Konference om Danmark som grøn vindernation

Event
Grøn vindernation konference
Mød Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) den 13. marts, hvor CONCITO i samarbejde med Synergi, Vindmølleindustrien og Ingeniørforeningen IDA stiller skarpt på vækst- og beskæftigelsespotentialerne i den grønnne omstilling.

Se livestreaming fra konferencen her fra kl. 9.00.

Danmark går snart til valg, og alt tyder på, at klima og den grønne omstilling kommer til at spille en afgørende rolle. Høje ambitioner skal være i fokus, men samtidig er der en vigtig kobling til fremtidens vækst og grønne arbejdspladser i hele Danmark.

Derfor inviterer CONCITO i samarbejde med Synergi, Vindmølleindustrien og Ingeniørforeningen IDA til konference den 13. marts, hvor vi stiller skarpt på potentialerne og udfordringerne for Danmark i en global grøn omstilling, der for alvor er ved at tage fart.

Kom og hør blandt andet Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen give deres bud. Og vær med når førende grønne virksomheder og aktører præsenterer deres perspektiver. Derudover samler vi arbejdsmarkedets hovedaktører til en dialog om potentialer, kompetencer og behov til fremtidens grønne arbejdsmarked. Blandt talerne er også Klimarådets nye formand Peter Møllgaard, som vil give sit bud på Danmarks ambitioner frem mod 2050.

Dagen starter kl. 8. 30 med kaffe og registrering og slutter med en let sandwich.

Konferencen sker i regi af initiativet ”Danmark som grøn vindernation”, hvor en række toneangivende grønne virksomheder og aktører – Grundfos, Danfoss, Rockwool, Vestas, E.ON og Ingeniørforeningen IDA – er gået sammen med CONCITO med fokus på at understøtte, at høje danske klima- og energiambitioner er afgørende for at fastholde og styrke vækst og grønne arbejdspladser i hele Danmark i de kommende år. 

Se programmet her.

Se livestreaming fra konferencen her fra kl. 9.00.

Relaterede emner