40 % reduktion i drivhusgasser i 2020 koster en familie en plovmand om året

FNs klimapanel har fortalt os, at hvis vi skal undgå ødelæggende klimaforandringer, skal lande som Danmark reducere sine udledninger af drivhusgasser med 40 % i 2020 i forhold til år 2000. CONCITO har nu regnet på om det kan lade sig gøre, og hvad det vil koste. Og svaret er klart:

Det kan sagtens lade sig gøre, og det vil koste en gennemsnitsfamilie en merpris på energiregningen på godt 500 kr. om året, svarende til en forhøjelse af energiregningen fra 24.000 kr. til 24.500 kr.

Direktør Thomas Færgeman udtaler:

En opfyldelse af en 40 pct. CO2-reduktion fra 2000 til 2020 kan især ske ved at skærpe indsatsen i den ikke-kvoteomfattede sektor. Det vil sige i boliger, i landbruget og i transport, samt ved en større indsats for energieffektivitet og ved en mere ambitiøs VE-udbygning i energisektoren sammenlignet med regeringens energistrategi.

VE-udbygningen i energisektoren vil samlet koste ca. 3,8 mia. kr. årlig i øget PSO-afgift og mistede energiafgifter. Heraf vil husholdningerne betale ca. 30 pct. svarende til ca. 600 kr. pr. husstand (inkl. moms).

Thomas Færgeman siger:

En gennemsnitlig familie betaler i dag 24.000 kr. om året i energiregning. Vores forslag vil betyde, at regningen stiger med et par procent til godt 24.500 kr., hvilket kun er 100-150 kr. mere end i regeringens energistrategi.

I CONCITOs scenarie vil en mere ambitiøs energispareindsats derudover koste cirka 1 milliard ekstra over finansloven og 0,5 mia. kr. ekstra årligt over nettarifferne, svarende til ca. 2-300 kr. pr. husstand. Sidstnævnte er dog ikke en merudgift, da energisparetiltagene vil reducere energiregningen fremadrettet.

40 pct.-strategien vil samtidig kunne bidrage effektivt til at opfylde EU´s energisparemål, ifølge hvilken energiforbruget skal reduceres med 15 pct. i perioden 2005-2020. Her bidrager regeringens energistrategi med ca. 10 pct.

Indsatsen i landbruget koster en samlet udgift på ca. 5 mia. kr. frem mod 2020, primært i form af engangsudgifter. Det skal bemærkes at de nævnte reduktionstiltag i landbruget kan gennemføres uden nævneværdige samfundsøkonomiske omkostninger, da reduktionstiltagene – og dermed også udgifterne til dem – er samfundsøkonomisk rentable.

Tiltagene i transportsektoren består primært af omlægninger af eksisterende eller nye kørselsafhængige bilafgifter. Disse forslag giver et merprovenu, som kan føres tilbage til befolkningen i forbindelse med en grøn skatteomlægning. Der vil dog være anlægsudgifter på 2-3 mia. kr. til en styrkelse af den kollektive transport.

Yderligere oplysninger:
Thomas Færgeman 29 89 66 00