Positivt at fremrykke muligheder for at renovere nedslidte almene boliger

Der har været i gang med debatten om regeringens udspil den seneste uge, blandt andet i Altinget, hvor CONCITO også har bidraget, men hvor budskaberne blev noget hårdt skåret. Her en mere nuanceret udlægning af sagen.

Når beskæftigelsen i byggesektoren stort set går fra ”fint” til ”problematisk” på meget kort tid som følge af Corona-situationen, så må de almindeligt brugte konjunktur-redskaber tages i brug.

Først kom ophævelsen af anlægsloftet for kommuner og regioner, og nu gives Landsbyggefonden så mulighed for yderligere at låne 30 milliarder kr. for herved at kunne fremrykke en lang række planlagte tiltrængte forbedringer af nedslidte almene boligbebyggelser.

Begge initiativer har til formål at styrke beskæftigelsen i byggeriet uden at Staten skal have yderligere milliarder i udgifter. For ophævelsen af anlægsloftet betales af kommuner og regioner, og Landsbyggefondens aktivitet betales af lejerne i de almene boligselskaber.

De 30 milliarder vil blive brugt til at genoprette og forbedre en række boligafdelinger, som enten har brug for modernisering eller som har oplevet så omfattende nedslidning og skader, at boligkvaliteten for beboerne er blevet for ringe.

I mange tilfælde handler det om nedslidning og store skader på boligafdelingernes facader, ligesom der ofte er tale om problemer med mug og skimmel i boligerne på grund af dårligt isolerede facader. Begge problemer udbedres typisk gennem opsætning af en ny bedre udvendig isolering eller udskiftning og isolering af tag m.v.

De 30 milliarder vil derfor også have en betydelig effekt især i form af lavere varmeregninger i de renoverede almene boliger. Og varmebesparelserne vil både gøre den samlede danske grønne omstilling billigere for samfundet – og naturligvis også betyde, at lejerne sparer penge til opvarmning af deres lejligheder.

Man burde også se en ekstra gang på de ventende udbedringsprojekter med skærpede energibesparelsesbriller , så vil man  formentlig kunne få endnu flere energieffektiviseringer for næsten de samme penge.

Den energibesparende effekt af udbedring af skader og forbedring af kvaliteten i boligerne giver et positivt bidrag til klimaet og den grønne omstilling uanset hvilken type varmeenergi, som boligerne opvarmes af.

Effekten af udbedringerne skal dog først og fremmest regnes i forbedret kvalitet af boligerne for lejerne i de skadede almene boliger, dernæst i antal beskæftigede i byggesektoren, og endelig måske i sparet energi til opvarmning.

Den umiddelbare CO2-besparelse er en positiv ekstraeffekt, men den udgør kun en lille del af den samlede positive effekt af forbedringsindsatsen. Det giver derfor ikke mening udelukkende at opgøre omkostningerne ved den samlede forbedring i forhold til sparet mængde CO2.

Forøget lånemulighed til forbedring af nedslidte almene boliger har nemlig mange positive effekter, og er et klart eksempel på, at man ikke kan nøjes med at vurdere alle tiltag udelukkende i forhold til, hvordan de bidrager til at nå det danske mål om 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030. Hvis vi gør det, så risikerer vi at fejlbedømme en lang række initiativer, som har flere betydende positive effekter udover en reduktion af CO2.

Søren Dyck-Madsen er seniorrådgiver i CONCITO.