Danskerne med på ambitiøs energiaftale

Af Thomas Færgeman, direktør i CONCITO

79 procent af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser CONCITO's regelmæssige meningsmåling på klimaområdet, Klimabarometeret.

Regeringens oprindelige forslag til en energiplan for 2012-2020 "Vores energi" forventes at medføre en merudgift på gennemsnitligt 1.700 kroner per husholdning i 2020, hvilket svarer til knap 150 kroner per måned. Denne merudgift kommer gradvist i årene frem mod 2020 og giver dermed husholdningerne gode muligheder for at tilpasse sig for eksempel ved at reducere energiforbruget.

Bred støtte

CONCITO laver en temperaturmåling af den danske befolknings holdning til klimaet cirka hver fjerde måned, kaldet Klimabarometeret. Den første udgave af Klimabarometeret blev udgivet i februar 2010. Fra 2012 og frem vil det blive udgivet cirka hvert halve år og vise udviklingen i det forgangne år.

Klimabarometeret fra januar 2012 viser, at langt de fleste danskere gerne vil bidrage til at finansiere omstillingen til vedvarende energi via el- og varmeregningen:

• 79 procent af danskerne er villige til at finansiere omstillingen til vedvarende energi via en gradvist stigende energiregning.

• 60 procent af danskerne støtter "i høj grad" eller "i nogen grad" det forventede udgiftsniveau i regeringens plan.

• 26 procent af danskerne støtter "i høj grad" det forventede udgiftsniveau i regeringens plan.

Støtten til finansiering af vedvarende energi via energiregningen er stort set uafhængig af respondenternes boligform. Det er således 59,3 procent af boligejerne, der "i høj grad" eller "i nogen grad" støtter regeringens udgiftsniveau, mens det samme gør sig gældende for 57,2 procent af lejerne og hele 72,1 procent af andelshaverne.

En sammenligning med undersøgelsens politiske baggrundsvariable viser, at der er solid opbakning til regeringens udgiftsniveau blandt regeringspartiernes og Enhedslistens vælgere. Men der er faktisk også nogenlunde pæn opbakning blandt oppositionspartiernes vælgere. Der er således 50 procent af de Konservatives vælgere, som "i høj grad" eller "i nogen grad" støtter regeringens udgiftsniveau, mens det samme er tilfældet for 48 procent af de Venstres vælgere, 46 procent af Liberal Alliances vælgere og 44 procent af Dansk Folkepartis vælgere.

Klimaet fortsat i fokus

Derudover viser Klimabarometeret, at et stort flertal af danskere fortsat anerkender den globale opvarmning og dens menneskeskabte årsager og mener, at klimaforandringerne kan forebygges gennem konkrete handlinger.

Klimaforandringer er også stadig et af de emner, som bekymrer danskerne allermest, kun overgået af bekymringen for arbejdsløshed og finanskrisen. Bekymringen for sidstnævnte er steget betragteligt siden sidste måling.

Danskerne mener stadig, at ansvaret for at løse klimaproblemet er et delt ansvar for erhvervslivet, politikerne og dem selv. Gennem det seneste år ses der endvidere en svagt stigende tendens til, at vælgerne opfatter klimapolitikken som et vigtigt tema, når de skal stemme til folketingsvalget.

Sammenfattende synes undersøgelsen klart at vise, at danskerne

• er optaget af klimaet

• ser det som en kæmpe udfordring

• forventer, at politikerne er rede til at tage et ansvar

• er villige til at betale for det.

Det burde give stof til eftertanke for de partier, der just nu sidder og forhandler fremtidens energilandskab.

---

Debatindlæg bragt i Altinget Energi & Klima den 31. januar 2012.