professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet og professor Henrik Hauggaard-Nielsen fra Roskilde Universitet. Derpå blev der åbnet for en livlig diskussion blandt CONCITOs medlemmer og øvrige inviterede.  

Tostrenget strategi for klimaneutralt landbrug
I en endnu ikke offentliggjort analyse fra WRI, om vejen frem mod et klimaneutralt dansk landbrug i 2050 estimerer WRI, at produktiviteten i dansk landbrugsproduktion frem mod 2050 skal stige med omkring 45%, hvilket er i tråd med WRI’s estimat for den produktivitetsstigning, der globalt skal til for at fødevareproduktionen kan følge med befolkningstilvæksten uden at det kræver inddragelse af enorme arealer til landbrugsproduktion. Produktivitetsstigningen er ikke ensbetydende med, at Danmark derved kommer til at producere 45% flere fødevarer, men skal ses som den nødvendige stigning i produktivitet per arealenhed som gør, at Danmark sammen med det internationale samfund hindrer at flere skovområder inddrages til landbrugsformål under det øgede pres for flere fødevarer. På mødet gav Tim Searchinger en forsmag på en mulig tostrenget strategi til at reducere dansk landbrugs udledninger.

Første streng i strategien er en effektivisering af selve landbrugsproduktionen, som øger produktiviteten per arealenhed og mindsker udledninger fra produktion og arealanvendelse.

Anden streng er, at der samtidig udtages jorde fra landbrugsproduktion og genplantes skov, som kan optage de resterende udledninger fra produktionen som effektiviseringen ikke har kunnet fjerne. Dette blev præsenteret som et realistisk udgangspunkt for at nå netto-nuludledning fra den danske fødevareproduktion i 2050, og det på en måde, hvor Danmark også bidrager til at løse den globale klimaudfordring.

Forslagene til produktivitetsforbedringer omfatter tiltag som større afgrødeudbytter via forædling, højere fodereffektivitet og produktivitet blandt produktionsdyr, potentialet i græsprotein til foder og bedre håndtering af husdyrgødning hvor bl.a. biogas skal spille en væsentlig mindre rolle end tilfældet er i dag. Generelt anser WRI dansk svineproduktion som værende effektiv i en klimakontekst, hvilket bør udnyttes som en dansk styrkeposition i den globale klimaudfordring. Men grundet Danmarks forholdsvis lave bidrag til det samlede globale aftryk, og det faktum at flere andre lande også producerer svinekød med et klimaaftryk på niveau med Danmark, så var udmeldingen samtidig, at en mindsket dansk svineproduktion ikke nødvendigvis er ensbetydende med stor kulstoflækage, alt efter hvor produktionen rykker hen.

WRI estimerer, at nul-emissions scenariet i 2050 kræver udtagning af op mod 500.000 hektar danske landbrugsjorder (inkl. lavbundsjorder). Det er cirka 20% af det nuværende dyrkede areal, og vil medføre, at Danmark i stedet for at opdyrke godt 60% af Danmarks samlede areal bevæger sig ned på at opdyrke omkring 49%.

Denne udtagning er ifølge analysen nødvendig for at have areal nok til rådighed for genplantning af skov til CO2-optag samt minimering af jordernes CO2-udledning herhjemme. Kun derved kan den CO2, der ikke er mulig at fjerne via optimeringer og produktivitetsstigninger, fanges og lagres i biomasse i stedet. Ifølge WRI er dette realistisk i forhold til de produktivitetsstigninger, der anses for opnåelige i dansk landbrug. Derudover anbefales også, at strategien for dansk landbrug skal sammentænke indsatsen for minimering af drivhusgasser med indsatser for bedre miljø, bedre dyrevelfærd samt en øget biodiversitet i Danmarks flora og fauna.

Analysen fra WRI er pt. under review og forventes at blive offentliggjort i første halvdel af 2021.

Biodiversiteten er presset
Carsten Rahbek fremhævede den kæmpe udfordring Danmark står overfor, hvad angår sikring af den danske biodiversitet i flora og fauna. Danmark er på EU-plan en bundskraber i forhold til forvaltning af biodiversitet, blandt andet fordi der her ikke afsættes plads til naturen eller sikres, at den plads som på papiret er afsat så rent faktisk også sikrer gode forhold til naturen. Danmark har den laveste andel Natura 2000-områder – kun små 9% i forhold til EU’s gennemsnit på ca. 17% på landsbasis. Og de danske Natura 2000-områder inkluderer golfbaner, kirkegårde, afgræsningsmarker og intensivt skovbrug på ca. 40% af det indrapporterede Natura 2000-areal.

