Fra klimakvalme til vindersag

Af Martin Lidegaard, formand for CONCITO, Danmarks grønne tænketank

Skal man tro medierne i de sidste uger, er klimakvalmen ved at brede sig i landet. Man kan ikke åbne en avis, et fjernsyn eller naboens dør, uden klimaet på et eller andet tidspunkt sniger sig ind.Kvalmen opstår, fordi det efterhånden står mejslet i videnskabelig granit, at vi står over for en gigantisk udfordring, samtidig med det står smerteligt klart, at vores egne handlinger i hverdagen ikke fylder meget i det store billede.
Der er derfor en risiko for, at vi så at sige taler klimaet ihjel på et tidspunkt, hvor der er mere brug for handling end nogensinde før. Hvis skåltalerne fortsætter i det samme tempo, uden der for alvor sættes politisk handling bag ordene, kan befolkningen nå at blive så træt af temaet, at de er stået af, før vi overhovedet er kommet i gang. Det er et skræmmende perspektiv, når man tænker på de alvorlige scenarier, der knytter sig til en fortsættelse af industrisamfundets udledninger af drivhusgasser.

Den gode nyhed
Den gode nyhed er, at det rent faktisk kan lade sig gøre at opnå markante reduktioner i udslippet af drivhusgasser, og at det på mange måder er en både miljømæssig, økonomisk og velfærdsmæssig vindersag, både for samfundet som helhed og for den enkelte familie. Kampen for et bedre klima handler i høj grad om at synliggøre alle de gevinster, der knytter sig til det fossilfrie samfund og gøre det let og ”sexet” at bidrage til det.

En god start kunne se sådan ud:
Politikerne må vise, at de mener det alvorligt og tilpasse vores lovgivning, skattesystem og energipolitik, så vi borgere bliver inviteret til at handle rigtigt. Det skal være dyrere at forurene – også med CO2 – og billigere at gøre det rigtige ved at spare på energien, købe den rigtige bil og spise det rigtige. Grønne afgifter på forbruget skal generelt op, mens skatten på indkomster skal ned.
Virksomhederne må vise, at de mener det alvorligt ved at indrette deres produktion i en langt mere bæredygtig retning. Det handler om at spare på energien – flere undersøgelser har påvist et potentiale på op til 50% energibesparelser i erhvervslivet – inklusive den offentlige sektor – hvilket på mellemlang sigt også vil føre til økonomiske besparelser og en bedre konkurrenceevne. Man det handler også om at producere mindre emballage, føre den rigtige personalepolitik og have fokus på genbrug i produktionen.
Endelig må borgerne vise, at de mener der alvorligt. Det er rigtigt, at vi hver især kun kan bidrage lidt til den samlede løsning, men det er ligeså rigtigt, at vi slet ikke kan nå målet, uden at vi hver især bidrager til det. Politikerne bør gå foran, men det betyder rigtigt meget, hvordan vi vælger at leve vores liv, og heldigvis går en mere klimabevidst hverdag hånd i hånd med en mere sund og økonomisk hverdag.

Mange gode muligheder
Lad mig give et par eksempler.

- Danskerne spiser hver dag mellem 350 og 400 gram kød, hvilket betyder, at vi er det folkefærd i verden, der spiser mest kød. Samtidig smider vi omkring 30% af vores mad ud. Hvis vi spiste mindre kød af bedre kvalitet og blev lidt bedre til at dosere vores måltider, vil vi have råd til bedre mad, opnå større sundhed – og gøre en stor forskel i forhold til klimaet.

- Danskerne transporterer sig meget, og det er godt. Mobilitet er en forudsætning for både personlig og samfundsmæssig velfærd. Men vores transport er ikke rationel. Langt over halvdelen af de ture vi tager med bilen er på under fem kilometer og kunne med stor fordel tages på cykel eller til fods, hvilket vil gavne vores sundhed markant – og miljøet rigtigt meget. Dette understreges af, at kun 25% af vores transport foregår som pendling til og fra arbejde. Skal vi have en bil, gør det en meget stor forskel, om vi køber en benzinsluger eller en moderne og mindre forurenende bil.

- Danske familier bruger langt mere energi, end de behøver at gøre. Hvis vi alle sammen købte de mest effektive køleskabe, ovne og fjernsyn - der typisk også er de nyeste og lækreste – kunne vi ifølge Elsparefonden spare 50% af vores energiforbrug. Hvis vi – når vi alligevel skal renovere vores boliger – gør det energibevidst, er der kun tale om en mindre meromkostning, der hurtigt er betalt hjem igen.

Mindre tudefjæs og mere handling
Og sådan kunne man sådan se blive ved. I vores hverdag vil en klimabevidst adfærd i langt de fleste tilfælde samtidig føre til et bedre liv med mere tid, større sundhed og flere penge til at prioritere de gode oplevelser og det samvær, der ikke koster i miljøregnskabet. Derfor er der brug for mindre tudefjæs og flere handlemuligheder for den enkelte familie. Politikere og virksomheder skal fokusere på, at gøre det langt lettere og synligt mere attraktivt for os andre at træffe de rigtige valg. Vi skal selv få øje på de mange muligheder og føle os som del af en bevægelse, der ikke giver os kvalme, men tværtimod mere appetit på at gøre det rigtige og slippe af med mere eller mindre udtalt skyldfornemmelse og handlingslammelse.

Og hvorfor egentlig ikke starte selv, mens vi venter på politikerne? I det sidste år har vi hjemme hos os nedsat elforbruget med 40% ved at skifte vores (meget) gamle cirkulationspumpe og installere elspareskinner i hele huset. Det kostede i alt 5.000 kr. i samlet investering, og de er tjent hjem på 11⁄2 år. Derefter tjener vi 3-4.000 kroner om året på det. Jeg er begyndt konsekvent at cykle de seks km. på arbejde og vi undlader kød i vores aftensmad cirka to gange om ugen, hvilket har forbedret både maden, miljøet – og mit BMI tal.

Vi har alle muligheder for at gøre klimaet til en vindersag i vores hverdag. Lad os gribe dem!

Artikel i Grøn Hverdag juni 2009