CONCITO-bloggen

Bygningsreglementet stiller i dag ret forskellige krav til energieffektiviteten af nye bygninger under hensyn valg af opvarmningsform og anvendelse af solceller. Dette bør ændres snarest.

Der skal et bedre og billigere udbud af plantebaserede fødevarer til, før man kan reducere efterspørgslen på animalsk baserede fødevarer. En øget efterspørgsel på plantebaserede fødevarer er centralt for en grøn omstilling af landbruget, skriver Tavs Nyord.

Vi er startet året med nytårstaler fra både dronningen og statsministeren, der begge har sat fokus på klimahandling. Dronning Margrethe opfordrede til at handle i tide, mens statsministeren lovede, at det grønne politiske flertal ikke vil svigte. – ”Det er et politisk flertal, som vil gøre det, der skal til”!

EU-Kommissionen har offentliggjort et nyt udspil om bæredygtige kulstofkredsløb. Med initiativet vil landbrugere i højere grad fremover skulle se sig selv som kulstofforvaltere, hvor fødevareproduktion er én blandt flere indtægtsstrømme, og sammenhængende med den integrerede kulstofforvaltning i jord og biomasse. Det kaldes ’carbon farming’.

En CO2-afgift er den mest effektive vej til at opfylde klimamål på. Afgiften bør være trækhesten til klimaomstilling. Det er fortsat konklusionen efter det Miljøøkonomiske Råds seneste rapport. Det Miljøøkonomiske Råd har i dag udgivet en rapport, som sætter fokus på to elementer henholdsvis alternative modeller for beskatning af privatbilismen og på beskæftigelseseffekter ved det forslag til drivhusgasbeskatning, som rådet beregnede i deres forrige rapport.

Ved at indføre en højere CO2-afgift og en række målrettede indsatser for bl.a. CCS og landbrug kan Danmark levere en reduktion på 54% i 2025. Derved vil Danmark være i en god position til at indfri 70% målet. Dette vil samtidig placere Danmark som et grønt foregangsland, der viser, at det er muligt at fremrykke reduktioner og øge tempoet i den grønne omstilling.

Der er lave lagerbeholdninger på naturgas i Europa, og derfor kan vi den kommende vinter risikere at være afhængig af Ruslands naturgasforsyninger. Det oplagte spørgsmål for europæiske beslutningstagere og forbrugere er, hvor længe denne tilstand vil vare, og om det er et midlertidig fænomen eller en mere permanent tilstand.

Skal vi nå vores ambitiøse klimamål, er det afgørende, at vi mindsker trafikkens CO2-udledning. Nye emissionsbiler børe være undtagelser efter 2025, og vi skal udskyde udbygninger af vejnettet, til elbilerne er indfaset. Og så kan vi skrue på registreringsafgiften for at mindske antallet af benzin- og dieselbiler på vejene.

Når danske politikere træffer milliardstore energi- og klimabeslutninger, sker det på et konservativt grundlag, der antager, at verdens lande langt fra lever op til Parisaftalen. Sagen er, at de analyser, der ligger bag beslutningerne, undervurderer tempoet i den grønne omstilling. Det betyder blandt andet, at prisen på fossile brændsler overvurderes samt, at behovet for grøn strøm i Europa undervurderes.

Resultatet fra COP26 – ”The Glasgow Climate Pact” – er som altid et blandet resultat eller det som forhandlere typisk siger for at retfærdiggøre egen indsats og resultat, at ”det er en balanceret aftale, hvor alle er lige utilfredse” og hvor vi samlet set kan være glade for, at vi undgik sammenbrud. Hurra. Men et blandet forhandlingsresultat er på det her tidspunkt bare ikke godt nok.