Finansministeriet skal være miljøets slyngven
Af Charlotte Fischer, chef for CONCITO Bæredygtigt Erhverv
Danmark fik i november sin første innovationsminister, Sophie Løhde. Med kontor på stengangen i Finansministeriet skal hun nytænke den offentlige sektor.
Løhde bør begynde på stengangen. For en nytænkning af Finansministeriets eget maskinrum er forudsætningen for en stærk, langtidsholdbar dansk økonomi. Her er klima og ressourcer taktstokken – om vi kan lide det eller ej – og derfor tænkt ind i maskinrummet fra først til sidst. Topøkonomer og investorer verden over trygler om denne nytænkning. De vil have økonomerne i spil som miljøets nye slyngvenner. Samme vej bør vores finansministerium gå.
I Danmark har Finansministeriet magten over den offentlige økonomi. Tænkningen er gerne stram og klassisk: Hver mand sin kasse, hvert år sit budget – og det skal holdes.
Nu skal enhver offentlig økonomi jo styres. Men tiden er kommet til at udfordre denne business as usual med klassiske regnedyder, snævre kasser og korte horisonter. Det er ikke kun ammestuesnak for hippier og hattedamer.
Topøkonomer verden over vil ændre den økonomiske tænkning i lyset af klima- og ressourceudfordringen. Columbia-økonomen Jeffrey Sachs slås for lange horisonter, så virksomheder og investorer kan foretage de nødvendige grønne investeringer. Nicholas Stern, ikonisk klima-økonom, vil indrette en økonomi med incitamenter for alle til at handle grønt. Harvard-økonomen Michael Porter har ligefrem startet en hel bevægelse om »shared value«, dvs. hvordan økonomi og miljø er to sider af samme sag og derfor bør tænkes sammen. Moderne »regnedrenge« er grønne.
Misvisende BNP
Det samme er moderne investorer. Sidste år skrev 120 CEOs for nogle af klodens tungeste institutionelle investorer til G7-landenes finansministre og tryglede dem om at sætte langsigtede mål for klimaindsatsen. Fordi de om nogen ved, at et marked, der kun tænker et år frem, er gift.
OECD opfordrer i rapporten »Towards green growth: Tracking progress« de nationale økonomi- og finansministre til at sætte sig i spidsen for deres regeringers grønne vækststrategier – i erkendelse af, at de to størrelser, økonomi og den grønne omstilling, er tæt forbundne kar.
I en ny bog »A Good Disruption« går tre Mckinsey-folk skarpt i rette med økonomernes mere og mere misvisende BNP. Fordi det systematisk udelader de langsigtede aktiver, som vi ellers har skabt vores aktuelle velstand med, nemlig naturkapitalen.Regnes nedslidningen af naturkapitalen ind, er vores reelle velstand markant lavere end BNP. FN’s IWI-Index (InclusiveWealth Index), der medregner al slags kapital, viser det f.eks. klart: Klodens økonomi voksede i 1990-2010 reelt kun 32 pct. og ikke de officielle 187 pct., vi ellers går rundt og tror. Forfatterne er dybt foruroliget over, hvor lidt dette misforhold i tallene optager mainstream-økonomerne.
Fremover er opgaven en anderledes systematisk sammentænkning af miljø og økonomi – med målet om et nyt BNP, der favner begge. Finansministeriet bør straks tage fat – også selv om Danmarks Statistik og Københavns Universitet først i 2019 kommer med deres bud på et nyt grønt BNP for Danmark.
Det grønne er lyst i band
Først må Finansministeriet gøre op med forestillingen om miljø mest som et fremmedlegeme, hvis ikke en forstyrrende udgift.
I stedet skal ministeriet i gang med at indrette sine modeller, beregninger og opgørelser, så de systematisk viser alle aktiver. En langsigtet horisont og totaløkonomisk tilgang bør gennemsyre alt – fra finanslove til de årlige økonomiaftaler med kommunerne og regionerne, der med 70 pct. af den offentlige økonomi er helt centrale for omstillingen til grøn vækstøkonomi.
I netop disse økonomiaftaler er det grønne illustrativt lyst i band. Stemplet som en udgift. Kunsten fremover er at skabe regnemodeller, der viser, hvordan vi høster de langsigtede gevinster f.eks. af de mange milliarder kr., som kommuner og regioner hvert år køber ind for.
Ikke kun fordi de kan bruges til at skabe afkast for vores klima og naturkapital. Brugt intelligent og innovativt, kan milliarderne bidrage til at skabe et stærkt hjemmemarked for nye grønne produkter og cirkulære forretningsmodeller – og dermed et effektivt springbræt for danske virksomheder til fremtidens eksportmarkeder. Med en totaløkonomisk regnemodel ville Finansministeriet kunne flytte offentlige indkøb fra at være blot en kasse, der skal trimmes, til investeringer, der over en årrække gør Danmark rigere.
Finansministeriet har magten. Intet kan være vigtigere for en ny ambitiøs innovationsminister og hendes kollega, finansministeren, end at udvikle et ministerium, der kan blive dirigenten for Danmark som fremtidens grønne vækstøkonomi – til gavn for vores egen bundlinje og inspiration for alle andre, der før eller siden skal samme vej.
---
Debatindlæg bragt i Berlingske den 28. januar 2017