Vigtige principper og hovedspor for en grøn genstart

Af Connie Hedegaard, Anders Eldrup, Peter Birch Sørensen og Christian Ibsen

For kort tid siden var folk bekymrede over, om vi havde råd til at investere nogle milliarder årligt i klimaomstillingen. Nu har coronakrisen vist, hvilke ressourcer vi rent faktisk har, når truslen er stor nok og akut nok. Og krisen har også med al ønskelig tydelighed vist, hvor alvorligt det er at overhøre de sagkyndiges advarsler og ikke forberede sig i tide. Til gengæld har vi så også set, hvad vi formår når vi puljer kræfterne og arbejder sammen.

Coronakrisen har da heller ikke fået det danske samfund til at ryste på hænderne nu, hvor vi skal håndtere den økonomiske krise, der synes at kunne rumme helt uset alvorlige udfordringer for os selv og vores handelspartnere. Regeringen og Folketinget har retteligt holdt hånden under dansk erhvervsliv med flere hundrede milliarder kroner i hjælpepakker for at sikre arbejdspladser og et dansk erhvervsliv at bygge videre på efter coronakrisen. Det er opløftende at vi nu, hvor vi løfter blikket ind i fremtiden, klart hører et budskab fra danske virksomheder, partier og civilsamfundet, om, at vejen til genstart af den danske økonomi ikke bare skal være vækst- og jobskabende. Den skal også være grøn.

En grøn genstart, hvor vi udnytter muligheden for at agere klogt og samtænker krisehåndtering på sundhed, økonomi og klima. Hvor vi skal holde hjertet varmt for at håndtere COVID-19, handle klogt for at håndtere de økonomiske udfordringer, der følger af krisen, og tænke grønt så vi investerer i fremtiden og ikke fortiden.

Investerer vi forkert og i gårsdagens teknologier og løsninger, risikerer vi derimod at låse os fast i mange år frem, og umuliggøre den nødvendige grønne omstilling af vores samfund.

Vi foreslår derfor seks konkrete principper, der bør ligge til grund for en grøn genstart af Danmark. Formålet med dem er at sikre, at vi for det første undgår at understøtte gårsdagens teknologier, for det andet ikke understøtter drivhusgasintensive sektorer og løsninger uden at stille grønne modkrav, og for det tredje investerer i fremtiden og de løsninger og tiltag som vi alligevel skal gennemføre for at komme i mål med netto-nuludledningssamfundet inden 2050. Gør vi det rigtige, kan vi sikre en grøn genstart af Danmark, der på en og samme gang understøtter øjeblikkelig beskæftigelse og vækst, og accelererer den grønne omstilling af Danmark. De seks principper for en grøn genstart er:

1. Prioritér tiltag, som kan igangsættes med umiddelbar beskæftigelsesvirkning og som har grøn effekt. Tiltag som fremmer klimavenligt forbrug i service- og oplevelsesindustrien, elektrificering via udbygning af elnettet, varmepumper osv. samt energieffektivisering og bygningsrenovering kunne være omfattet af sådanne straks-tiltag med positive klima- og beskæftigelseseffekter. Klimarådet bør inddrages her og nu for at sikre en nærmere og samlet vurdering af klima- og beskæftigelseseffekter.
2. Forfølg tiltag, som alligevel skal gennemføres for at nå klimamål. Udnyt muligheden for at kunne bruge den ekspansive finanspolitik klogt ved at fremrykke nødvendige indsatser – både dem der giver beskæftigelses- eller klimaeffekter på kort og lang sigt. Disse indsatser er bl.a. skitseret af Klimrådet i deres implementeringsspor – og kan for eksempel omfatte både massiv udbygning af sol og vind, både på land og til havs.
3. Klima-konsekvensvurdér effekter af samtlige væsentlige hjælpeindsatser. Det vil være den samfundsøkonomisk mest effektive måde at sikre, at vi ikke modarbejder den grønne omstilling med forhastede eller deciderede forkerte tiltag, men tværtimod understøtter den. Sådanne vurderinger er relevante i forhold til for eksempel valg mellem forskellige mulige investeringer i infrastruktur.
4. Stil grønne modkrav til alle væsentlige hjælpeindsatser, som potentielt fører til øgede drivhusgasudledninger. Der er i modsat fald stor risiko for at fastlåse gårsdagens produktionsformer, og det vil kun fordyre klimaindsatsen på lang sigt. Hjælpeindsatsen skal anspore drivhusgasintensive brancher og virksomheder til en accelereret grøn omstillingsindsats. Eksempler på modkrav kunne være et krav om energieffektivisering og indførsel af en flyafgift som led i en hjælpepakker til fly/rejsebranchen – midler der så kunne bruges til udvikling af fremtidens klimavenlige flybrændstoffer.
5. Fasthold forureneren betaler-princippet i en grøn afgiftsomlægning. Afgiftsændringer med negativ effekt på drivhusgasudledninger skal generelt undgås eller som minimum være af midlertidig karakter med henblik på at kunne fjernes igen på den anden side af coronakrisen. De skal også kobles til indførelse af relevante grønne afgifter nu og her eller i form af en indfasning, der sikrer de rigtige incitamenter for virksomheder og forbrugere til at investere rigtigt. Det kan f.eks. kobles til en gradvis indfasning af en generel drivhusgasafgift som foreslået af Klimarådet.
6. Understøt danske virksomheders muligheder for at eksportere klimaløsninger. Den internationale dimension er vigtig at inddrage i den økonomiske hjælpeindsats. Danmarks økonomiske genrejsning er afhængig af omverdens efterspørgsel efter danske produkter og tjenester, hvorfor den danske hjælpeindsats også skal inkludere politisk fokus på at sikre en grøn genstart af EU, og helt generelt stimulere efterspørgslen af danske grønne produkter på europæisk og globalt niveau – fx i form af styrkede eksportkreditmuligheder.

