Høringssvar til supplerende lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets supplerende lovforslag skal give staten eller et statsligt selskab mulighed for at få kunne deltage i CO2-lagring. Lovforslaget supplerer forslaget om geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer.

Formålet med det oprindelige forslag er at etablere en særskilt tilladelsesordning for geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer. Dette skal bidrage til, at geologisk lagring af CO2 kan ske allerede fra 2025 for at bidrage til realiseringen af 70 pct.-målet og derved afbøde klimaforandringerne.

Det supplerende forslag vil give staten mulighed for deltage i lagringstilladelser, der skal fremme forskningen og udviklingen af sikker og miljømæssig forsvarlig lagring af CO2.

CONCITO bakker op om lovforslaget, der kan sikre statslig deltagelse i lagringsprojekter, samt bane vejen for udvikling af CO2 lagre under land og kystnært.

Du kan læse det supplerende lovforslag her.

Relaterede emner
Ekspert
Tobias
Senioranalytiker, Analyseteamet