Dansk energi- og klimapolitik bygger på et sort analysefundament

De skæve antagelser er udgangspunktet, når Folketinget fx diskuterer energiøer og udfasning af olie i Nordsøen, eller når Energinet skal investere i ny eltransmission eller gasrør. Således planlægger vi Danmarks grønne fremtid under antagelse om, at verden ikke omstiller sammen med os. Det fører til en række fejlslutninger. De antagelser, der lægges til grund for analyserne fortjener derfor meget mere politisk fokus.

Den globale grønne indsats bør indgå i vores beregningsgrundlag

Hele rationalet for Danmarks klimaindsats er, at vi inspirerer omverdenen til at gå med og at vi dermed løfter vores del i en verden, der løfter i flok. Hvis regeringen tror på, at det lykkes, burde de anerkende det i det beregningsgrundlag, de anvender.

Det Internationale Energiagentur (IEA) sendte for nyligt deres årlige World Energy Outlook på gaden. Rapporten indeholder som altid bud på, hvordan prisen på fossile brændsler udvikler sig i forskellige fremtidsscenarier. Det mest konservative scenarie hedder Stated Policies og antager, at verdens lande alene indfrier de kortsigtede mål de har vedtaget, hvilket bringer os mod 2,6 grader opvarmning. Det mest ambitiøse hedder Net Zero Emissions by 2050 og siger, hvordan verden ser ud, hvis vi skal holde os under 1,5 grader.

Kilde: World Energy Outlook 2021, IEA (tabel 1.1 og 2.2)

Olieprisen i Stated Policies er 77 $/tønde i 2030 stigende til 88 $/tønde i 2050. I 1,5 graderscenariet kollapser olieefterspørgslen og priserne falder til hhv. 36 og 24 $/tønde. Det gør selvsagt en væsentlig forskel på økonomien i fortsat olieudvinding, om man tror på det ene eller andet scenarie.

På trods af en del kritik gennem årene fra bl.a. Klimarådet har regeringen fastholdt brugen af Stated Policies som grundlaget for analyser af dansk energi- og klimapolitik. Det er uholdbart og der er brug for at skifte forudsætninger. Som minimum burde man anvende Sustainable Development scenariet, der holder verden under 1,7 graders temperaturstigning – hvilket er ”well below two degrees”, som er minimumsambitionen i Parisaftalen.

Energistyrelsen har netop haft deres samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger i en nu afsluttet høring. Disse lægger op til igen at bruge Stated Policies uden nærmere begrundelse end, at det flugter med hvad Finansministeriet bruger og, at det er IEAs centrale scenarie med henvisning til rapporten. IEA definerer dog ikke selv Stated Policies, som et centralt scenarie.

Øvrige forudsætninger for udlandet flugter heller ikke med klimamål

Energinet har fået nye analyseforudsætninger fra Energistyrelsen i oktober. Disse forudsætninger danner grundlag for Energinets investeringsbeslutninger i el- og gasinfrastrukturen. Den måske mest centrale detalje i de forudsætninger har ikke fået meget plads. Det er antagelserne for, hvad der sker i udlandet. Her dikterer Energistyrelsen, at der i udgangspunktet skal regnes på det scenarie fra Energinets europæiske hovedorganisation ENTSO-E, der hedder National Trends. Problemet med National Trends er, at det langt fra flugter med EU's 55 % mål. Der er væsentlig mere fossil elproduktionskapacitet og mindre elektrificering i dette scenarie end, hvad der er nødvendigt for at indfri EU's klimamål.

Scenariet flugter heller ikke med Tysklands mål om 65 % CO₂ reduktion. Fx er der 17 GW kulkraft i 2030 i dette scenarie. Tyskland diskuterer pt. en fuld udfasning i 2030.

Danmark er gennem flere elledninger rimelig solidt forbundet til det tyske elmarked. Derfor har det ganske stor betydning for det danske energisystem, hvad vores store nabo mod syd foretager sig. De højere tyske klimaambitioner åbner for et meget stort marked for grøn strøm fra Danmark. Det vil derfor med al sandsynlighed være attraktivt for Danmark at etablere væsentligt mere vindkraft med eksport for øje og formentlig også at udbygge transmissionskapaciteten.

Problemet er, at modellerne, der regner på økonomi i mere dansk havvind og flere eksportkabler, risikerer ikke at vise dette. Det skyldes, at de ikke er ”blevet informeret” om at Tyskland (og resten af Europa) har øget tempoet i sin grønne omstilling gevaldigt. Konsekvensen er, at mere havvind fremstår som en tvivlsom idé i det beslutningsgrundlag de folkevalgte bliver præsenteret for, når de skal diskutere, om vi skal have mere havvind.

Som CONCITO har opfordret til i sit høringssvar til analyseforudsætningerne, bør den danske regering sikre, at forudsætningerne for dansk energi- og klimapolitik er i overensstemmelse med en omverden, der også går den grønne vej.

Samtidig bør der arbejdes på, at andre lande gør det samme. Det kan blandt andet ske ved at presse på for, at europæisk elnetplanlægning sker ud fra scenarier, der flugter med EU's 55 pct. mål. Hvis den europæiske netplanlægning sker efter konservative bud på fremtiden, så ender elnettet med at blive en flaskehals for den nødvendige grønne omstilling.

Der er grund til at tage et opgør med brugen af beregningsforudsætninger, der ikke flugter med en grøn fremtid, og det haster. Vi risikerer at træffe mange dårlige beslutninger indtil det er kommet på plads.

--- --- --- --- ---