Sådan kan vi nå 54% CO2 reduktion i 2025

Torsdag d. 25/11 vedtager Folketinget et drivhusgasreduktionsmål på 50-54% i 2025 ift. 1990. Målet indskrives derved i Klimaloven. 

Det er endnu uklart, hvordan Regeringen og Folketinget vil sikre målopfyldelse, samt om man ønsker at sigte efter 50% eller 54%. Forskellen på 50% og 54% i 2025 er 3,1 mio. tons CO₂, svarende til knap halvdelen af udledninger fra alle danske personbiler i dag.

Gå efter 54% reduktion og vedtag virkemidler nu

Der er betydelig forskel på, om udledningen lige præcis reduceres med 50% eller om der opnås større reduktioner. Hvis der kun reduceres med 50%, vil der udestå en manko på 15 mio. tons i 2025 frem til 2030 og der vil kun være reduceret med 5 mio. tons fra 2020 til 2025. Det vil med andre ord betyde, at vi skal reducere tre gange så hurtigt sidst i 2020’erne som først i årtiet.

CONCITO anbefaler, at Folketinget får efter 54% reduktion i 2025. Dette vil bringe 70%-målet tættere på og sikre en markant lavere udledning af drivhusgasser i atmosfæren frem mod 2030. Ved at øge tempoet i omstillingen kan den akkumulerede CO₂-besparelse frem mod 2030 være på op mod 30 mio. tons.

Regeringen og Folketinget bør hurtigst muligt anvise, hvordan klimamålet i 2025 nås og hvilke virkemidler, der skal i spil. Beslutninger skal træffes snarest, hvis de skal nå at have effekt i 2025.

Syv indsatsområder skal sikre 54% reduktion

Det er realistisk at nå 54% reduktion i 2025, hvis rammebetingelser kommer på plads nu. Det bærende element bør være en forhøjelse af CO₂-afgift med fuld effekt allerede fra 2025.  Den forhøjelse vil få effekt på tværs af industri, varme og transportsektorerne. Derudover er der en række teknologier, der bør skaleres hurtigere end der hidtil har været lagt op til. Det drejer sig om både CO₂-fangst og lagring (CCS) og brun bioraffinering herunder pyrolyse.

Nedenfor fremgår CONCITOs bud på 7 virkemidler, der sikrer en reduktion på 54%. Provenuet fra de syv virkemidler vurderes at være 0,7 mia. i 2025, som passende kan bruges til en klimareserve, der kan understøtte udviklingssporet i Danmarks grønne omstilling.  

Det antages i beregningen, at der leveres på alle indgåede klimaaftaler, herunder at landbrugsaftalen reducerer med 1,2 mio. tons CO₂e i 2025, som det fremgår af aftalen.

1. Forhøjelse af CO2-afgift med 500 kr./ton CO₂  (2,0 mio. tons)

• Understøtter udfasning af kul på Nordjyllandsværket (0,6 mio. tons)
• Bidrager til udfasning af olie- og gasfyr (0,3 mio. tons)
• Fremmer elektrificering og brændselsskifte i industri (1 mio. tons)
• Gør benzin og diesel til transport dyrere (effekt indregnet under pkt. 2)

2. Flere elbiler og dyrere fossilbiler (0,6 mio. tons)

• Dyrere benzin og diesel (gennem højere CO₂-afgifter) øger incitamentet til at køre mindre eller vælge elbil
• Den nuværende trend med større andel salg af grønne biler i nybilssalget fortsætter

3. Øget pulje til CCS (0,6 mio. tons)

• En større pulje til CO₂-fangst og lagring (CCS) er nødvendig for sikre en indfrielse af potentialet for CCS. CONCITO vurderer, at CCS bør bidrage med 5 mio. tons i 2030, hvilket kræver en tidlig skalering og udbygning af nødvendig infrastruktur og rammebetingelser.
• En del af puljen kan være målrettet CCS på biogasanlæg, da dette er den billigste og hurtigst tilgængelige kilde til CCS, da mange biogasanlæg allerede opfanger CO₂ ifm. opgradering af biogas til naturgasnettet.
• Der antages en pris på 1.000 kr./ton for denne pulje.
• Der afsættes 600 mio. kr. i 2025

4. Pulje til brun bioraffinering (0,2 mio. tons)

• Hvis teknologien skal levere i større skala i 2030, er det afgørende at komme hurtigere i gang tidligt. 
• Udviklingssporet i landbrugsaftalen vurderer, at brun bioraffinering skal bidrage med 2 mio. tons i 2030. Det vil kræve en meget hurtig opskalering.
• Der antages en pris på 1000 kr./ton[1] og deraf støttebehov i 2025 på 200 mio. kr.

5. Opgradering af biogas der anvendes til elproduktion (0,2 mio. tons)

• Opgradering af 4 PJ biogas, der i dag anvendes til elproduktion. En højere drivhusgasafgift rammer også metan fra biogasmotoranlæg, hvilket giver incitament til skift fra elproduktion til opgradering.

6. Forøgelse af afgift på traktordiesel (0,1 mio. tons)

• Danmark har i dag en lavere afgift på traktordiesel end Tyskland.
• Ved at hæve afgiften til tysk niveau kan udledningen reduceres med ca. 0,1 mio. tons
• Der vil være et provenu på ca. 600 mio. kr. som dog må forventes at aftage over tid med mere effektiv anvendelse og omstilling af maskinparken i landbruget.

7. Større indsats i landbruget (0,4 mio. tons)

• Det vurderes ikke umiddelbart realistisk at reducere markant mere i transport eller med f.eks. CCS i 2025. Derfor er det nødvendigt med yderligere indsatser i landbruget, hvor der fortsat er en betydelig udledning og potentiale for yderligere omkostningseffektive tiltag.
• Dette kan f.eks. være tilsætning med nitrifikationshæmmere, fart på udtagning af flere lavbundsjorder eller reduktion af antallet af husdyr. Det er heller ikke udelukket at afgiftsinstrumentet kan finde anvendelse på landbrugsområdet.

Samlet set giver ovennævnte tiltag en reduktion på 4 mio. tons og nok til at indfri 54% reduktion i 2025.

CONCITO anbefaler, at Danmark går efter 54% reduktion i 2025, hvis vi skal være et grønt foregangsland og øge sandsynligheden for at nå 70% målet. Dette vil også reducere den samlede udledning af drivhusgasser til atmosfæren mest muligt på vejen til målopfyldelse.