Produktion og udledning
1. Hvor meget fødevarer fylder i vores forbrugsudledninger
2. Hvilke fødevarer udleder mest
3. Kostråd og klima
Fødevareudfordringen og planetære grænser
Fødevarers udledning
Fødevarer er en af de kategorier, der udleder flest drivhusgasser. Ifølge CONCITOS forbrugsudledningsrapport, kan 20% af vores forbrugsudledninger tilskrives fødevarer. Den udgør dermed den næststørste forbrugsudledningskategori (efter transport), med en gennemsnitlig udledning på 2,5 ton CO2e pr. person i Danmark.
Vores brug af cafeer, kantiner og restauranter er regnet med i udledningerne, og udgør 0,6 ton af de 2,5 ton.
Det er meget forskelligt, hvor meget hver fødevare påvirker klimaet. Eksempelvis kommer den største andel af vores fødevareudledninger fra oksekød, til trods for, at vores forbrug af andre fødevarer er højere.
Landbruget er ansvarligt for 35% af de samlede danske udledninger (ikke at forveksles med forbrugsudledningerne). Der skal derfor skæres meget ned i landbrugets udledninger frem mod 2030. Dette kræver, at der kommer nye virkemidler på banen, hvoraf et af de vigtigste er klimaafgifter på landbrugets produktion. Du kan lære mere om klimaafgifter i følgende video:
Du kan også læse mere om klimaafgifter på landbruget og på CONCITOs forslag her.
Fødevarer med størst udledning
55% af vores forbrugsudledninger fra fødevarer, relaterer sig til oksekød. Oksekød er derfor den største udleder pr. kg, og det er nødvendigt at minimere vores personlige forbrug af oksekød, hvis vi skal nedsætte udledningerne fra fødevarer.
I Den store klimadatabase kan forskellige fødevares klimaaftryk ses i detaljer, idet aftrykket ved produktion af 1 kg af hver fødevare er opgjort. Det er således muligt at se, hvilke fødevarekategorier, der har det største aftryk, og hvilke, der har et relativt lavt aftryk pr. kg.
Sorteres fødevarerne ud fra udledning (højest til lavest), er det tydeligt, at kød, primært oksekød, har det største aftryk pr. kilo. Det er således mest klimavenligt at nedsætte ens kødforbrug, og i stedet spise mere plantebaseret. Det bliver endvidere understreget af listen over fødevarer med lavest udledning, hvoraf klart størstedelen er grøntsager.
Kostråd og klima
Det daglige madindtag kan dog ikke udelukkende baseres på de forskellige klimaaftryk, da vi har brug for en række vitaminer, mineraler og makronæringsstoffer. I dette indlæg, kan du se klimaaftrykket opgjort i makronæringsstoffer, kalorier mm.
Ud fra forbrugsudledningsrapporten og Den store klimadatabase, har CONCITO fremlagt nogle pejlemærker, der indikerer hvor meget vi hver især må udlede pr. uge, dag og pr. måltid:
Da mellemmåltider og øvrigt forbrug af drikkevarer og snacks anses for at stå for en fjerdedel af det daglige fødevareforbrug, dækker 'måltider' over de tre hovedmåltider.
CONCITO har ligeledes rangordnet klimaaftrykket af 24 udvalgte fødevarer i kg CO2e per kg fødevare samt indhold af protein, kostfibre, kalorier (kcal), fedt og kulhydrat fra det mindste til det største klimaaftryk. Nedenfor ses rangordningen for de forskellige næringsstoffer, som stammer fra Den store klimadatabase (klimaaftrykket) og DTU Fødevareinstituttets fødevaredatabase Frida Fooddata (næringsværdierne):
Rangordningen viser, at man får mere næring og mad for klimaaftrykket ved vegetabilske fødevarer.
Rangordningen understøtter også De officielle kostråd, som udgives af Fødevareministeriet, og ligeledes råder til en mere plantebaseret kost. Kostrådene tager højde for både sundhed og klima, og råder blandt andet til en mere planterig kost med mindre kød.
Præsentationsslides
Præsentation om økologiens rolle i fremtidens fødevaresystem:
