Vil politikerne lytte til Svarer-udvalget?

I valget mellem flere måder at gribe udfordringen an, så er Svarerudvalget meget entydigt landet på en anbefaling om en drivhusgasafgift på landbrugets produktion. Der har været endog meget støj omkring landbrugets drivhusgasudledninger, hvad vi kan gøre ved dem og hvordan de kan reduceres.

Disse argumenter skærer gruppen benhårdt igennem i deres endelige rapport. Det er derfor en god dag for klimaet, at vi har fået en detaljeret og gennemarbejdet anbefaling til, hvordan vi kan knække den kurve, som er dansk landbrugs drivhusgasudledninger.

Det er jo en omfattende rapport med mange facetter. Så et hurtigt dyk ned i nogle aspekter, som rapporten har rejst.

De tre modeller er på ingen måde lige gode

Her er det værd at fokusere på det vigtigste i denne sammenhæng. Når al støjen har lagt sig, og når der forhåbentlig er landet en politisk aftale, så skal vi stå tilbage med en pris på landbrugets drivhusgasudledninger. En pris der er høj nok til at anspore til ændringer i produktionen og til udvikling af nye teknologier. Det har CONCITO sagt før, men det er også entydigt, hvad ekspertgruppen har svaret. Selv om der tales meget om målet i 2030, så handler denne øvelse i virkeligheden om den langsigtede omstilling af landbruget. Det handler om at få et instrument på plads og få det til at virke. 

Når man ser på Danmarks omstilling bredt. Når man har beskæftiget sig med den pris, som det koster at fjerne udledningerne i industrien, i transporten og hos husholdningerne, så er det meget tydeligt, at der for samfundet er endog meget lavthængende frugter i landbruget. Det er billige reduktioner, som der er i landbruger. 150 kr. pr. ton for at reducere drivhusgasudledninger er en meget billig klimapris. I industrien stiger prisen hurtigt til 1.000 kr. pr. ton eller endnu mere i transportsektoren, hvor prisen uden problemer stiger til 2.000 kr. pr. ton. 

Når vi så kigger på modellerne, så er der ingen tvivl om at den 3. model med den laveste afgiftssats er problematisk. Det er et afgiftsniveau som ikke for alvor ansporer til ændringer. Simpelthen fordi afgiften er for lav. Man vil indføre en administrativ byrde, men man vil så ikke tage konsekvensen og udnytte instrumentet. Der er også det vigtige aspekt, at netop fordi afgiften er for lav, så bliver ekspertgruppen nødt til at supplere afgiften i model 3 med krav. Det vil sige landbruget vil i den situation både blive mødt med en afgift og af yderligere krav til deres drift.

Model 3 er også mere end 3 gange så dyr for Danmark end model 1 med den høje afgift. Man kunne derfor godt ønske sig model 1 med den høje afgift på landbruget. Her har ekspertgruppen dog indarbejdet den lille genistreg, at der i model 2 faktisk fortsat betales en afgift på 750 kr. pr. ton. Men samtidig indføres et fast bundfradrag på 375 kr. pr. ton. Så for den landmand, der ikke ændrer sin produktion, er afgiften kun 375 kr. pr. ton. Men for den landmand, der omlægger sin produktion eller anvender nye virkemidler er der en besparelse fra en afgift på 750 kr. pr. ton.

Reducerer landmanden sin lattergasudledning fra sine marker med 20% er det en besparelse i afgiften på 150 kr. og ikke kun 75 kr. Det fastholder incitamentet til reduktioner og til at udvikle nye løsninger. Udviklingen af nye klimaløsninger er netop et aspekt, som vi i CONCITO har været meget optagede af. Et aspekt, som vi anser som essentiel, at det bliver understøttet, når vi kigger fremad. 

Vi bør huske, at der også er et fremtidigt landbrug 

Hensynet til den eksisterende erhvervsstruktur vægter politisk meget højt. Derfor vil man sandsynligvis også skelne til løsninger, der begrænser effekten på erhvervet, som det er i dag. Klimaet og den eksisterende struktur i landbruget er dog to ender, som er svære at få til at mødes helt. 

Man kan i den sammenhæng begræde, at de økonomiske modeller har meget svært ved at rumme fremtiden og fremtidens løsninger. De økonomiske modeller tager uundgåeligt et afsæt i den virkelighed, som vi kender. Så de kan ikke rumme et nyt potentiale. De kan ikke rumme, at vi forhåbentlig har en anden landbrugsstruktur med nye arbejdspladser i morgen. De kan kun se nedgangen. Det værende sagt så er nedgangen begrænset i forhold til en kæmpe gevinst for klimaet. Samtidig vil landbruget blive ansporet til at udvikle de løsninger, som vi har behov for. Løsninger der også kan føre til udvikling af nye værdikæder og dermed også nye jobs i landbruget.

I den sammenhæng er det vigtigt at holde fast i afgiftsinstrumentet. Men her ligger dog stadig muligheden for et kompromis. Det kompromis bør ligge i en håndsrækning til at afbøde effekten af den strukturelle omstilling, men ikke en håndsrækning, som bremser den grønne omstilling.

Debatindlæg bragt i Klimamonitor d. 23. februar 2024.