Jordbrugets betydning for fremtidens arealanvendelse

Jordbruget er essentielt for Danmark og det danske samfund. Danske landbrugsbedrifter producerer hvert år tilsammen kalorier nok til potentielt at brødføde ca. 14,5 mio. mennesker. Skovene binder CO₂ og leverer bæredygtige materialer til byggeri og industri, og jordbrugssektoren er af stor økonomisk betydning, særligt i landdistrikterne

Danmarks areal er blandt det mest opdyrkede i verden. Over 70 pct. af landet bruges til at producere fødevarer, træ og andre typer af materialer. Vi anvender 4,5 mio. hektar (ha) til fødevareproduktion. Det svarer til mere end Danmarks samlede arealer, da produktionen lægger beslag på 2 mio. ha i udlandet. Den intense produktion levner meget få arealer til naturlige dyre- og plantehabitater, og det medfører betydelige negative påvirkninger af både klima og vandmiljø. Udledninger fra dyrehold gødning af marker og dræning af organiske lavbundsjorder står i dag for ca. en tredjedel af de samlede udledninger, er den væsentligste årsag til iltsvind i de danske farvande, og placerer Danmark blandt de EU-lande med den ringeste naturtilstand. 

Fremtidens bæredygtige arealanvendelse forudsætter, at jordbruget fylder mindre og udleder færre drivhusgasser og næringsstoffer til miljøet. Samtidig skal vi undgå, at udledninger og produktion flytter til udlandet eller fører til store menneskelige og økonomiske omkostninger i de berørte områder i samfundet. I dag producerer vi i gennemsnit 3,4 mio. kcal/ha, og det tal skal stige, hvis vi både skal understøtte den globale fødevaresikkerhed og opnå en bæredygtig arealanvendelse. 

Analysens hovedbudskaber er:

1. Danmark vil i fremtiden kunne brødføde den samme andel af den globale befolkning som i dag på et mindre produktionsareal. Det kræver, at vi øger arealeffektiviteten gennem innovation og udvikling af produktionen, og at vi introducerer nye arealeffektive afgrøder og nye fødevarer. 
2. Jo større satsning på plantebaseret fødevareproduktion, desto mere areal kan frigives. Denne produktionsform er den mest arealeffektive, og med en rent plantebaseret produktion i Danmark ville 30 pct. af landarealet kunne reserveres til biodiversitet, samtidig med at vi producerer langt mere mad end i dag.
3. Der er brug en samlet, strategisk tilgang til at øge den plantebaserede fødevareproduktion. Der er brug for at understøtte den teknologiske udvikling og etablering af nye værdikæder, samt sikre gunstige rammevilkår og en indsats for at skabe større forbrugeraccept af og efterspørgsel efter plantebaserede fødevarer. En samlet, strategisk tilgang vil kunne skabe et sammenhængende træk i retning af flere plantebaserede fødevarer.
4. Der er behov for en afvejning mellem træproduktion og biodiversitetsbeskyttelse i de danske produktionsskove. Eksisterende skove har store potentialer for hurtigt at levere gode forhold for biodiversiteten, men dette ville gå ud over træproduktionen. Da en betydelig del af disse skove er privatejede, er der brug for, at samfundets afvejning kommer til udtryk i en form for markedsgjort værdi af biodiversitetsbeskyttelse.

Analysen udgør den tredje af fem delanalyser i projektet Fremtidens Arealanvendelse. Delanalyserne har til formål at belyser forskellige områder af arealanvendelsen. Ved projektets afslutning i 2024 vil en tværgående analyse samle op på alle delanalyserne, herunder denne, og tegne billeder af Danmarks samlede arealanvendelse.

I analysen har vi gjort brug af modellen over Danmarks bioressourcer (DKBioRes), der er udviklet af Energy Modelling Lab i et projekt for Energistyrelsen og finansieret via Bioenergi Taskforcen.
Læs dokumentationsrapporten her: 

Læs mere om vores samarbejde med Energy Modelling Lab her.