Genrejs dansk økonomi med en grøn genstart

Af Christian Ibsen og Jarl Krausing, CONCITO

Folketinget har lige nu et stålsat fokus på at håndtere coronakrisen og dens samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Vi ser ind i en fremtid med betydelig risiko for en dyb og udstrakt global økonomisk krise som følge af samfundets nedlukning, der sker overalt i verden. Udsving på aktiemarkeder overstiger alt vi tidligere har set, og enorme værdier er forsvundet – ikke blot fra virksomheders værdiansættelse og enkeltpersoners opsparinger, men også i de samlede pensionsformuer og nationale kassebeholdninger. Hertil kommer de menneskelige omkostninger af coronakrisen med sygdom, dødsfald, isolation og arbejdsløshed til følge. Allerede nu er over 50.000 danskere blevet arbejdsløse i kølvandet på krisen.

De enorme økonomiske hjælpepakker, der i disse dage strømmer ud fra regeringerne i hele verden handler helt konkret om at sikre grundlaget for den fremtidige samfundsøkonomi og velfærd, og dermed også evnen til på sigt at kunne sikre udviklingen af det danske samfund. Det er derfor et rigtigt fokus der anlægges nu. Indiskutabelt.

Men vi bevæger os forhåbentlig snart ind i den næste fase: Planlægning af den økonomiske genrejsning på den anden side af coronakrisen. Og der er allerede nu stærke røster fremme, som opfordrer til sammentænkning af den økonomiske genrejsning med klimaindsatsen – fra industrien, brancheorganisationerne, topøkonomer og dele af det politiske spektrum. Det er med rette blevet sagt, at det er nu vi skal holde hjertet varmt og hovedet koldt. Svaret er selvsagt ikke at sætte den grønne omstilling i stå. Tværtimod.

Vi skal undgå en sort genstart, hvor klimaeffekter og klimamål ikke indtænkes. Det vil kun gøre den samfundsmæssige omkostning dyrere på sigt. Vi skal sikre arbejdspladser nu og fremrykke indsatser for at reducere CO2-udledninger på sigt. Vi skal konsekvensvurdere klimapåvirkning af ethvert større stimulus-tiltag. Det har Finansministeren allerede lovet vil ske i forbindelse med større offentlige investeringer og lovforslag. Vi skal ikke gennemføre investeringer i gårsdagens løsninger og infrastruktur uden grønne modkrav. Der er store synergier at hente i denne dobbelte indsats, og det bør derfor være kompasset for den økonomiske genrejsning: En grøn genstart.

I de kommende år vil der blive pumpet yderligere mange milliarder ud i samfundet, og det udgør en oplagt mulighed for at fremrykke de nødvendige grønne investeringer og de afgiftsreformer, der skal til for at nå vores klimamål. Vi skal have fokus på de tiltag, som vi alligevel skal gennemføre for at nå klimamålene. Sådan lyder opfordringen også fra ledende internationale aktører, herunder fra EU Kommissionen, FNs generalsekretær, det Internationale Energi Agentur (IEA) samt højagtede økonomiske institutioner som IMF, OECD og Verdensbanken. Grøn genstart er ikke bare et fromt ønske, men simpelthen det samfundsøkonomisk klogeste vi kan gøre netop nu.

For sandheden er, at vi midt i den alvorlige krise SKAL genstarte vores økonomier med et tydeligt grønt fingeraftryk. Vi har vedtaget en klimalov med bindende mål, og vi SKAL, som vores fair bidrag til den globale klimaindsats, som minimum reducere vores CO2 udledninger med 70% i 2030. Det er altså ikke nu, vi skal ryste på hånden. Det er nu, vi skal handle klogt.

Og vi har endda et højaktuelt og solidt fundament til at identificere og igangsætte de konkrete tiltag og store investeringer, som skal til for at levere i hvert fald de første 60% af denne reduktionsindsats. Det er helt oplagt at tage afsæt i de elementer i Klimarådets akutpakke samt forslagene fra regeringens klimapartnerskaber, som på kort og mellemlangt sigt kan understøtte jobskabelse, vækst i hele landet og en generel understøttelse af dansk økonomi, herunder eksporterhvervene. Sådanne tiltag kunne omfatte følgende ti elementer:

1. Fremme renovering og energieffektivisering i bygninger og industrien
2. Styrke indsats for at elektrificere det danske samfund – i varme og transport
3. Fremrykke udskiftning af udtjente vindmøller på land
4. Fremrykke planlægning af nye vindmølleparker og solvarmeanlæg
5. Udbygge fjernvarme hvor muligt og udfase oliefyr og træpillefyr
6. Indføre en grøn afgiftsreform som blandt andet tilgodeser etablering af varmepumper
7. Understøtte den grønne service- og oplevelsesøkonomi (restauranter, teatre, museer, spillesteder), som på mange måder er et klimavenligt forbrug
8. Udmønte en ambitiøs grøn indkøbspolitik i det offentlige for at anspore grøn innovation og omstilling
9. Øge forskning, test og forberedelse af de nye teknologier, som kan være afgørende for at nå klimamålet i 2030, herunder i relation til geotermi, CCS/CSU, elektrofuels mv.
10. Styrke rammer for grøn teknologieksport til relevante klima-frontlinje-lande lande som regeringen allerede har defineret.

Men som det også er påpeget af Peter Birch Sørensen i Politiken den 29. marts, så er det ikke alle oplagte grønne tiltag, som vil have øjeblikkelig beskæftigelsesfremmende effekt, da det for flere af de store grønne investeringstyper vil tage tid at udforme selve investeringsplanerne. Der er med andre ord ikke et perfekt 1:1 match på helt kort sigt mellem jobskabelsespotentialet og den grønne omstilling, men der er dog betydeligt overlap, især på den lidt længere bane. Det er derfor nu vi skal lægge grunden til at skabe de rigtige synergier, der kun bliver større med tiden.

En grundigere gennemgang af forslagene fra Klimarådet og klimapartnerskaberne og eventuelt andre forslag må omsættes til en liste helt af konkrete tiltag, som kan tilgodese behovet for dels en økonomisk genrejsning og dels en accelereret klimaindsats på kort sigt. CONCITO vil over de kommende dage fremlægge sit eget et bud på et samlet sæt af klima-krisetiltag, der bør tænkes ind i en genrejsning af dansk økonomi – en grøn genstart af Danmark.

Endelig er det vigtigt at understrege, at vi af coronakrisen også har lært, at når truslen er krystalklar, og opleves som nærværende og decideret samfundstruende, så er der ingen tøven med at tilvejebringe hundredvis af milliarder kroner fra de offentlige kasser. Det giver håb om samme beslutningskraft når Folketinget skal udforme og vedtage en accelereret og lovbunden klimaindsats senere på året: Det er ikke et kunstigt defineret ”råderum”, som bestemmer ambitionsniveauet i klimaindsatsen over de kommende årti, men en tilsvarende bredere og dybere økonomisk værktøjskasse, som skal sikre en tilstrækkelig flyvehøjde i klimaindsatsen.

Dansk økonomi var forud for coronakrisen grundlæggende kernesund og bomstærk. Vores nettogæld er ikke nævneværdig, og overskuddet på de offentlige finanser var sidste år på kr. 89 mia. Efter coronakrisen bør vi derfor forvente brug af en ambitiøs, målrettet og ekspansiv finanspolitik med det grønne som et helt centralt element for at sikre, at vi på den mest effektive måde når vores klimamål og samtidigt bygger et sundt Danmark i balance.