TDC får CO2 Reduction Prize 2013

Pressemeddelelse
TDC får årets CO2 Reduction Prize for et ambitiøst klimamål og en omfattende indsats for at nedbringe både sin egen og kundernes CO2-udledning. Prisen blev uddelt af CONCITO på CSR Awards 2013 i Holstebro.
Prisen blev overrakt af CONCITOs formand Stine Bosse med følgende motivering fra juryen bestående af eksperter fra CONCITO, WWF Danmark og Copenhagen Business School:
 
"TDC modtager CO2 Reduction Prize 2013.
 
Dels på grund af en imponerende indsats for at få orden i eget hus gennem en reduktion af CO2-udslippet fra elforbrug, opvarmning og transport med hele 40 % i 2020 i forhold til 2010. Og det i en periode med udbygning af netværket og voldsomt stigende datamængder på nettet.
 
Dels på grund af et stærkt fokus på, hvordan virksomhedens kerneydelse – informations- og kommunikationsteknologi – kan bidrage til at reduceres kundernes klimapåvirkning. Blandt andet gennem videomøder, telemedicin, smart grids og andre klimavenlige løsninger indenfor uddannelse, mobilitet, energistyring og produktion.
 
Kort sagt, et flot eksempel til efterfølgelse, som ikke alene har fokus på at reducere virksomhedens egen CO2-udledning markant, men også på at reducere kundernes CO2-udledning." 
 
TDC var nomineret til prisen sammen med Post Danmark og GoMore. Alle tre virksomheder er overbevisende eksempler på, hvordan, et systematisk og strategisk forankret arbejde med ambitiøse CO2-reduktioner både kan bidrage til at forbedre virksomhedens økonomiske resultat og skabe nye forretningsmuligheder. 
 
 
Yderligere oplysninger
Michael Minter, 26 16 64 14

 

Foto: CSR Fonden/Ole Mortensen

Relaterede emner