Klækkelige gevinster vanker, hvis regeringen dropper biodiesel

Debatindlæg
raps mark

Et oplagt sted at starte er at udfase brugen af rapsdiesel ved at droppe de nationale krav om iblanding af biodiesel.

Danmark bør gå forrest med at udfase brugen af rapsdiesel ved at droppe de nationale krav om iblanding af biodiesel.

Vi vil gerne indlede dette indlæg med på forhånd at sige undskyld. For bagefter vil du ikke kunne se på en flot rapsmark uden at tænke:

»Er den mon også bare plantet for at blive brændt af i dieselmotorer?«

I øjeblikket er vi i den uholdbare situation, at vi blander knap syv procent biodiesel lavet næsten udelukkende af raps i al solgt diesel i Danmark.

I 2022 krævede Danmarks forbrug af biodiesel dyrkning af cirka 100.000 hektar raps – dette svarer cirka til 1/3 af Fyn. Og op til cirka halvdelen af den danske rapsproduktion. Det er svært at glemme, når man ser på en ellers flot gul rapsmark.

Som beskrevet i et nyligt notat fra Concito vil en udfasning af brugen af rapsdiesel i Danmark muliggøre en finansieret udtagning af landbrugsjord til gavn for klima, miljø og biodiversitet – vel at mærke uden samtidig at flytte efterspørgselsproblemer til udlandet.

Det kan man da kalde et bæredygtigt kinder-æg!

Men er det så fordi, at EU ikke lader os gå forrest med det gode eksempel?

Nej. For med den seneste revision af EU-direktivet for vedvarende energi (VEIII) er kravene om mindsteanvendelse af vedvarende energi gjort mere fleksible, så det – forudsat at man gør andre ting – ikke behøver at basere sig på biobrændstoffer fra afgrøder.

Derfor anbefaler vi, at Danmark går forrest. Et oplagt sted at starte er at udfase brugen af rapsdiesel ved at droppe de nationale krav om iblanding af biodiesel.

Brug for opgør med afgrødebaserede biobrændsler i EU

Et højt forbrug af afgrødebaseret biobrændstoffer er ikke kun et dansk problem. I hele EU forbruges store mængder flydende biobrændstoffer.

Dette er problematisk, både i et klima- og fødevaremæssigt perspektiv. Arealforbruget øger reelt klimabelastningen, og afgrøderne til EU’s forbrug af biobrændstof kunne i stedet mætte 150 millioner mennesker, som estimeret af Conctio i 2022. Og dertil gør det brændstof dyrere for forbrugerne.

Trods fleksibilitet i det nye VE-direktiv, er der stadig lang vej til den nødvendige udfasning af afgrødebaserede biobrændsler på EU-niveau. Vælger Danmark at gå forrest og vise vejen, kan det hjælpe danske europaparlamentarikere til at presse på for mere ambitiøs EU-lovgivning på området.

Parlamentet er afgørende for EU’s klimapolitik

Den 9. juni er der valg til Europa-Parlamentet, og 15 parlamentarikere vælges her i Danmark. I den seneste periode har danske medlemmer kæmpet en brav kamp for den grønne omstilling, særligt på energiområdet.

Når medlemmerne møder ind efter valget til første arbejdsdag, opfordrer vi til, at de danske medlemmer i endnu højere grad tager kampen op. Et oplagt sted at starte kunne være helt at udfase afgrødebaseret biobrændsel i vejtransporten.

Hvis det lyder urealistisk, så tænk fem år tilbage. Dengang ville ingen have forestillet sig, at Europa-Parlamentet og EU’s medlemslande ville vedtage et stop for salg af nye diesel- og benzinbiler fra 2035.

Det er ambitiøst og fortjener ros. For det indfases gradvist allerede nu, hvilket er medvirkende til, at vi ser flere elbiler på landevejene.

Men det sender også et klart signal til alle verdens bilproducenter: hvis I vil ind på det europæiske marked, der er det største og rigeste i verden, så skal I lægge jeres investeringer og innovation i elbiler. Det er blandt andet derfor, at vi ser kinesiske og amerikanske producenter skifte gear.

Men der skal mere til for at sikre en bæredygtig omstilling af bilerne. For også lang tid efter 2035 vil der køre fossile biler på vejene, og en stor del risikerer at køre rundt med afgrødebaseret biobrændsel i tanken.

Vi beder derfor spirende danske EP-kandidater om at tage kampen op – til glæde for både vores biodiversitet og danskernes pengepung. I mellemtiden kan den danske regeringen hanke op i sig selv og gå forrest med det gode eksempel.

Debatindlæg bragt i Klimamonitor d. 16. april 2024. 

Relaterede emner
Kontakt
Søren Have
Programchef, Fremtidens Mobilitet
Hanne
Klimaanalytiker, EU