Alle skal med i omstillingen af fødevaresektoren

Alle aktører og forbrugere skal med i den grønne omstilling af fødevaresektoren. Men omstillingen kommer ikke af sig selv. Den kræver understøttende politiske rammer, investeringer, forskning, solid forbrugeroplysning og inspiration til nye madvaner. Sådan kan forrige uges velbesøgte CONCITO-debat om fremtidens fødevarer opsummeres kort. Den lange version kommer her:

Fødevaresystemet skal fylde mindre og mætte flere
Debatarrangementet med knap 80 deltagere fra forskningsverdenen, organisationsverdenen og erhvervslivet var en kickstart af CONCITOs program om fremtidens fødevarer, hvor vi i årene fremover vil sætte et helt anderledes klimaeffektivt og bæredygtigt fødevaresystem på dagsordenen. CONCITOs direktør Christian Ibsen lagde ud med en præsentation af ambitionerne og aktiviteterne i fødevareprogrammet, og påpegede bl.a., at det globale fødevaresystem i fremtiden skal fylde og udlede meget mindre, og samtidigt mætte mange flere.

Det illustrerede han med følgende verdenskort fra Our World in Data, som viser den globale arealanvendelse til forskellige formål, herunder husdyrproduktion inkl. foderafgrøder (27%), afgrødeproduktion (7%) og skove (26%). En central del af løsningen på klimaudfordringen vil være, at arealet til fødevareproduktion mindskes, mens skovarealet øges.

Carlsberg stræber efter nuludledning og har fokus på hele værdikæden
Debatten blev afholdt i Carlsberg Museums lokaler. Her redegjorde bæredygtighedsdirektør Simon Boas Hoffmeyer for Carlsbergs bæredygtighedsstrategi Together Towards Zero, som er et inspirerende eksempel på en klimastrategi inden for fødevareklyngen, der stræber efter at være i overensstemmelse med videnskaben.

Carlsbergs mål er at reducere drivhusgasudledningen fra bryggerierne med 50 % i forhold til udledningen i 2015 allerede i 2022. Vigtige elementer i dette er udfasning af kul og 100 % vedvarende elektricitet på bryggerierne inden 2022. I 2030 skal udledningen fra bryggerierne være i nul.

Derudover har Carlsberg fokus på også at reducere udledningen i andre dele af værdikæden, såsom råvareproduktion, emballageproduktion, transport og køling. Målet er, at den samlede klimabelastning fra ”øllen i hånden” skal være reduceret med 15 % i 2022 og 30 % i 2030. Med disse mål lever Carlsberg op til principperne i det globale initiativ om Science Based Targets, som fremmer klimastrategier, der bidrager til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader. 

Debat med fødevareeksperter og -virksomheder
Efter disse indledende præsentationer deltog følgende fire gæster i en paneldebat og "slide-battle" modereret af CONCITOs formand Connie Hedegaard:

• Bruce Campbell, programdirektør for det internationale forskningsprogram om Climate Change Agriculture, Food Security (CCAFS) og tilknyttet Københavns Universitet.
• Jørgen E. Olesen, professor på Aarhus Universitet og en af Danmarks førende eksperter inden for klimaforandring og landbrug.
• Søren Ejlersen, stifter og næstformand i Aarstiderne, initiativtager til skoleprojektet Haver til Maver, kok, kogebogsforfatter og meget andet.
• Jan Lund, innovationschef i Naturli’ Foods – en fremadstormende producent af plantefars og andre plantebaserede alternativer til animalske fødevarer.

Hver paneldeltager indledte med hver sit perspektiv på fremtidens klimaeffektive fødevareproduktion og -forbrug illustreret med en enkelt slide.

Mange elementer skal spille sammen i omstillingen
Bruce Campbell påpegede i sin indledning, at landbruget uden yderligere klimatiltag kan komme til at stå for op mod 70 % af de globale drivhusgasudledninger. Han understregede samtidig, at der er mange elementer, der skal spille sammen for at sikre den nødvendige omstilling af fødevaresystemet i en verden med op mod 10 mia. mennesker. Herunder nye produktionsmetoder, nye forbrugsvaner og mindsket madspild.

Set i et globalt perspektiv vil omstillingen kræve massive investeringer samt opbygning af kapacitet, institutioner, teknologi osv., og det skal ske på en måde, som også bidrager til udvikling for de omkring 500 millioner små bønder, der findes i verden i dag.

Danmark kan brødføde 32 mio. mennesker med plantebaseret kost
Jørgen E. Olesen påpegede, at vi globalt bevæger os i retning af et mere ens fødevareforbrug. Danmark brødføder i dag 24 mio. mennesker, og kunne ifølge Olesens beregninger brødføde 32 mio. mennesker, hvis det var med rent plantebaseret kost. Det har imidlertid ikke kun betydning, hvad vi danskere selv spiser, men også hvilke forbrugsmønstre, der er i verden omkring os.

Vurdering af klimapotentialet i en omlægning til større produktion af planteafgrøder kompliceres yderligere af, at husdyr også spiser afgrøder, der ikke er egnet til menneskeføde. Kostændringer i Danmark bringer os derfor kun et stykke af vejen, og der vil også være behov for nye teknologier og produktionsmetoder, hvis vi globalt skal producere mere mad på et mindre areal.

