To nytårstaler løfter forventningerne til klimahandling i 2022
Det er godt og historisk, at klimaet får så central en rolle her ved årets start. Det skaber positive forventninger til de store, strukturelle beslutninger, der bør tages i det kommende år.
Statsministeren kom omkring flere forskellige klimaindsatsområder i sin tale, men særligt to er værd at fremhæve og holde fast ved i de kommende måneder. Hun slog både fast, at Danmark skal kæmpe for, at EU bliver en klimaunion, og så gentog hun sit løfte fra åbningstalen til Folketinget om, at der skal indføres en ny og ambitiøs afgift på CO2. Begge er vigtige og nødvendige indsatsområder for klimaet.
Klimaunionen er en nødvendig vision
EU som en klimaunion er en både rigtig og nødvendig vision, og der er flere gode argumenter for, at Danmark i endnu højere grad skal arbejde for, at klimaindsatsen i EU bliver ambitiøs. Vi skal selvfølgelig drive vores egen ambitiøse indsats, og gå forrest som et lille rigt land i EU. Men vores indsats som et lille land skal også måles på, hvad vi får andre med til.
I sidste ende er klimaproblematikken er globalt problem. Den stemme som Danmark taler med forstærkes, hvis det understøttes af et klimaambitiøst EU. Det handler også om, at Danmark skal bygge grønne alliancer. Ikke blot blandt medlemslandene, men også bredere med civilsamfund og progressive grønne virksomheder i Europa.
Sådan kan vi arbejde for et klimaambitiøst EU
Konkret kan Danmark bidrage til et klimaambitiøst EU ved at møde op med klare og stærke forhandlingsmandater og stærke alliancer i ryggen. Mandater til forhandlinger om Fit for 55-pakken, der skal omsætte EU’s 2030 klimamål om mindst 55% drivhusgasreduktioner til virkelighed. Vi skal i de forhandlinger kæmpe for de mest ambitiøse aftaler over hele linjen. Aftaler, der skal skærpe EU’s kvotehandelssystem, skabe stærkere rammer til udbygning af vedvarende energi, styrke indsatsen for energieffektivitet, og sætte større grønne ambitioner for transportsektoren og ikke mindst landbrugssektoren.
I sidste ende bliver vores nationale indsats også enklere og billigere, hvis EU får vores nabolande og handelspartnere til at løfte deres klimaindsats. Et klimaambitiøst EU vil give de danske indsatsområder som udbygning af vedvarende energi, lagring af CO2 og markeder for ny grøn teknologi et markant løft.
Princip for CO2-afgift: Forureneren betaler
Med hensyn til en CO2-afgift er det godt, at statsministeren har tøjret sig selv til masten. Der vil være en ubønhørlig sirenesang fra dem, der ikke mener, at en afgift er passende eller rettidig. Men statsministerens mål kan ikke være til at misforstå i forhold til hendes udmelding om, at de bredeste skuldre skal bære mest og princippet om, at forureneren skal betale er gældende.
Det, der er sort, skal være dyrere, det der er grøn, skal være billigere. Ventetiden på en grøn skattereform og en markant CO2-afgift synes ovre, og 2022 bør blive året hvor et bredt Folketing vedtager en ambitiøs CO2 afgift.
Intet bør stå i vejen for, at Folketinget skrider til handling. Når ekspertgruppen til grøn skattereform i starten af februar har lavet sin første afrapportering om CO2-afgift, bør Folketingets partier finde hinanden i en hurtig aftale. Her er der mulighed for at vise den nødvendige vilje, som statsministeren nævnte. En vilje som kræver, at der allerede nu indføres en betydelig CO2 afgift, og at der samtidig lægges en klar sti for stigende CO2-afgifter frem mod 2030, og et niveau i 2030 på minimum 1000 kr. ton CO2e.
Det er vigtigt, at aftalen slår fast at CO2-afgiften og et klart CO2 prissignal bør omfatte alle sektorer, også dem der hidtil er gået fri. Det vil give den mest samfundsmæssige effektive og retfærdige vej til den grønne omstilling.
Grøn indenrigsflyvning er et fint signal
Et andet emne fra nytårstalen har fået stor opmærksomhed, nemlig meldingen om grøn indenrigsflyvning. Selvom det ikke i sig selv batter meget, er det er et fint signal om behovet for også at reducere flyenes udledninger. Der er brug for at et kommende årti også bruges til at udvikle fremtidens grønne flysektor, både for så vidt angår brændselsvalg – hvor fokus bør være på el-fly og/eller e-fuels afhængig af rækkevidde osv. – men også for så vidt angår den nødvendige regulering af sektoren i form af klimaafgifter (fx passagerafgifter).
Statsministerens nytårstale øger forventningerne til den nødvendige klimahandling og skaber en vis forventning. Når vi på den måde er stillet i udsigt, at regeringen og folketinget griber til klimahandling, er den klare forventning også, at regeringen i højere grad giver deres bud på vejen til indfrielse af Danmarks klimamål i 2025 og 2030. Den kritik, der har været af regeringens klimaprogram, bør imødekommes med en nødvendig konkretisering af, hvilke reduktioner der skal til, og hvorfra frem mod både 2025 og 2030 – ikke blot hvornår beslutninger skal træffes.
På et mere grundlæggende plan signalerer statsministerens tale også en gryende erkendelse af, at den grønne omstilling kommer til at kræve en fundamental omstilling på en række områder, hvis vi skal i mål. Klima skal ind i den måde, vi agerer på. Den måde vi forbruger på og den måde vi laver politik på. Der er behov for en væsentlig omstilling på relativt kort tid. Den diskussion ser vi i CONCITO frem til at tage fat i i 2022.
Godt klimanytår til alle.