Mange gode forslag er allerede lagt på bordet i forhold til helt konkrete tiltag på tværs af flere sektorer. Særligt oplagt er det at investere markant i elektrificering af transport, varme, industri osv. samt sætte skub i udbygningen af vind og solenergi og energirenovering- og effektivisering i industri og bygninger. 

Men det bliver helt afgørende, at den nødvendige klimaekspertise knyttes tæt til Finansministeriets udvikling af stimuluspakker, så de nødvendige synergier kan opnås. Vi vil derfor stærkt opfordre til, at regeringen meget hurtigt inddrager Klimarådet i stimulus-arbejdet, og bl.a. beder dem regne på de klima- og beskæftigelseseffekter, der ligger i de mange forslag til klimainvesteringer og -indsatser.

For os at se, er der særligt fem konkrete indsatsområder som en grøn genstart bør forfølge:

1. Nye grønne rammebetinger på tværs af alle sektorer
2. Grøn omstilling af energi- og transportsektoren
3. Understøttelse af grønne forbrugsmønstre (oplevelser, restauranter, museer etc.)
4. En styrket og fremrykket forsknings og udviklingsindsats i morgendagens klimaløsninger
5. Styrkede rammer for dansk eksport af grønne løsninger.

Med ambitiøse virkemidler og indsatser på tværs af disse fem indsatsområder vil regeringen og Folketinget kunne accelerere en strukturel grøn omstilling af Danmark, fremme en mere grøn beskæftigelse, understøtte grønne forbrugsmønstre og styrke eksport af grønne danske produkter og varer.     

Vi kan kun opfordre regeringen og Folketinget til at udvise det nødvendige lederskab til, at vi kommer gennem coronakrisen på en måde, hvor vi kobler økonomi og klimahensyn. Det vil både betyde, at vi investerer i fremtiden til gavn for vækst og beskæftigelse, og at vi kan opnå vores klimamål på den samfundsøkonomisk mest effektive måde.

---

Debatindlæg bragt i Politiken den 8. april 2020 i en forkortet udgave.

• Connie Hedegaard er bestyrelsesformand i CONCITO og tidligere klimakommissær i EU.
• Anders Eldrup er næstformand i CONCITO og tidligere adm. direktør for DONG Energy
• Peter Birch Sørensen er professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere formand for Klimarådet
• Cristian Ibsen er direktør i CONCITO

---

Notat

En grøn genstart

Dette notat peger på en række grundlæggende principper, som bør danne baggrund for en grøn økonomisk genrejsning af Danmark efter coronakrisen samt en række konkrete indsatsområder, som bør adresseres samtidigt for at sikre den vigtige synergi mellem økonomisk stimulus og klimaindsatsen.

En grøn genstart