Mere plante og mere menneske
Søren Ejlersen fortalte om produktionen på Krogerup Avlsgaard, hvor der eksperimenteres med mange forskellige plantesorter og afgrøder. Hans tilgang til en sund og bæredygtig omstilling af fødevaresystemet kan opsummeres til ”mere plante, mere menneske, mere gård og mere fuldkorn”.

Aarstiderne, der leverer omkring 350.000 økologiske måltider til danskerne om året, har også fokus på drivhusgasreduktioner, og har reduceret udledningen fra måltidskasserne med over 30 %. Det er bl.a. sket ved at arbejde med 80/20-reglen, hvor 80 % af måltiderne ideelt set kommer fra planteriget og 20 % er animalsk.

Åbenhed og oplysning om klimabelastning centralt
Jan Lund fortalte om, hvordan Naturli’ Foods siden 1988 har arbejdet på at gøre planter til slutproduktet i fødevarekæden, og påpegede, at Danmark er bagud på udvikling af alternativer til animalske proteiner. Han efterlyste desuden en større åbenhed og oplysning til forbrugerne omkring fødevarernes klimabelastning som et centralt element i omstillingen af vores forbrugsmønstre, og fremhævede den svenske ICA-kædes Mitt Klimatmål som et godt eksempel.

I den efterfølgende debat med kommentarer og spørgsmål fra Connie Hedegaard og deltagerne i salen argumenterede Jørgen E. Olesen for, at det vil kræve en samlet reduceret efterspørgsel af kød på globalt niveau, hvis det skal give mening at reducere kødproduktionen i Danmark. Ellers risikerer vi, at produktionen flytter til lande med mindre klimaeffektiv produktion. Han så gerne, at Danmark i stedet udvikles til et grønt fødevare-eksperimentarium, hvor vi bliver endnu mere klimaeffektive inden for alle varegrupper, og det vil kræve forskning og investeringer.   

Bruce Campbell understregede, at det ikke er muligt at pege på én faktor som den vigtigste i omstillingen af fødevaresektoren, men at mange forskellige faktorer skal spille sammen, og at de i øvrigt vil være meget forskellige, afhængigt af de naturlige og socio-økonomiske forudsætninger rundt omkring i verden.

Søren Ejlersen påpegede vigtigheden af at fremme lokale strukturer og lokale succeser, og nævnte som eksempel omstillingsarbejdet i de danske kommuner, hvor 44 kommuner i dag samarbejder med initiativet Haver til maver om skolehaver og madkundskab.

Jan Lund fremhævede behovet for yderligere politisk opbakning til teknologiudvikling, fx i forhold til udvikling af danske råvarer, der kan erstatte importeret soja mv. i de nye plantebaserede fødevarer.  

Fra salen blev det fremhævet, at bæredygtig omstilling af fødevaresektoren handler om mere end klima, eksempelvis også landbrugsjordens fortsatte frugtbarhed og dyrevelfærd.

Den lokale tænkning omkring fødevareproduktionen blev endvidere betegnet som problematisk, bl.a. fordi småt kan være ineffektivt og man kan gå glip af stordriftsfordele i distribution mv. Søren Ejlersen argumenterede i den forbindelse for, at mange i dag er amputerede fra landskabet, og at der eksempelvis sker en positiv forandring med børn, der genskaber kontakten til naturen og oplever, hvor fødevarerne kommer fra.

Jørgen E. Olesen argumenterede for, at vi skal ud over at diskutere økologi versus konventionel produktion i forhold til klimaet. Ideologi er noget bras, og ingen af produktionsmetoderne formår i dag at levere løsningerne på klimaudfordringen, lød det.

Det blev fremhævet, at den kommende reform af EU’s landbrugspolitik er en afgørende chance for i højere grad at sikre belønning af klimaeffektiv produktion, teknologiudvikling osv. Landbrugsstøtten bør i langt højere grad fremme bæredygtige transformationsprocesser i fødevaresektoren i stedet for "business as usual" i det konventionelle landbrug.

Bruce Campbell påpegede afslutningsvist, at teknologiudvikling blot er en mindre del af den nødvendige omstilling, særligt i udviklingslande. Det vil være mindst lige så vigtigt at arbejde med omstilling af socio-økonomiske faktorer som madvaner, markeder, organisering, institutioner, økonomiske incitamenter og investeringer.

Christian Ibsen og undertegnede afrundede debatten med en konstatering af, at der ikke kan peges på én rigtig vej til fremtidens fødevarer, men at der vil være flere forskellige veje af mere eller mindre naturlig og teknologisk karaktér.

Alle omstillingsmotorer skal i gang, både i den økologiske og den konventionelle produktion, og der skal i årene fremover arbejdes med omstilling i både primærproduktionen, fødevareindustrien, detailhandlen, restaurationsbranchen, undervisningssektoren og hjemme i køkkenerne. Det vil kræve involvering af mange forskellige fødevareaktører samt mange forskellige faglige ekspertiser og - ikke mindst - et politisk lederskab, der sikrer de rette reguleringsmæssige rammer og økonomiske incitamenter for omstillingen.  

I årene fremover vil CONCITO, sammen med medlemmerne og øvrige samarbejdspartnere, gøre sit til at fremme et klimaeffektivt og bæredygtigt fødevaresystem gennem analyse, dialog og formidling i programmet om Fremtidens fødevarer. Følg med på vores temaside samt de sociale medier, og kontakt os gerne, hvis du vil høre mere om fødevareprogrammet, ønsker et foredrag om fremtidens fødevarer eller kender til interessante initiativer eller løsninger, vi bør se nærmere på.