Ekspertgruppen skal betrygge politikerne om, at en CO2-afgift på landbruget er fornuftig og mulig

Debatindlæg
landbrug traktor

Ekspertgruppen for grøn skattereform vil forhåbentligt inden året er omme komme med sine anbefalinger til mulige virkemidler for landbruget til at reducere drivhusgasudledningen.

Er der vilje til at lave en CO2-afgift på landbruget? Det spørgsmål vil afhænge af, hvordan ekspertgruppen svarer på to spørgsmål, og hvordan politikerne vælger at tolke det svar, de får.

I den nødvendige grønne omstilling af Danmark er landbrugets udledninger forblevet høje. De tiltag, som politikerne allerede har besluttet sig for, har heller ikke i sig selv været nok til at reducere landbrugets udledninger i tilstrækkelig grad. Den situation er naturligvis ikke holdbar.

Landbruget har nogle virkemidler, der kan reducere udledningerne, men i det enkelte landbrug mangler man incitament til at benytte dem. Dernæst mangler landbruget også yderligere virkemidler til at reducere udledningen.

Men forhåbentlig vil ekspertgruppen for en grøn skattereform inden året er omme komme med sine anbefalinger til mulige virkemidler for landbruget til at reducere drivhusgasudledningen.

Ret centralt i de anbefalinger vil stå en afgift på drivhusgasudledningerne. Argumenterne for en afgift er flerfold.

Men det spørgsmål, der rejser sig, er, hvorvidt ekspertgruppen vil betrygge politikerne så meget, at de tør bringe en afgift i spil. En afgift, som politikerne selv har varslet, og som også står i regeringsgrundlaget.

Ekspertgruppens svar 

Det er sikkert med en vis modvilje, at man politisk vil nærme sig en afgift. Omend afgiften for den danske klimaomstilling vil være et effektivt virkemiddel.

For snart to år siden kom ekspertgruppen med sin første rapport om klimabeskatning af industrien. Politisk fornuft og beslutningskraft førte til, at man efterfølgende gennemførte en aftale, der langsomt hæver klimabeskatningen af industriens udledninger.

Spørgsmålet er, om der er vilje til også at bære en lignende aftale igennem for landbruget? Det spørgsmål vil i sig selv afhænge af, hvordan ekspertgruppen svarer på to yderligere spørgsmål, og hvordan politikerne vælger at tolke det svar, de får.

For det første: Kan man meningsfuldt lave en klimaafgift på landbruget? For det andet: Hvad er effekten af en klimaafgift på landbruget?

Ingen erfaringer at trække på

Der er stort set ingen erfaringer med indførsel af en klimaafgift på landbrugets biologiske processer, da Danmark og New Zealand er de lande, der er længst fremme med denne ambition.

En klimaafgift for landbruget er derfor relativt ubetrådt land. Ekspertgruppen skal derfor kunne beskrive en afgiftsmodel, der fremstår fornuftig og realiserbar.

Landbrugets udledninger er både biologiske og naturlige. Det har skabt usikkerhed om, hvorvidt de overhovedet meningsfuldt kan beskattes. Det, at en proces er biologisk eller naturlig, gør den dog ikke uundgåelig.

Det er for eksempel ikke givet, at de mindst produktive lavbundsjorde nødvendigvis skal dyrkes. Det er heller ikke givet, at gyllen fra svinene skal have tid til at udlede metan, inden den håndteres. Det er ikke givet, at den animalske produktion – og særligt køerne, der er den største kilde til drivhusgasser – skal udlede helt så meget i fremtiden.

Det er i den sammenhæng vigtigt, at ekspertgruppen finder frem til en enkel og simpel afgiftsmodel. Det er ikke realistisk at vente på detaljerede regnskaber for drivhusgasudledningen for hver enkelt ko eller hver landbrugsbedrift, før man indretter en afgift.

Intentionen er ikke millimeterpræcision, men at der kan sendes et signal til producenterne, som ansporer til klimahandling, og lige så vigtigt: udvikling af nye klimaløsninger.

Det efterlader plads til en afgift, der sender et forudsigeligt signal, som erhvervet kan tilpasse sig. En afgift, der er så enkel, at skattevæsnet kan håndtere den. Ekspertgruppen skal betrygge politikerne om, at en sådan model er fornuftig og mulig.

Betydning for dansk landbrug

Hvad sker der, når drivhusgasser i dansk landbrug pålægges en pris? En del af landbrugsproduktionen vil unægtelig blive dyrere. Det kan føre til mindre produktion i Danmark og større produktion i udlandet. Det er den såkaldte lækageproblematik. Men det er kun en del af det samlede billede.

Problematikken kan kondenseres til tre elementer: Hvor stor mulighed har landbruget for at undgå en afgift ved teknisk at opnå en mere klimaeffektiv produktion? Hvad er mulighederne for at omlægge til ny produktion? Hvordan reagerer forbrugerne på en stigende pris for danske klimatunge landbrugsvarer? Det er vurderingen af de størrelser, som afgør konsekvenserne af en afgift.

De, der er skeptiske over for en afgift, vil naturligvis vurdere, at landbruget har meget få muligheder for at tilpasse sig, og at forbrugerne vil reagere drastisk. Meget forenklet vil klagen være, at dansk mælkeproduktion vil lukke til fordel for en mere klimabelastende udenlandsk mælkeproduktion. Men dette er højst en halv sandhed.

For danske landbrugsvarer har en selvstændig værdi – en såkaldt markedsmagt. Måske ikke hos den enkelte landmand, men helt sikkert i andelsbevægelsen hos mejeriet og slagteriet. Der er en værdi i det danske landbrugsprodukt, som vil afbøde effekten af en afgift.

Ekspertgruppens vurdering

Der er til gengæld også processer og produktionsformer, som efter en afgift fortsat vil være rentable, og der er nye produktionsformer, der bliver rentable. Der er også landmænd og virksomheder, som får adgang til nye muligheder.

Her kan dansk landbrug bruge sin styrkeposition i forhold til anvendelse af ny viden og nye teknologier til at vise verden, hvordan man producerer med lavest mulig drivhusgasudledning. De produkter er der også en efterspørgsel efter.

Det er denne nuancerede men også mere korrekte vurdering af en afgifts effekt, som ekspertgruppen skal blive klog på. Hvordan vurderer ekspertgruppen afgiften, når det fulde billede er taget med?

I sidste ende står politikerne forhåbentlig med en nuanceret anbefaling af en klimaafgift for dansk landbrug fra ekspertgruppen. En klimaafgift, der vil presse klimatung produktion til at udvikle eller omlægge sig. En klimaafgift, der vil sende det signal, at der er måder at producere på med stor drivhusgasudledning, som på længere sigt ikke vil kunne betale sig.

Men dansk landbrug har over tid formået at omstille sig og er hver gang blevet leverandør til en ny tids fødevareforbrug. Dansk landbrug skal også fremover producere fødevarer til en verden med ni milliarder sultne munde. Men med markant lavere drivhusgasudledninger. 

Debatindlæg bragt i Altinget Fødevarer d. 4. september 2023. 

Relaterede emner