Koncepterne landsparring (urørt natur) og landsharing (natur i kombination med agerland) blev vendt, og her var den klare melding fra Carsten Rahbek, at biodiversiteten i agerlandet i princippet godt kan øges via forskellige tiltag og dyrkningssystemer, men dette er med udgangspunkt i et i forvejen meget lavt niveau af biodiversitet til et stadigt lavt niveau. Internationalt er der videnskabelig konsensus om, at landsharing ikke er en omkostningseffektiv måde at sikre biodiversiteten. Hertil er landsparing en absolut nødvendighed og det vigtigste redskab. På den baggrund argumenterede Rahbek for, at landsparring med strategisk udtagning af større samlede urørte naturområder er klart den bedste tilgang til en markant forbedring af biodiversiteten i flora og fauna, også ud fra et klimaperspektiv. Og i den kontekst blev Danmarks store biomasseforbrug fra produktionsskove problematiseret som en uholdbar løsning i forhold til klima samt sikring af biodiversiteten.

Igen blev tallet 500.000 hektar landbrugsjord til udtagning nævnt som en vigtig del af løsningen, koblet med en intensivering på det resterende landbrugsareal, dog uden at dette leder til eksempelvis større udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet. Disse anbefalinger stemmer overnes med anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionens arbejde tilbage i 2013.

Dansk landbrug skal innovere sig i mål
En del af vejen mod 2050 skal findes via innovation af den eksisterende produktion og kombinere med nye produktionsformer og nye fødevaretyper. Ejnar Schultz fremhævede bl.a., at Danmark skal kigge mere ind i nye former for proteiner til fødevarer og foder, som også dækker tiltag indenfor græsprotein, insekter, tang, mikroalger, bakterieprotein, kunstigt kød og plantebaserede alternativer til kød. Alle er produkttyper, der kan give Danmark en styrkeposition på alternativerne til de animalske produkter, og minimere presset på vores arealanvendelse.

Parallelt hermed blev der opfordret til, at man også styrker indsatsen for at minimere udledningerne fra husdyrene gennem eksempelvis nye foderadditiver og avl af dyr med mindre udledning af metan fra fordøjelsen. Eftersom husdyrproduktionen blev anset som en uundgåelig del af produktionen frem mod 2050 på grund af en forventet stigende global efterspørgsel på kød og mælk, så skal der også optimeres indenfor denne driftsform.

Også arealanvendelsen skal nytænkes mere i fremtidige strategier, da biomasse vil blive efterspurgt til nye biobaserede produkter, foder og fødevarer, mens der samtidig skal være plads til at forbedre biodiversiteten, miljøhensyn, CO2-lagring og en stigende urbanisering. Alt i alt står den danske landbrugsproduktion og arealanvendelse altså overfor en lang række udfordringer og områder, der skal leveres på, og derfor blev det understreget, at innovationsdelen skal geares på en bred vifte af områder under langsigtede strategiske rammer.

Det blev i den forbindelse påpeget, at innovationsindsatsen i øjeblikket kan have en tendens til at glemme de små aktører og de mere niche-orienterede tilgange, og at fremtidens innovation skal tænkes mere bredt, hvad angår aktør-størrelse, nicher og alternative systemer.

Landmandskab og aktør-inddragelse
Innovation og nye teknologier klarer nemlig ikke det hele. Problemerne er globale, men landbrugssystemerne optimeres lokalt. Henrik Hauggaard-Nielsen slog et slag for de biologiske løsninger, de gamle landmandsdyder om man vil, med øget inddragelse af de enkelte landmænd, der konkret skal gennemføre de kommende omfattende omstillinger af nuværende praksisser. Flere deltagere understregede, at dette ikke er en ny diskussion, og at mange virkemidler er kendte, blandt andet begrebet ”det gode landmandskab”.

Henrik Hauggaard-Nielsen understregede i den forbindelse, at den nuværende debat i pressen og på Christiansborg vidner om stor tiltro til mulige teknologiske løsninger fremfor en erkendelse af, at kendte virkemidler skal tages i brug nu, hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbningerne om at komme i mål med klimamålsætningerne i 2030 og 2050.

