Et stærkere alternativ til biltrafik

CONCITO brief
I en bæredygtig mobilitetssektor skal der være bedre alternativer til at køre alene i bil. Det kan ske ved at styrke dele- og mikromobilitet og koble det tæt til den kollektive trafik. Hvis man på samme billet kan tage toget, bussen, en delecykel, et løbehjul, en delebil eller køre den sidste del af turen sammen med andre i bil, så bliver det lettere at lade bilen stå.
At holde i en kø, hvor de fleste sidder alene i bilen, er ikke en klog udnyttelse af hverken klodens ressourcer eller den enkeltes tid. Vi må kunne organisere mobiliteten klogere. At køre sammen og bruge den kollektive trafik sammen med dele- og mikromobilitet skal være en større del af mobilitetssystemet
...
CONCITO anbefaler:
  1. At styrke dele- og mikromobilitet ved at koble dem sammen med den kollektive trafik
  2. At udbyde mobilitet i funktionsudbud, hvor operatørerne leverer mobilitet og ikke alene bus- og togtrafik.
  3. At styrke dele- og mikromobilitet i landområder, og dermed give bedre mobilitet til unge og andre uden adgang til bil
  4. At understøtte dele- og mikromobilitet både politiske og økonomisk.

Selv om man kører elbil, er alle miljø- og klimamæssige udfordringer ikke er løst. Elbiler er den rigtige klimamæssige strategi som alternativ til benzin og diesel, men den løser ikke alle mobilitetens udfordringer. Der er et meget stort ressourceforbrug forbundet med, at hver person skal bruge 1 ton materialer for at transportere sig. I byerne er der ikke plads til, at alle kan køre alene i bil. Støj, mikropartikler og trængsel vil ikke blive løst med elbiler. 38% af befolkningen råder ikke over bil, og de skal også kunne komme godt frem.

Danskerne får flere og flere  biler, og med den aktuelle og beskatning af biler og brændstof er det Energistyrelsens forventning, at i 2035 vil 25% af nye biler være benzin- og dieselbiler. Derfor er der god grund til at arbejde for gode alternativer til bilkørsel og særligt kørsel alene i bilen.

Når man ser på en vej i myldretiden i retning  mod centrum, og arbejdspladser er der to personer i hver 20. bil og kun en person i resten. Hvis der var to i hver bil, ville man næsten halvere udledningerne, køen ville være væk, man ville fjerne ønsket om at udvide vejen, bruge mindre plads til parkering og give plads til cykler eller grønne arealer.  

CONCITOs analyse viser, at barrieren mod det fleksible mobilitetssystem er, at transportsektoren fungerer meget traditionelt. Biler for sig og kollektiv trafik for sig – og der er ikke stærk tradition for innovation. Når der bliver trængsel, er løsningen at udvide vejen, frem for at tænke i smartere løsninger. Den kollektive trafik opererer næsten udelukkende med busser og tog. De mange nye initiativer som samkørsel, dele- og mikromobilitet skal fungere fuldt på markedsvilkår, men inddrages ikke i at gøre det samlede mobilitetssystem bedre.

Forretningsmodellen for dele- og mikromobilitet er at udbyde tjenesterne, hvor der er et marked – derfor udbydes løbehjul, delecykler mv. i de centrale dele af de større byer. Hvis man integrerede disse tjenester i den kollektive trafik og støttede deres udbredelse til områder med ringe mobilitetsudbud, så kunne de være et attraktivt alternativ til bilen.

Anbefalinger

1. At styrke dele- og mikromobilitet ved at koble det sammen med den kollektive trafik

Der kunne etableres et sammenhængende mobilitetssystem, der fungerer som et attraktive alternativ til bilen. Hvis man kunne rejse fra dør til dør med alle transportformer med én rejseplanlægger og på én billet, ville det samlede mobilitetssystem blive et bedre tilbud end den kollektive trafik er i dag.

2. At udbyde mobilitet i funktionsudbud, hvor operatørerne leverer mobilitet og ikke alene bus- og togtrafik.

For at etablere et sådant mobilitetssystem skal der være et anderledes samarbejde mellem kommuner, trafikselskaber og operatører, hvor rollerne ændres. Kommune og trafikselskab skal definere det overordnede mobilitetsbehov og operatørerne skal sammensætte et system af busser og tog efter køreplan suppleret med fleksible transportformer, der matcher udbuddet.

3. At styrke dele- og mikromobilitet i landområder, og dermed give bedre mobilitet til unge og andre uden adgang til bil

Særligt samkørsel, hvor udbyderne matcher chaufføren og passageren, kan give langt bedre mobilitet i områder, hvor der er langt mellem husene og grundlaget for den kollektive bustrafik derfor er ringe. Der er behov for støtte til at skabe volumen i tilbuddene, men der kan spares på bustrafikken, hvis det lykkes. 

4. At understøtte dele- og mikromobilitet både politiske og økonomisk.

Den kollektive trafik subsidieres og denne støtte bør udbredes til andre mobilitetsformer for at sikre god og fleksibel mobilitet.

Det kan også bestå i at fjerne skattemæssige udfordringer fx for samkørsel, etablere mobility hubs ved stationer og skabe politisk fokus gennem pilotforsøg, kampagner mv.