Vi skal skabe et niveauskifte i Danmarks internationale klimaindsats

Men Danmark skal også selv steppe op og påtage sig en endnu mere fremtrædende rolle i den globale klimakamp. Rapporten sender et helt utvetydigt budskab om accelereret handling, og det ansvar kan og bør Danmark tage på sig ved at binde klimapolitik og udviklingspolitik endnu tættere sammen og på et højere niveau end i dag.

Og lad det stå klart: IPCC’s nye rapport er IKKE en gang ’ulven kommer´, som mange vil tænke, men et ganske nøgternt og tørt budskab baseret på tusinde af forskeres arbejde over de seneste syv år. Helt konkret betyder det, at vi med denne og de to øvrige IPCC-delrapporter for første gang siden Parisaftalens indgåelse i 2015 opdaterer og samler vores videnskabelige forståelse af klimaudfordringens omfang, de tilknyttede risici og vores forsvindende handlerum for at bygge en klimasikker fremtid.

Klimapanelets pressemeddelelse ved rapportens lancering mandag konstaterer tørt: ”De videnskabelige beviser er utvetydige: Klimaændringer er en trussel mod menneskers velvære og planetens sundhed. Enhver yderligere forsinkelse i en samordnet global indsats vil medføre, at vi ikke når et kort og hurtigt lukkende vindue for at sikre en fremtid, vi kan leve godt i.”

Klimaforandringerne sker hurtigere og er alvorligere end da vi skrev under på Parisaftalen

Selv ved 1,5 grader vil vi opleve meget alvorlige klimaeffekter og endda flere som er irreversible for natur, arter og samfund på øer, langs kyster og i tørkeramte regioner.  Klimaforandringerne rammer skævt og underminerer udsigten til nogensinde at kunne realisere FN’s Verdensmål om bæredygtig udvikling. Over 3,5 milliarder mennesker lever i områder som i en 1,5 graders verden vil være meget klimaudsatte og sårbare, og yderligere 14 % af dyrearterne vil kunne være truet af udryddelse. Mange steder i det globale syd, herunder i Europas nærområder, vil tilpasning ikke længere være mulig, og befolkninger vil som konsekvens mangle livsgrundlag og sætte sig i bevægelse. Heraf relevansen af hele tab og skade dagsordenen, som endnu ikke har fået den fornødne opmærksomhed.

Udviklings- og klimaindsatsen er uadskillelig og begge er underfinansieret

Et andet sæt af hovedbudskaber i IPCC-rapporten er behovet for at se klimaindsatsen som uadskillelig fra den bredere udviklingsdagsorden, og herunder også den natur- og miljørelaterede dimension og beskyttelsesindsats, da samfundenes modstandskraft vurderes at være stærkt afhængig af adgangen til sunde naturressourcer, hvad enten det drejer sig om vand, biodiversitet, fødevarer eller energi. Og på tilsvarende vis, at være integreret fuldt ud i en robust rettighedsbaseret udviklingsindsats og fattigdomsbekæmpelse.

Herudover er der i rapporten bl.a. anerkendelse af den voksende underfinansiering af internationale klimatilpasningsindsatser, hvor kun ganske få procent af de samlede klimafinansielle midler tilgår sådanne indsatser. Og det undskyldes ikke ved, at nedbringelsen af de globale reduktioner er helt afgørende for at nedbringe behovet for klimatilpasning, samt det voksende antal af situationer, hvor tilpasning ikke længere er mulig, men hvor irreversible tab af, og skade på, lokale leveforhold er gældende. Der er allerede i dag omfattende skader af klimaforandringerne, og vi ved at disse omkostninger vil stige markant i de kommende år. 

Det er her, den integrerede udviklings-, klima- og naturindsats skal ihukomme mantraet fra FN’s Verdensmålenes vedtagelse; nemlig at intet mål er opfyldt, før alle mål er opfyldt, og at de kun kan opfyldes i synergi med hinanden. IPCC’s rapport efterspørger netop denne erkendelse, hvilket også langt hen ad vejen er anerkendt i Danmarks nuværende udviklingsstrategi, ”Fælles om Verden” samt af OECD’s udviklingskomité i rapporten ” The Only Way Forward”.

Med ovenstående i mente står Danmark et godt sted for selv at bidrage til et globalt og markant gearskifte af transformativ karakter.

Danmark bør som konsekvens af den opdaterede videnskab og vurdering af effekter for global udvikling som beskrevet af IPCC i AR6 delrapport 1 og 2:

• Øge den samlede finansiering til en integreret udviklings- og klimaindsats i lyset af de stigende udfordringer for at nå Parisaftalen og de globale bæredygtighedsmål, det voksende globale finansieringsunderskud, den øgede kompleksitet i tilgange med store synergipotentialer og som led i forebyggelse mod ufrivillig migration mod Europa. Det er timeligt på den baggrund, at Danmark øger den kombinerede klima og udviklingsbistand fra det nuværende niveau på 0,7% til mindst 1,0 af BNI, samt at udvikle yderligere risikoafdækkende instrumenter for at frigøre privat kapital i indsatsen ved at geare mere risikovillig kapital. Både Norge og Sverige ligger i dag på ca. 1% af BNI i deres udviklingsbistand
   
• Sikre transformative indsatser. Det er nødvendigt omgående at bevæge sig fra enkeltstående indsatser og investeringer og overgå til transformative indsatser med henblik på systemisk forandring, hvor der spilles på alle tangenter i danske engagementer, og i koordination med partnere – det gælder både på tilpasnings- og forebyggelsessiden. Integrerede rettighedsbaserede tilgange af klimatilpasning og forebyggelse i indsatser for at nå Verdensmål, herunder integration med fattigdomsbekæmpelsen og sikringen af en retfærdig omstilling.
   
• Bringe naturbaserede løsninger i centrum når muligt, i håndtering af klimakrisen i skæret af en brændende platform for både klima og biodiversitet. Der er betydelige synergier med indsatser for at styrke lokal modstandskraft, binding af karbon, samt beskyttelse af biodiversitet og økosystembevarelse. Danmark skal øge indsatsen for at rydde op i egne værdi- og forsyningskæder i lyset af det ekstremt høje individuelle globale fodaftryk, som en dansk forbruger efterlader på karbon, vand, materialer og arealanvendelse, samt det høje ressourceindtag som danske virksomheder henter ind i forsyningskæder fra det globale syd.
   
• Styrk indsatsen for at forstå og håndtere tab og skade for de mest udsatte, når tilpasning ikke længere er mulig. Bidrage til skabelsen af en bedre forståelse for tilpasningsmuligheder under forskellige klimascenarier, og understøtte operationalisering af det vedtagne tilpasningsmål i IPCC.

Danmark er allerede i dag et relativt stærkt foregangsland, når det kommer til såvel udviklingsbistand som klimaindsats. Øjeblikket kalder på, at Danmark som selvudråbt foregangsland træder endnu tungere i pedalen, som både videnskaben og selvforståelsen kalder på. 

Debatindlæg bragt i Politiken d. 3. marts 2022