Afholdt: Konference om arbejdsmarkedets grønne omstilling

Event
2030 countdown
Den 6. december 2021, afholdte Ingeniørforeningen IDA, CONCITO og State of Green den tredje og sidste konference i eventrækken "The 2030 Countdown" - denne gang med et internationalt perspektiv på, hvordan vi sikrer en retfærdig grøn omstilling.

I den grønne omstilling er det afgørende, at udbuddet af arbejdskraft matcher virksomhedernes efterspørgsel på medarbejdere med de rette grønne kompetencer. Samtidigt skal det sikres, at arbejdsstyrken ikke risikerer at blive ladt i stikken i takt med at efterspørgslen på kompetence i de grønne virksomheder udvikler sig – den såkaldte just transition problematik. For vi har tidligere set, at når den grønne omstilling ikke sker på en fair måde, risikerer vi uro og ustabilitet, som det blandt andet er set i Frankrig med oprøret fra ’de gule veste’. Det vil bremse den grønne omstilling.

Netop just transition og grøn jobskabelse i en europæisk og global kontekst var temaet for konferencen ’The 2030 Countdown-Securing jobs, growth and people in a digital green era’ som CONCITO, Ingeniørforeningen IDA og State of Green afholdte den 6. december hos Dansk Industri.

Konferencen var den tredje og sidste i serien ’The 2030 Countdown’. Denne gang stillede vi skarpt på, hvad den grønne omstilling betyder for arbejdskraft og beskæftigelse, ikke bare i EU, men også i resten af verden. Udover at koble den globale grønne virkelighed og den danske, forsøgte vi at danne et overblik over, hvad vi tager med fra COP26, hvor Just Transition var et vigtigt tema.

Til at belyse de problemstillinger deltog en række internationale og nationale talere, og de vil prøvede sammen at skabe rammene om en fælles forståelse, når vi blandt andet drøftede den grønne omstilling som fremtidens vækstdriver, en retfærdig grøn omstilling i lyset af COP26 og ikke mindst, regeringers rolle i at skabe de grønne markeder og tryghed for investorerne, også i de markeder, som er svære at omstille.

På dagen mødte man:

 

Læs mere om emnet her: Alle skal med i den grønne omstilling

 

Om konferencerækken "The 2030 Countdown" event serie 


“The 2030 Countdown” var en serie af tre events med fokus på jobskabelse, arrangeret af State of Green, CONCITO and IDA. Formålet med konferencerækken var at sætte fokus på styrke og ikke mindst samle alle aktørerne omkring vigtigheden af, at vi sikrer arbejdskraften til fremtidens grønne virksomheder samt en just transition, hvor alle er med.

Tidligere events i denne konferencerække:

Relaterede emner
Kontakt
Peter Andreas
Programchef, Klimalaboratoriet