VINTERAKADEMI 2021: Den blandede by er ikke bæredygtig pr. automatik

Gennem oplæg, debatter og workshops faciliteret af de bedste formidlere og eksperter på området arbejdede vi os nærmere ind på, hvad bæredygtig transformation og værdiskabelse dækker over. Vi dykkede derfor ned i miljømæssige, økonomiske og ikke mindst sociale aspekter af byggeriet.

Årets VINTERAKADEMI gav anledning til en række vigtige erkendelser:

1) En grøn omstilling af byggeriet kræver, at branchen opdateres med den nyeste viden, som kan understøtte de bæredygtige valg i alle byggeriets processer. Et ambitiøst regelværk skal motivere byggeriets aktører til at gå fra tale til handling og der er behov for vidensdeling af ’best practice’ så gode erfaringer og bæredygtige løsninger kan skalleres. 

2) Kompleksiteten kræver, at der er behov at inddrage et bredere spektrum af fagligheder i byggeriets processer samt introducere værktøjer til at styrke og understøtte det gode og nødvendige samarbejde.

3) Det er nødvendigt med et styrket fokus på den sociale bæredygtighed, samt at udfolde og konkretisere hvad den sociale dimension rummer og omfatter i praksis.

Klima, politik og byggeriet 

Den grønne omstilling af byggeriet kræver både strategisk retning og understøttende lovgivning. ”National strategi for bæredygtigt byggeri”(2021) er en strategi med mange initiativer, som efterfølgende skal konkretiseres med fastlæggelse af virkemidler og lovgivning. Det var derfor et oplagt omdrejningspunkt for VINTERAKADEMIs politiske debat med deltagelse af repræsentanter fra branchen.

Lene Espersen (Danske Arkitektvirksomheder), Michael H. Nielsen (DI Byg), Signe Sand (Den grønne studenterbevægelse) & Søren Dyck-Madsen (CONCITO), stillede skarpt på byggeriets potentialer og udfordringer bl.a. i relation til strategien. De fremhævede nødvendigheden af ambitiøse rammevilkår for byggebranchen ift. CO2 krav samt behovet for et større fokus på den sociale dimension af det bæredygtige byggeri. Panelet pegede på mod, lederskab, høje ambitioner, politiske krav, tværfagligt samarbejde og opkvalificering og ny viden som de væsentligste drivere for, at omstillingen kan accelereres yderligere.

Renovering, transformation og social værdiskabelse

Centralt i VINTERAKADEMI er ugens casebesøg, hvor konkrete byggerier eller boligområder danner rammen for at perspektivere ugens tema. Ørsteds Haver på Frederiksberg, har gennemgået en større facaderenovering og gået fra at være områdets grimmeste bygning til for nyligt at blive hædret med årets Renover- pris. Ud over at ejendommen har fået et helt nyt arkitektonisk udtryk, har klimaskærmen mindsket klimaaftrykket og styrket fællesskabet hos beboerne.

Arkitekten fra tegnestuen Lokal, Christopher Dehn Carlsen og formand for beboerforeningen, Thomas Conradsen gav os et unikt indblik i renoveringsprocessens mange facetter fra start til slut med mange gode eksempler på de sociale aspekter i renoveringen, og hvordan renoveringsprocessen rummede aspekter af værdiskabelse på tværs af de miljømæssige, sociale og økonomiske dimensioner af den grønne omstilling i praksis.

Ca 20 % af alle danskere bor i almene boliger, og med regeringens beslutning om at afsætte 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering i den almene boligsektor i årene 2021-2026, er danmarkshistoriens største indsats for grøn renovering af almene boliger skudt i gang. Renoveringerne skal bidrage til det politiske mål om CO2 reduktioner på 70 % frem mod 2030.

I VINTERAKADEMI- ugen besøgte vi de to almene boligforeninger Galgebakken i Albertslund og Gadehavegård i Høje Taastrup, hvor vi zoomede vi ind på bygninger af forskellig skala og på hvordan forskellige aspekter ved renovering, transformation og værdiskabelse bliver tydelige i samspillet mellem arkitektur og boligområde.

Aspekter ved social værdiskabelse

Der findes mange aspekter ved social bæredygtighed. Niels Bjørn (bystrategisk rådgiver og podcast-producer) blev bedt om at svare på om blandet by automatisk er bæredygtig. Han gav vinterakademisterne et øjenåbnende oplæg om de rammer vores bygninger og byrum skaber for menneskers liv og hverdag og hvorfor konteksten er så vigtig, når vi taler bæredygtighed i det byggede miljø.

Professor Claus Bech-Danielsen (Aalborg Universitet og SBI) har forsket på forholdet mellem arkitekturidealer, byggeriets arkitektur og brugernes opfattelse af arkitektoniske kvaliteter. Han gav akademisterne en relevant og spændende indblik i, hvilke udfordringer og muligheder der ligger i, at vi allerede bor i fremtidens boliger. Igennem en årrække har han haft særlig fokus på de almene boligområder og kunne sætte de udfordringer og løsninger vi mødte i renoveringsprocesserne i Galgebakken og Gadehavegård ind i en historiske ramme.

