Er tiden løbet fra de tidsværdier, vi bygger veje ud fra?
Selv relativt små ændringer i tidsværdierne kan have en stor effekt, hvilket kan betyde millioner og milliarder til forskel i infrastrukturinvesteringer.
Den suverænt vigtigste parameter for, om et vejprojekt vurderes som værende fornuftigt er, om projektet sparer folk tid i trafikken, og om den sparede tid står mål med omkostningerne. For at kunne sammenligne tid og penge omregnes den sparede tid til kroner gennem brug af de såkaldte tidsværdier fastsat af DTU for Transportministeriet. Tidsværdierne er estimater for, hvor meget en sparet time i trafikken er værd for folk.
I øjeblikket er værdierne for private og erhvervsliv hhv. 110 kr./time og 447 kr./time, afspejlende at det er mere værd for f.eks. en håndværker at kunne veksle tid i trafikken til omsætning. Undgået forsinkelsestid tæller 50 procent ekstra, da det er mere værd at undgå tidsforbrug, man ikke kan planlægge efter, da man så skal indlægge buffertid, de gange ankomsttidspunktet er kritisk.
Som nævnt udgør tidsbesparelsen, bestående af en masse sparede sekunder lagt sammen og ganget op med de nævnte omregnet til kroner, langt den største andel af gevinsterne i de cost-benefit-analyser, Vejdirektoratet typisk udarbejder – typisk omkring 90 pct.
Det betyder også, at hvis tidsværdierne ændres, så ændres business casen også. Selv relativt små ændringer i tidsværdierne kan have en stor effekt, hvilket kan betyde millioner og milliarder til forskel i infrastrukturinvesteringer.
Tidsværdier kan være misvisende
I CONCITOs analyse om infrastrukturbeslutninger har vi peget på, at flere af generne fra vejtransport er prissat for lavt (CO2, støj) eller slet ikke (natur, byrumskvalitet). Men uanset satsernes størrelse (evt. med undtagelse af naturtab) rokker de ikke ved det store billede; Hvis bare nok bilister sparer lidt tid, så opvejer det øget klimaskade, at andre skal døje med støj, etc.
Det er derfor ekstremt vigtigt, at tidsværdierne er retvisende. Og det er der flere indikationer på, at de måske ikke længere er:
Holland revurderer deres tidsværdier med 10 års intervaller og kommer i et studie fra 2022 frem til lavere værdier end ventet – og meget lavere end de danske, hvilket ikke umiddelbart kan tilskrives forskelle i de to landes økonomi.
Bilisterne kører helt af sig selv 2-3 km/t langsommere end før corona-tiden, også efter at brændstofpriserne har rettet sig efter stigningerne ved Ruslands angreb på Ukraine, rapporterer Vejdirektoratet.
12 omegnsborgmestre har med tilslutning fra Københavns overborgmester foreslået at sænke hastigheden på motorvejene i København til 80 km/t for at reducere støjgener for deres borgere, vel vidende (må man antage) at det vil betyde, at deres borgere så vil få længere rejsetider i bil.
Dette skal sammenholdes med, at de danske værdier er oprindeligt fastlagt i 2007 baseret på en nu næsten 20 år gammel spørgeskemaundersøgelse og herefter fremskrevet med BNP-udviklingen, (som har været højere end timelønsudviklingen).
Det er før sket, at befolkningens præferencer har forandret sig. Tænk bare på rygeloven og på omdannelsen af diverse torve og pladser fra parkeringspladser til levende byrum. Man kan derfor heller ikke afvise, at tiden i bilen – måske pga. øget komfort og bedre muligheder for lytning til podcasts, telefonopkald etc. – ikke længere opleves som en lige så stor gene for bilisterne og dermed heller ikke er så vigtig at reducere.
Derfor opfordrer vi Transportministeren og Transportministeriet til at vurdere, om tidsværdierne skal justeres. Dette bør ske snarest, og som minimum inden yderligere vejprojekter besluttes. Man kunne indføre en praksis lig den hollandske med faste intervaller for opdatering af det bagvedliggende datagrundlag.
Debatindlæg bragt i Mobilitytech d. 12. april 2024.
