Analyse af kommunernes CO2-reduktionsbidrag til 70%-målsætningen i 2030

I denne rapport analyseres 39 danske kommuners klimahandlingsplaner, med fokus på deres CO2-reduktionsbidrag til 70%-målsætningen i 2030. Rapporten omfatter de 39 kommuner, der har færdig-gjort deres planer som en del af 1. rul af DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark.

95 danske kommuner deltager i projektet ’DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark’. Projektet har til formål at skabe fælles rammer for udvikling af kommunale klimahandlingsplaner, der er i overensstemmelse med Parisaftalen.

I denne rapport kortlægges reduktionsindsatser for de 39 kommuner, som har fået godkendt deres klimahandlingsplaner i efteråret 2022 (indtil og med januar 2023). De efterfølger således de 20 pilotkommuner, hvis reduktionsplaner er kortlagt i en forudgående analyse og kommer forud for de resterende 36 DK2020-kommuner, der forventer at færdiggøre deres planer henover 2023.

De 39 kommuner repræsenterer omkring 40% af Danmarks befolkning, 43% af det samlede areal, samt næsten halvdelen af den samlede danske udledning af drivhusgasser. Klimahandlingsplanerne vil derfor have stor indflydelse på Danmarks mulighed for opfyldelse af den nationale målsætning om 70% reduktion af drivhusgasudledningen i 2030, sammenlignet med 1990.

Kommunerne har sammenlagt et mål om at reducere deres udledning fra 23,4 mio. ton CO2-ækvivalenter i basisåret (2018/19) til 8,2 mio. ton i 2030. Det svarer til en reduktion på 65% ift. basisåret og 77% ift. 1990. Med de forudsætninger og tiltag, der ligger i kommunernes reduktionsstier, forventer de en reduktion til 9,6 mio. ton CO2e i 2030, hvilket svarer til en reduktion på 73% ift. 1990. Det vil de opnå gennem 59 forskellige typer tiltag fordelt på alle sektorer.

Læs mere om mål, tiltag, reduktionsstier og omstillingsindikatorer i analysen, der er udarbejdet af EA Energianalyse for DK2020-partnerskabet, med faglig sparring fra CONCITO.

Hent hele analysen her: 
Relaterede emner
Ekspert
Tue
Seniorkonsulent, Fremtidens Byer
Anna
Programchef, Fremtidens byer
dwq