3 x tænketræf om fremtidens fødevarer
Klima- og ernæringsrigtig mad, fremtidens fødevareteknologier samt de økonomiske og juridiske udfordringer i udtagning af lavbundsjorder blev i november diskuteret på tre forskellige CONCITO-tænketræf med en række centrale virksomheder, eksperter og organisationer på området.
Plantemad skal gøres lettere tilgængeligt
Stadig mere forskning peger på omlægning til mere plantebaseret mad som et af de vigtigste virkemidler til en markant reduktion af fødevaresystemets klimabelastning. Dermed kommer klimaet endnu stærkere ind en som relevant faktor i kostrådene på linje med ernæring og sundhed.
Mens deltagerne i tænketræffet ikke var enige om den optimale balance mellem animalske og plantebaserede fødevarer, var der bred enighed om, at der er et meget stort sammenfald mellem klima- og ernæringsrigtig mad, og at det vil være gavnligt for både sundhed og klima med et lavere forbrug af animalske fødevarer i Danmark. Det blev påpeget, at der stadig er behov for viden samt bedre uddannelse og oplysning på området, men en af de vigtigste veje frem er helt åbenlyst, at få gjort de klima- og ernæringsrigtige måltider og madvaner lettere tilgængelige for den almindelige forbruger.
Ny teknologi kan mindske klimaaftryk i hele kæden
Fremtidens fødevareproduktion skal mætte flere munde på mindre areal, og nye teknologier og produktionsmetoder som CRISPR, robotteknologi, nye danske proteinafgrøder, laboratoriefremstillet kød og mælk, plantebaserede køderstatninger mv. kan blive en afgørende del af løsningen.
Deltagerne drøftede bl.a. miljø- og klimapotentialerne i genteknologien CRISPR. Denne teknologi, der af nogle beskrives som præcisionsforædling af planter, er under hastig udvikling globalt, men meget strengt reguleret i EU, hvilket kan hæmme innovationen i danske og europæiske forskningsmiljøer og virksomheder.
Der var også fokus på potentialet i fremme af en cirkulær bioøkonomi med flere lokalt producerede og bæredygtige proteinkilder som græs, bælgplanter, insekter, blå biomasser, sidestrømme fra primærproduktionen og det organisk affald. Netop den del har været behandlet i Det Nationale Bioøkonomipanel og anbefalingerne herfra, som kom i juni 2018 og siden er resulteret i en overordnet handlingsplan for området.
Endelig var der fokus på in vitro kød som dyrkes i laboratorier. Klimaaftrykket fra denne type kød er meget bedre end konventionelt kød, da det har lav drivhusgasudledning, kræver meget lidt areal og desuden kan produceres i byerne. Hvis denne teknologi samt kunstig mælk baseret på gærceller kan skaleres og sælges til en rimelig pris, vil det sandsynligvis disrupte den globale fødevaresektor, og naturligvis også udfordre den danske fødevaresektor, med mindre danske fødevareaktører bliver en aktiv del af udviklingen.
Udtagning af lavbundsjorder mest effektive virkemiddel
Der er både videnskabelig og efterhånden også bred politisk enighed om miljø- og klimafordelene ved at udtage lavbundsjorder fra landbrugsdriften. Analyser fra bl.a. Aarhus Universitet peger på, at det i dag vil være et af de mest effektive og samfundsøkonomiske klimatiltag på landbrugsområdet.
Der er imidlertid stadig økonomiske, juridiske og administrative udfordringer i at udtage lavbundsjorder af driften, ikke mindst i områder, som kræver udtagning af mange forskellige ejendommes jorde, f.eks. for at kunne lave en sammenhængende retablering af vådområder.
På tænketræffet blev det bl.a. påpeget, at IPCC’s seneste rapport yderligere understreget behovet for på globalt niveau at få plantet mere skov, der kan optage CO2 og udnyttes til energiafgrøder. Men hvis udtagningen ikke skal resultere i karbon lækage, vil samtidigt være nødvendigt at øge produktiviteten på det tilbageværende landbrugsareal.
Det blev på den ene side påpeget, at det i arbejdet med udtagning er vigtigt at fokusere på synergier med andre hensyn som klimatilpasning, biodiversitet og rekreative værdier. Omvendt blev det også påpeget, at rangordne, hvilke elementer i indsatsen, det kan være nødvendigt at prioritere for at få sat skub i udtagningerne.
Mange landmænd er som udgangspunkt positivt indstillede, men foretrækker naturligvis, at udtagning sker frivilligt og mod behørig kompensation. På tænketræffet blev der også argumenteret for tilgange, hvor staten i højere grad bestemmer og planlægger udtagningen. Endelig blev der opfordret til, at landbrugets organisationer og konsulenter kommer mere med på dagsordenen og bidrager til at få sat skub i udtagninger med de tilskudsordninger og finansieringsmuligheder, der faktisk allerede findes på området.
De mange interessante informationer og pointer fra de tre tænketræf vil blive brugt som baggrundsinformation for det videre arbejde med CONCITOs program om Fremtidens fødevarer samt afspejlet i en række CONCITO-udgivelser om klimavenlig mad og klimavenlige fødevareteknologier, der forventes udgivet i løbet af de kommende måneder.
