COP28 satte fokus på ’bæredygtig køling’ som en schweizerkniv til klimahandling

Debatindlæg
jomæ
Bæredygtig køling, der samtidigt kan bidrage til reduktion af drivhusgasudledninger, styrket klimatilpasning og -robusthed, blev for første gang sat på klimatopmødets dagsorden i år, som et af formandskabets ni handlingsspor for øget klimahandling, topmødedeltagerne kunne tilslutte sig.

COP28 formandskabet lancerede frem mod Dubai-topmødet et såkaldt ’ Cooling Pledge’. 63 lande, herunder Danmark, tilsluttede sig og lovede dermed at øge ambitionsniveauet og internationalt samarbejde om tre målsætninger: For det første at reducere kølingsrelaterede drivhusgasudledninger med 68% fra i dag til 2050. For det andet at øge adgangen til bæredygtig køling betragteligt i 2030 og for det tredje at øge den globale gennemsnitlige effektivitet af airconditionapparater med 50%. Målsætningerne bases på verdens første statusrapport om køling udarbejdet af FNs miljøprograms, (UNEP’s) Cool Coalition: ’Global Cooling Watch 2023 Keeping it Chill: How to meet cooling demands while cutting emissions.’, som CONCITO har medfinansieret. Ikke-statslige aktører kan tilslutte sig for at bakke op om implementeringen af erklæringen. Det har CONCITO gjort.

Markant stigende kølingsefterspørgsel er en potentiel klimabombe 

Bæredygtig køling får fremadrettet en markant større betydning både i det globale nord og syd. Med stigende temperaturer, øget urbanisering overalt i verden og voksende middelklasser vil efterspørgslen efter køling fordobles frem mod 2030 og tredobles frem mod 2050. ’Global Cooling Watch 2023 Keeping it Chill’ estimerer, at det vil mere end fordoble elektricitetsforbruget og lægge massivt pres på elnettet. Hvis udbygning af køling baseret på fossile brændsler fortsætter som hidtil, vurderes udledningerne at stige til 6,1 mia. tons i CO2e eller ca. 10% af de globale emissioner i 2050. Omstillingen til bæredygtig køling haster.

Bæredygtig køling er en schweizerkniv, der kobler klima, bæredygtig udvikling og retfærdig grøn omstilling

Adgang til køling er afgørende for at sikre produktive, digitale og sunde samfund. Produktiviteten falder med markant stigende temperaturer og arbejds- og læringsmiljøer kræver køling. Datacentre, der er en hjørnesten i vores digitalisering, er afhængige af kølesystemer. Køling er vigtig i forhold til fødevarer, ernæring og sundhed. Kølekæder er afgørende for at bringe landbrugsprodukter fra jord til bord, har betydning for husstandsindkomst, ernæring, fødevaresikkerhed i lokalsamfund og reduktion af fødevarespild. Hvert år spildes globalt fødevarer, der kunne brødføde ca. 900 mio. mennesker. Tilsvarende er kølekæder afgørende for at sikre holdbarheden af vacciner og farmaceutiske produkter og har dermed betydning for sundhedstilstanden. 

Køling er også væsentlig for at håndtere hedebølger, varmeøer i byer, som rammer udsatte og sårbare grupper som små børn, ældre og fattige hårdest. Udfordringen kan afhjælpes via passive kølingsmetoder som naturbaserede løsninger, eksempelvis træplantning, byplanlægning og bygninger, der sikrer både passiv og energieffektiv aktiv køling, bl.a. gennem minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for energiforbrugende enheder og bygninger. Som altid er det de svageste og mest udsatte grupper, der har ingen eller dårligst adgang til køling.

Omstilling til bæredygtig køling er mulig og har massive fordele

Rapportens gode nyhed til beslutningstagere og de, der har tilsluttet sig ’COP28 Cooling Pledge’, er, at de forudsete fremtidige udledninger fra køling kan reduceres med 60% gennem passiv køling, øget energieffektivitet og hurtig udfasning af de HFC gasser, der bruges i apparater. Da køling overvejende baseres på elektricitet, kan udledningerne reduceres med op til 95%, hvis elektricitetsforsyningen dekarboniseres, dvs. baseres på vedvarende energi frem for fossile brændsler. Implementering af COP28-aftalen om tredobling af vedvarende energi og fordobling af energieffektivitet frem mod 2030 er afgørende for omstilling til bæredygtig køling.

Og fordelene ved omstillingen er enorme ifølge rapporten. Slutbrugere af elektricitet kan årligt spare 1 billion USD. Spidsbelastningen til kølingsformål kan reduceres med 1,5 – 2 TW i 2050, hvilket næsten er det dobbelte af EU's produktionskapacitet i dag og ville gøre det muligt at undgå investeringer på 3 – 4 trillioner USD i udbygning af ny elproduktion. Samtidig vil en omstilling gøre det muligt for yderligere 3,5 mia. mennesker at have køleskab, aircondition eller passiv køling i 2050.

I Danmark er køling en blind vinkel

Det danske klima koblet med, at køling er relevant på tværs af flere sektorer, har gjort emnet til lidt af en blind vinkel i Danmark. De seneste års varmerekorder, nybyggeri indrettet på at holde på og ikke afgive varme giver flere steder et ulideligt indeklima om sommeren og håndtering af varmepåvirkning af udsatte grupper som vuggestuebørn og ældre og varme øer i byområder øger efterspørgslen. Energistyrelsen har i sin seneste rapport fra 2020 til EU om vurdering af fjernvarme og kølingpotentialet i Danmark konkluderet, at der er behov for data og for regulering, der kan fremme kølingsprojekter. Det understøttes af CONCITOs analyse af DK2020-klimahandlingsplanernes tilpasningsdel, der bl.a. anbefaler, at der er behov for mere viden om faren for og konsekvenser af tørke, varme- og hedebølger, og at særligt erfaringer med risikovurdering af tørke, hede- og varmebølger skal opsamles og stilles til rådighed for kommunerne. 

På nationalt niveau bør COP28aftalen lede til, at regeringen øger dataindsamlingen på køling, herunder fra iværksatte kølingsprojekter, og indarbejder bæredygtig køling i udmøntning af EU-regulering og dansk regulering på tværs af sektorer, herunder i planlov, bygningsreglement og krav til energiydeevne og ikke mindst i en dansk strategi for fordobling af energieffektiviteten som opfølgning på COP28-aftalen herom. Samtidig bør bæredygtig køling styrkes i Danmarks globale klima og udviklingspolitiske arbejde.

Relaterede emner