Klimamål for offentlige indkøb

Den offentlige sektor i Danmark indkøber varer og tjenesteydelser for cirka 370 milliarder kroner om året, hvilket svarer til omkring en tredjedel af de årlige offentlige udgifter. Alligevel foreligger der ingen officiel vurdering af udledningen af drivhusgasser (CO2e) som følge af offentlige indkøb, og der er i dag ingen direkte krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at reducere udledningen af CO2e. 

Derfor foreslår CONCITO, at der i de kommende klimahandleplaner formuleres mål og handleplaner for offentlige indkøb, der både understøtter Klimalovens målsætning om 70 procent reduktion af CO2e inden for Danmarks grænser inden 2030 og samtidig bidrager til at sænke det globale klimaaftryk, som vores efterspørgsel af varer og tjenesteydelser medfører. 

Dette notat redegør for, hvordan offentlige indkøb kan bidrage til omstillingen til et klimaneutralt samfund og kommer med anbefalinger til, hvad der bør indgå i en kommende klimahandleplan.

 
Ekspert
Tobias
Senioranalytiker, Analyseteamet