I skrivende stund står Joe Biden til at vinde præsidentembedet med marginal føring i Nevada, Arizona og Georgia. Det vil være et kæmpe resultat for USA og for den globale klimaindsats. I den sammenhæng er USA's nu gennemførte udtrædelse af Paris aftalen ikke et stort problem. Med Biden vil USA øjeblikkeligt tage skridt til at genindtræde i Parisaftalen, og USA vil have tid nok til at indmelde nye klimamål inden COP 26.
Der kommer en stigende efterspørgsel på danske planteproteiner både til foder og fødevarer, men der skal stadig udvikles en del på produktionen for at den bliver konkurrencedygtig. De nuværende rammevilkår for produktionen af planteproteiner i Danmark er imidlertid ikke optimale for at geare produktionen yderligere, og der er behov for et politisk skub på udviklingen.
Den offentlige sektor i Danmark indkøber varer og tjenesteydelser for cirka 370 milliarder kroner om året, hvilket svarer til cirka en tredjedel af de årlige offentlige udgifter. CONCITO vurderer, at disse indkøb har et klimaaftryk på omtrent 20 millioner tons CO2e per år. Derfor bør de kommende klimahandleplaner formulere mål og handleplaner for offentlige indkøb, der både understøtter målsætningen om 70 procent reduktion af CO2e inden for Danmarks grænser og samtidig bidrager til at sænke det globale klimaaftryk, som vores efterspørgsel af varer og tjenesteydelser medfører.
Udviklingen af bæredygtige materialer i byggeriet er i fuld gang, men der er stadig stor debat om, hvorvidt vi skal bygge i træ, beton, halm, mursten, ler, stål, bambus eller noget helt andet. Svaret findes ikke i selve materialet, men i hvordan vi udvikler og gentænker byggeriet.
Energiforbruget til digitale løsninger vokser, og datacentre skyder op mange steder. Desværre er disse datacentre ikke energioptimeret. Så når vedtagelsen af Green Deal i EU kræver en revision af EU’s Energieffektiviseringsdirektiv, er det oplagt at skrive specifikke krav til datacentre ind for herved omkostningsfrit at sænke energiforbruget til datacentrene.
Regeringen og et stort flertal i Folketinget har landet en aftale om en bæredygtig anvendelse af affald. Den kræver dog opfølgning, hvis målene om genanvendelse skal realiseres, mener Jørgen Rosted, der er seniorrådgiver i CONCITO. Han skriver i denne gæsteblog, at det offentlig-privat innovation har en vigtig rolle i opbyggelsen af en tilstrækkelig recycling-industri.
Sidst på ugen går klimaforhandlingerne på energiområdet for alvor i gang med fokus på, hvordan vedvarende energi, energibesparelser, tung industri osv. kan bidrage til Danmarks 70%-reduktionsmål i 2030. Men ingen aftale bør indgås uden at tage fat på ”elefanten i rummet” – biomassen. Her skitseres hovedudfordringerne ved omfattende brug af biomasse samt nogle bud på, hvordan de bør håndteres.
Klimapolitikken og den økonomiske politik skal i højere grad sammentænkes mener Anders Eldrup, næstformand for CONCITOs bestyrelse. Det er kun blevet endnu mere relevant i forbindelse med den økonomiske genstart efter coronakrisen. Han nævner otte punkter, der især er vigtige på et strukturelt niveau for at sikre en klimavenlig økonomisk politik indenfor rammerne af samfundsøkonomisk ansvarlighed.
Et CO2-neutralt Danmark kræver helt nye miljøteknologier og radikalt andre produktionsformer og produkter. Hvordan skal det kunne lade sig gøre inden for de næste tre årtier? En CO2-afgift kan give et bidrag, men det er næppe nok. Der må udformes og gennemføres en grøn forsknings- og innovationspolitik. Det kan ske som led i de stimulanspakker, der skal genstarte økonomien.
World Resources Institute (WRI) er netop kommet med en analyse af klimaaftrykket fra produktion af mælk og svinekød i Danmark og en række sammenlignelige lande. Hovedkonklusionen er, at Danmark er med i klima-førerfeltet på niveau med flere andre lande. Det er en flot men ikke nødvendigvis prangende præstation.
