Hvem rammes af en højere CO2-afgift på brændstof?

Det er derfor essentielt at reducere antallet af kilometer vi danskere kører i vores emissionsbiler, og et oplagt politisk tiltag til at nå det mål er en højere CO­₂-afgift. Dette vil øge prisen på brændstof, og dermed prisen på at bruge fossile biler. En højere pris vil reducere antallet af kørte kilometer og påvirke bilkøb på sigt, og gør samtidig grønnere alternativer som elbiler, cykler og offentlig transport relativt mere attraktive transportmuligheder.

En højere brændstofafgift betyder, at omkostningerne ved bilejerskab vil udgøre en større andel af husholdningernes disponible indkomst, og vil derfor ramme familier med højere bilafhængighed disproportionalt mere.

Danmarks Statistiks indikator for adgang til offentlig transport[1], der er et led i FN’s bæredygtighedsmål, tyder på en forhindring ved at substituerer mod offentlig transport. Indikatoren viser bl.a., at omkring 80% af familier i landområder har intet serviceniveau samt at selv i byområder kan kun knap halvdelen forvente rigelige offentlige transportmuligheder.

Mangel på offentlig transport kombineret med en lang pendlerafstand vil alt andet lige øge bilafhængighed. For familier, der derudover ikke har råd til at købe en elbil, og derfor ikke har oplagte alternativer til en fossil bil, forventes at blive ramt hårdest af en højere brændstofafgift.

CONCITO har i dette tekniske baggrundsnotat undersøgt i hvor stor en grad dette tiltag har forvridende velfærdsomkostninger, ved at estimere hvor mange lavindkomstfamilier, der forventes at være forhindret i at substituere mod grønnere transportmuligheder.