USA vælger mellem omstilling i første gear eller bakgear

Af Michael Minter, kommunikationschef i Danmarks grønne tænketank CONCITO

Klimaet har gjort sin entré i den amerikanske valgkamp, og afsløret en afgrundsdyb forskel på præsidentkandidaternes miljøprofil. Det er dog stadig uafklaret, hvorvidt og hvordan Obama i samarbejde med de 50 stater vil geare op for den grønne omstilling eller køre videre i første gear. 

Lige siden Barack Obamas deltagelse i det skuffende klimatopmøde i København 2009 samt et mislykket forsøg på at få vedtaget et CO2-kvotesystem efter europæisk forbillede i 2010, har ordet ’klima’ været tabu i amerikansk politik. I en sådan grad, at mange amerikanske miljøforkæmpere bliver overraskede og spontant får armene i vejret, når K-ordet nævnes på højt politisk niveau. Og det gør det netop nu. 

Fronterne trukket op

På republikanernes partikonvent i Tampa fik Mitt Romney et stående bifald ud af at latterliggøre Obamas klimapolitik med ordene ”Præsident Obama lovede at bremse den stigende vandstand og helbrede planeten. Mit løfte er at hjælpe dig og din familie.” 

På demokraternes konvent i Charlotte en uge senere gav Obama igen og trak fronterne skarpt op: ”Klimaforandring er ikke et fupnummer. Flere tilfælde af tørke, oversvømmelser og naturbrande er ikke en joke. De er en trussel mod vores børns fremtid, og i dette valg kan du gøre noget ved det,” sagde han.  

Obama bebudede, at han vil arbejde for ”en fremtid, hvor vi bliver ved med at investere i vind og sol og rent kul. Hvor bygningsarbejdere bygger hjem og fabrikker, som bruger mindre energi. Hvor vi kan udvikle en forsyning til hundrede år af naturgas, som ligger lige under vores fødder.” Ifølge Obama kan indsatsen skære USAs olieimport ned til det halve i 2020 og skabe mere end 600.000 nye job alene i naturgas-sektoren. 

VE og energieffektivisering

Modsat Romney, har Obama konkrete ambitioner om at fremme vedvarende energikilder som sol og vind. Det er et mål i demokraternes valgplatform, at 80 % af elektriciteten skal komme fra ”rene energikilder” i 2035. Derudover vil Obama skære i olie- og gasselskabernes skatterabatter, men bevare dem for vedvarende energikilder. Romney vil gøre præcis det modsatte. 

Obama vil imidlertid også satse stort på amerikansk produktion af fossile energikilder som olie, gas og såkaldt rent kul, og har netop tilladt udlægning af millioner af hektarer til olie- og gasboringer. Dette indikerer, at selvforsyning med energi og kortsigtet fastholdelse af eksisterende arbejdspladser i høj grad også er et centralt motiv for hans energipolitik. 

Den væsentligste forskel på de to præsidentkandidaternes energiplaner er, at mindre energispild og mindre olieforbrug ifølge Obama er en af hovednøglerne til amerikansk energiuafhængighed, mens denne effektiviseringstankegang ligger Romney fjernt. 

Klimapolitiske rivaler

Romney har tidligere anerkendt, at verden bliver varmere og at menneskelig aktivitet bidrager til denne udvikling. Men hans valgplatform nævner overhovedet ikke klimaforandringer eller global opvarmning, og hans alliance med den decideret miljøfjendske vicepræsidentkandidat Paul Ryan er virkelig ildevarslende for USAs klimapolitik efter en republikansk valgsejr. 

Obamas platform kalder derimod klimaforandringerne for en reel, påtrængende og alvorlig national sikkerhedstrussel, og understreger, at demokraterne vil fortsætte med at bekæmpe klimaforandringer gennem regulering og markedsløsninger på hjemmeplan. Blandt andet fordi det er en forudsætning for, at USA kan være en international leder på området. 

Det er imidlertid sparsomt med detaljer om, hvordan Obama konkret vil løfte klimaudfordringen, og CO2-kvotesystemet, som Obama forsøgte at få vedtaget i 2010, er helt taget af bordet. Derudover er det bekymrende, at USAs chefklimaforhandler Todd Stern i august luftede tanken om at sløjfe FN’s målsætning om, at den globale temperatur ikke må stige mere end to grader. 

Reducerer mere end EU

Der er slet ingen tvivl om, at Obama har den stærkeste miljøprofil, men desværre er der endnu ingen tegn på, at han for alvor vil geare op for en gennemgribende grøn omstilling af det amerikanske samfund. 

Dette kan selvfølgelig ændre sig, hvis amerikanske borgere, virksomheder og stater, det internationale samfund eller den globale markedsudvikling øger presset for en mere ambitiøs amerikansk klimaindsats – eller hvis Demokraterne igen skulle få flertal i Kongressen.  

Endelig skal man ikke se bort fra, at USA siden 2000 faktisk har reduceret sit CO2-udslip per indbygger væsentligt mere end EU. Det er ganske vist sket fra et højt niveau og primært ved omstilling fra olie og kul til gas, men det bevæger sig langsomt i den rigtige retning. 

---

Kommentar bragt i Information den 17. september 2012

Foto: Colourbox.dk