Tving miljøet ind i Finansministeriets regneark

Af Christian Ibsen og Jarl Krausing, hhv. direktør og international chef i CONCITO

Danmark har gennem årtier opnået anerkendelse som en grøn frontløber. Men vi hører samtidig til i den absolutte verdenselite, når det kommer til drivhusgasudledning og forbrug af verdens naturressourcer. Det kan vi takke vores høje velstand og forbrugsmønstre for.

Hvis høj velstand for fremtiden ikke skal være ensbetydende med høj miljø- og klimabelastning, skal vi have bragt prisen på miljøbelastning centralt ind i den økonomiske tænkning. Det er der netop nu nye muligheder for med Finansministeriets revision af vore makroøkonomiske modeller, samt med en øget satsning på at fremme grønne offentlige indkøb.

Danmarks fodaftryk er blandt de største i verden når det kommer til udledning af drivhusgas, vandforbrug, materialeforbrug og arealanvendelse. På flere af disse ligger vi på et niveau, der er tre gange større end verdensgennemsnittet. Det gælder også i forhold til CO2-udledning, hvor vi ifølge Global Ressource Footprint of Nations indtager en 7. plads.

CONCITO har tidligere beregnet, at en danskers forbrugsudledning er omkring 19 ton drivhusgasser om året. Dette er markant højere end det officielle tal på omkring 10 ton drivhusgasser årligt, som er resultat af vores egen produktion og forbrugeradfærd herhjemme. Forskellen mellem de to tal er den udledning, som sker i andre landes produktion af varer, som vi forbruger herhjemme. Her ligger vi solidt i førerfeltet – og så langt fremme, at de fleste lande i verden ikke kan se os.

EU-Kommissionen har i februar 2017 offentliggjort en status for medlemslandenes indsats for at beskytte miljø og natur og for Danmarks vedkommende påpeges det, at: "De seneste år er miljøsituationen blevet forbedret i nogle områder. Disse forbedringer er dog ikke tilstrækkelige til at opfylde målene for vandforekomster, der er pres på biodiversiteten, en stor del af den danske natur er i en dårlig stand, og ressourceforbruget er blandt det højeste i verden".

Kommissionen peger her konkret på udfordringen med presset på naturen fra intensivt landbrug, samt luftkvaliteten i tæt befolkede områder. Sandheden er, at vi befinder os i en situation, hvor flere af de planetære grænser er overskredet, og at vi derved udfordrer vore børn og børnebørns fremtid.

Det bør give anledning til, at vi opprioriterer indsatsen for at reducere vores fodaftryk lokalt og globalt. Fra tidligere satsninger i grønne løsninger ved vi, at det kan være vejen frem til innovation, jobs i Produktionsdanmark og solide eksportindtægter. For at skabe nye forretningsmuligheder og få hånd om klima- og ressourceudfordringerne, bør regeringen straks tage to konkrete skridt:

Opdatere den makroøkonomiske tænkning i Finansministeriet med de klimaøkonomiske og naturkapitalbaserede hensyn. Revisionen af ministeriets regnemodeller SMEC og ADAM giver sammen med videreudviklingen af DREAM/REFORM-modellerne mulighed for, at vi nu kan indarbejde realistiske bud på omkostninger og fordele ved at agere klima- og ressourcevenligt på både kort og lang sigt.

Fremme en cirkulær økonomi gennem offentlige grønne indkøb. Offentlige indkøb udgør årligt en økonomisk muskel på over kr. 300 milliarder. CONCITO har for nyligt påpeget et behov for flere krav i Udbudsloven. I regeringsgrundlaget for VLAK-regeringen står der, at "Regeringen går forrest i den grønne omstilling, og derfor bør livscyklusperspektiver i højere grad indgå i beslutningsgrundlaget for offentlige investeringer og anskaffelser, således at der vurderes ud fra udgiftsniveauet samlet, frem for anskaffelsespris alene".

Nu skal det gøres til virkelighed.

---

Debatindlæg bragt på Finans.dk den 15. februar 2017