Hvis vi zoomer ind på, hvordan vi opfører os i og bruger vores bygninger, står det klart, at der kan være et gap mellem den måde, vi forventer at opføre os i en bygning for at få bedst mulig effekt af fx energibesparende teknologi, og hvad vi rent faktisk foretager os. Vigtigheden af brugernes adfærd og praksis, har flere gange været omdrejningspunkt i VINTERAKADEMI, og noget Jan Johanssons (docent hos KEA) har forsket i. Han har undersøgt beboernes oplevelser af at bo i såkaldte bæredygtige bygninger og kunne præsentere en række eksempler på, at klimasmarte løsninger designet til bæredygtighed langt fra er ensbetydende med, at de bruges korrekt af dem, der bor i boligen. Et opmærksomhedspunkt, som er relevant for de fleste som arbejder med bæredygtigt byggeri men som indtil nu glemmes i mange projekter.

Værktøjer til effektmåling og kommunikation omkring brugernes oplevelser ved at bruge en bygning er udgangspunktet for Rambølls platform Post-Occupancy Evaluation (POE). Andreas Qvist Secher (Chefskonsulent i Rambøll) fortalte om, hvordan POE-rammerne er sammensat af et sæt værktøjer og metoder, som blandt andet består af spørgeskemaer, interviews og observationer, fokusgrupper, workshops, hvor brugere vurderer ydeevnen og indvirkningen af det byggede miljø på deres livskvalitet. Platformen kan give indblik i, hvordan design og vedligeholdelse af bygningerne påvirker brugernes daglige oplevelse, trivsel og produktivitet, f.eks. hvilke områder, der skal forbedres, og hvilke tiltag der skal prioriteres. Et spændende værktøj som en bygningsejer eller virksomhed kan bruge for at understøtte en mere bæredygtig adfærd blandt bygningens brugere, så de fx kan bidrage til at reducere spild eller reducere bygningens samlede energiforbrug.

Mia Kruse Rasmussen fra AART delte sine erfaringer fra sin antropologiske forskning om bygningers sociale livscyklus, og gjorde det klart, at vi er nødt til at stille os selv spørgsmål: Hvordan påvirker bygningerne det sociale liv? Og hvordan påvirker det sociale liv bygninger? Nødvendige spørgsmål at stille for at blive klogere på koblingen mellem bygning, praksis og drift.

Økonomisk værdiskabelse, teknologi og investeringsstrategier

Investorerne spiller også en stor rolle i den grønne omstilling af byggeriet. Det debatterede Niels Kristian Johne, PensionDanmark, Mette Quist fra Green Building Council og Henrik Bang fra Bygherreforeningen. Både store og små investorer efterspørger ejendomsinvesteringer med en klimavenlig profil. Der var enighed i panelet om, at certificeringsordninger som DGMB har været et væsentligt værktøj og et vigtigt fælles sprog i processen med at styrke de bæredygtige investeringer, men at det også er nødvendigt at sikre at ny viden omkring bæredygtig praksis også når bygherreniveauet.

En nytænkende virksomhed Home.Earth er et eksempel på en investeringsvirksomhed, som tænker nyt og har høje ambitioner i forhold til grøn og inkluderende ejendoms/byudvikling. Hos Home.Earth har man sat barren højt og fokuseret på en tredobbelt bundlinje under mottoet: planet, profit & people. Mødet med Emil Bender Lassen (medstifter) fra Home.Earth og deres nytænkende investeringsstrategier var til stor inspiration for deltagerne og gav anledning til en konstruktiv debat om økonomisk værdiskabelse.

Tværfaglighed i byggeriet

Årets tema gav anledning til interessante debatter og diskussioner af kompleksiteten af bæredygtighedsbegrebet i deltagergruppen. Et vigtigt fokus for VINTERAKADEMIET er den tværfaglige praksis i byggeriet, hvilket vi igen i år arbejdede med i løbet af ugen.  Ved at møde andre studerende og kommende kollegaer i og omkring byggebranchen, bliver akademisterne klædt på til at stille kritiske spørgsmål og påvirke omstillingen i en mere bæredygtig retning. For som nogle af akademisterne påpegede “er tiden knap!” og alle sejl skal sættes ind.

Igen i år skulle akademisterne nyde godt af hinandens tværfaglige kompetencer i praksis, og vi rundede derfor VINTERAKADEMI af med en session, hvor det var akademisternes tur til at omdanne deres nye viden og kommunikere korte præcise præsentationer med klare budskaber til et skarpt branchepanel bestående af aktører på tværs af byggebranchen.

Tak for i år til de dygtige aktører og akademister. 

Vi ser frem til at afholde VINTERAKADEMI igen fra d. 21.- 25. marts 2022, men vil allerede gerne nu invitere tidligere akademister samt branche og samarbejdspartnere til VINTERAKADEMI alumnedag. Sæt meget gerne kryds i kalenderen torsdag d. 2/12.2021 hvor vi mødes i København til en spændende dag med vidensdeling på tværs af branchen!