Grønt nationalregnskab bør fortsætte
Af Christian Ibsen og Jarl Krausing, CONCITO
Med finanslovsforslaget for 2018 lægger regeringen op til at skrotte opdateringen og udviklingen af Det grønne nationalregnskab fra Danmarks Statistik. Det er en helt forkert vej at gå.
Konkret drejer det grønne nationalregnskab sig om at skabe bedre informerede beslutninger, når vi fastlægger vores politikker. Med et grønt nationalregnskab kan vi bedre sætte pris og værdi på vores miljø og klima, hvilket mindsker risikoen for at disse ofres i jagten på kortsigtet økonomisk vækst. Det vi måler og sætter værdi på, passer vi nemlig bedre på. Det er et kendt grundpræmis i økonomisk teori – og en praksis som følges i enhver sund virksomhed.
Finanslovsforslaget strider dermed mod udviklingen i EU, OECD, Verdensbanken og lande som Sverige og England, hvor videns- og dataopbygning om sammenhængen mellem klima og miljø og den økonomiske udvikling er i fuld gang. Det tyder på, at regeringen slet ikke er interesseret i denne kobling, og derfor ikke ser grund til at bruge penge på udvikling af et grønt nationalregnskab. Det er irrationelt af flere grunde.
For det første forbliver vores forståelse af den samlede nationale økonomi og opsparing en ”sort boks”. Hvad hjælper det, at vi opsparer i vores økonomi, hvis vi samtidigt undergraver vores naturkapital? Muligheden for at risikostyre økonomien i forhold til eksternaliteter og ressourceforbrug undermineres.
For det andet er Danmark med de nye Verdensmål forpligtet til at fortsætte dette arbejde, da der i mål nr. 17 indgår en konkret opfordring til, at landene måler vækst på bredere parametre end blot de økonomiske.
For det tredje har Danmark indrapporteringsforpligtigelser i forhold til EU’s arbejde med grønne nationalregnskaber, som vil blive udbygget i de kommende år. Her skal en fælles dataopbygning understøtte gennemførelsen af EU's 7. Miljøhandlingsplan og EU's 2020 ressourcestrategi
Regeringens holdning til det grønne nationalregnskab er ikke alene udtryk for et samfundsøkonomisk ledelsessvigt, men også et rent generationstyveri. Ved ikke at interessere sig mere for sammenhængen mellem den økonomiske udvikling og miljøet risikerer regeringen at skubbe regningen videre til de næste generationer.
Og det er måske det, der er kernen i det danske politiske landskab lige nu: En udpræget mangel på en politisk samlende vision for Danmark, som kan placere os centralt i den nye globale økonomi, der skabes over de kommende årtier. En økonomi, som er bygget op omkring innovation og indsigt i krydsfeltet mellem økonomiske, sociale og miljømæssige værdier og løsninger. Danmark har alle forudsætningerne, men vi begynder at sagte bagud. I flere af landene omkring os er der langt højere grad af politisk konsensus om den grønne retning, som vi bør inspireres af. Fremtiden er ikke blå eller rød - den er grøn. Og det grønne nationalregnskab er et vigtigt værktøj i den grønne omstilling.
---
Debatindlæg bragt i Finans.dk den 27. september 2017