Henrik Hauggaard-Nielsen understregede, at en aktørdrevet indsats handler om både at innovere det eksisterende, men også at kigge på helt nye måder at drive forretning på igennem nye organisationsformer, samarbejdsaftaler og værdikædeoptimeringer – det er også bæredygtig intensivering. Agroøkologi, som i EU spiller en stadig større rolle i reformen af landbrugsstøtten, har blandt andet fokus på den sunde jord, muligheder omkring afgrødernes forskellige funktioner og services i sædskiftet samt øget brug af efterafgrøder.

Hvorledes sådanne tiltag skal realiseres i dansk landbrug blev fremhævet som en mangelvare i debatten om den rette vej for udviklingen af landbruget. Igennem forskning med frontløber-landmænd er det påvist, hvorledes erfagrupper kan være med til at styrke realiseringen af nye tanker og ideer. Hertil får sådan et fokus mange landmænd til at genopdage egne fagligheder, som kan give pote på bundlinjen, og samtidig øge arbejdsglæden. Derfor bør begrebet bæredygtig intensivering også indeholde begreber som kultur, normer og regler i den danske fødevaresektor.

Endelig blev det påpeget, at danske landmænd også er i en situation, hvor der er store investeringer bundet op i produktionsanlæg og jorder. Løsninger der kræver øget investering skal derfor nøje overvejes for at hindre yderligere fastlåshed i sektoren. Derfor skal man også, når der eksempelvis tales om udtagning af jorde, forholde sig til, at mange landmænd har investeret dyrt i deres arealer, og anbefalingerne om at tage op mod 500.000 ha ud af drift bør fremmes med dette for øje.

Fremtidens efterspørgsel
Flere deltagere fremhævede spørgsmålet om, hvorvidt dansk landbrug bør satse mere på at producere en større andel af plantebaserede fødevarer fremfor at fortsætte med en animalsk produktion i samme størrelsesorden som den nuværende.

Udfordringen her er bl.a., hvorvidt Danmark bør producere efter den stigende efterspørgsel på kød og mælk som øget velfærd globalt forventes at medføre frem mod 2050, eller om strategien skal være at gå målrettet efter større produktion af vegetabilske produkter på bekostning af den animalske produktion, og med fokus på Danmark som frontløber.

Her var der udbredt enighed om, at danske og vestlige forbrugere med høj levestandard generelt og af hensyn til folkesundheden bør forbruge meget mere vegetabilsk. Dette stiller krav til at få udformet de rette politiske rammer for at styrke denne nye værdikæde med fokus på plantebaseret produktion, forarbejdning og forbrug. Hertil mangler også innovation inden for udvikling af nye opskrifter samt kantiner og restauranter, der tilbyder endnu mere indbydende planterig kost.

Men der var ikke enighed om Danmarks produktion i forhold til det globale marked. Nogle deltagere påpegede, at efterspørgslen på vegetabilske produkter er undervurderet i fremtiden og bør prioriteres langt mere i Danmark, mens andre fremhævede, at efterspørgslen på animalske produkter fortsat vil gøre det relevant at satse på effektiv husdyrproduktion. En væsentlig pointe i den forbindelse var dog, at industrien ikke aktivt bør skabe nye markeder og behov for det animalske, når klodens og klimaets behov netop er, at der skabes nye markeder for det vegetabilske.

Uanset hvad, betragtes fødevareefterspørgslen som en vigtig driver for landbrugets udvikling, og derfor bør der sættes ind på alle fronter inklusive den politiske, for at guide forbrugerne i en mere bæredygtig og plantebaseret retning.

Endelig var en afsluttende og vigtig pointe, at vi nu ikke længere er i god tid til at løse de udfordringer vi står overfor. Vores produktion og forbrug skal ændres hurtigt og radikalt, især i den vestlige verden. Det er en nødvendighed, hvis udfordringerne indenfor klima og biodiversitet ikke skal nå de såkaldte tipping-points, hvor økosystemerne ændrer sig på en måde, der ikke kan ændres tilbage, og ”skaderne” derfor bliver permanente.

Derfor er bæredygtig intensivering koblet med produktudvikling og forbrug så uhyre vigtigt, og der skal i de kommende år nytænkes og træffes store beslutninger for at drive udviklingen i den rigtige retning.