Madvaner

Reduktionsmuligheder, madvaner og aktører

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

Danskernes madvaner

Danmark har et af de højeste klimaaftryk fra fødevareforbruget i verden målt per indbygger. Dette skyldes blandt andet, at danskerne spiser store mængder animalske fødevarer, altså kød og mælkeprodukter, sammenlignet med både det europæiske og globale gennemsnit.

Som nævnt i temaet ‘Produktion og udledning’, har animalske produkter ofte et højere klimaaftryk pr. kg end plantebaserede vegetabilske, så det høje kødforbrug har stor negativ indflydelse på de danske fødevareudledninger. En mere klimavenlig kostsammensætning rummer dog også andre elementer, såsom at nedsætte mængden af madspild.

Dog viser en større kvantitativ undersøgelse fra Københavns Universitet og CONCITO, at ændringer i madvaner kræver arbejde, og at der er en del forskellige barrierer og drivkræfter, der kan påvirke vaneændringerne. 

Drivkræfter og barrierer

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

Sociale barrierer

Der findes en række forskelligartede barrierer for at ændre madvaner, såsom pris, tilgængelighed, rutiners træghed, usikker viden mm. Derudover findes en række sociale barrierer, som kan være svære at ændre.

Madvaner kan være forankrede i hverdagsaktiviteter og derved også i de nærmeste relationers hverdagsaktiviteter. Denne forankring påvirker, hvordan en hverdag med mad struktureres, for eksempel hvornår man spiser, hvad man spiser og hvordan man tilgår madlavningen. Denne påvirkning kan derfor både udgøre en barriere og en drivkraft, da relationer kan have både en positiv og negativ påvirkning på ens kostvaner. 

• vaner
• sociale normer - men mange vil gerne signalere, at de skærer ned på kød

Sociale drivkræfter

Der findes også en række drivkræfter, der kan fremme en mere klimavenlig kost. Ifølge undersøgelsen, som rummer 3.000 spørgeskemabesvarelser, svarer 42,7 %, at de reducerer deres kødforbrug. Dem, der reducerer deres kødforbrug, kaldes fleksitarer.  Undersøgelsen viser, at der er tre vigtige drivkræfter, som motiverer disse personer i at fastholde nedsættelsen af kødforbruget, som alle i høj grad handler om vaner og rutiner:

1. Man kan altid lave noget af de grøntsager man har i skabene 
2. Man er vant til at spise en del grøntsagsretter
3.  Det er nemt at lave et måltid uden kød

For at undersøge egne barrierer og drivkræfter nærmere, kan grønne samtalemiddage benyttes.

Præsentations Slides

PowerPoint Præsentation A

PowerPoint Præsentation B

Supplerende læsning

• Sociale drivkræfter og barrierer for klimavenlig kost (Københavns Universitet & CONCITO, 2023)