Grøn omstilling af transporten kræver styring

Af Susanne Krawack, chefkonsulent i CONCITO

Der skal snart til at ske noget, hvis vi skal gennemføre en grøn omstilling i transportsektoren, så den også bliver klimaneutral i 2050. Før den økonomiske krise steg transportsektorens klimabelastning år for år i takt med at transportomfanget voksede.  Der er selvfølgelig også sket forbedringer i de nye bilers energieffektivitet, men grundlæggende er det en sektor med meget lidt nytænkning. 

Måske er det fordi sektoren i stor udstrækning styres af offentlige aktører, som meget naturligt har blikket stift rettet mod dem, der bevilger pengene, nemlig finansloven eller de kommunale budgetter. Det giver begrænset politisk mod til at tænke nyt, og der er også en tendens til at fremme egne interesser i forhold til de politiske opdragsgivere i stedet for at tænke hele systemet fra kundens side.

Det er ofte interessant at overveje, hvordan systemet ville se ud, hvis det var private aktører, der styrede transportsystemet. Først og fremmest ville man have blikke rette mod kunderne, for det er deres tilfredshed, der afgør systemets overlevelse. Dernæst ville man sørge for at opkøbe eller fusionere sig til indflydelse på kerneydelserne i systemet, hvis man var stærk nok til det, og mit bud vil være en langt mindre opsplittet sektor, end vi har i dag.

Manglen på sammenhæng i transportsystemet er i hvert tilfælde til at få øje på. Og det har nok en pæn indflydelse på graden af innovation i sektoren.

Hvis den grønne omstilling skal gennemføres i transportsektoren, er det ikke kun et spørgsmål om at stramme lidt på skruerne og gøre vores transportadfærd lidt mere miljø- og klimavenlig - og mindre trængselsskabende, for nu et tage det hele med. Det er ikke nok med de små nyk, som ellers har præget transportsektoren i de sidste 50 år. Stille og rolig udbygning af infrastruktur skridt for skridt og langsom – meget langsom - udvikling af nye informationssystemer, billetsystemer mv.

Der er behov for skift i teknologier og brændstoffer og transportadfærd. 

Men omstillingen kræver, at der sker en kraftig styring af sektoren. Omstillingen i resten af energisektoren er allerede langt undervejs, for der skal laves aftaler med et begrænset antal aktører.  Kunne vi i transportsektoren lave en aftale om, hvordan omstillingen skal gennemføres, som giver de mange operatører i sektoren nye roller og får danskerne til at skifte adfærd? 

Her et par forslag, som måske slet ikke flyver højt nok, men trods alt kan være en start:

Hvorfor skal alle vare køres fra lagre til butikker for derefter at køres hjem af kunderne. Hvorfor kan man ikke lave byerne til en ”BOLIA”-model, hvor man ser, smager og prøver varerne i butikken, og så bestiller det man ønsker over nettet. Så kunne varerne køres direkte fra lager eller producent til afhentningssteder i boligområdet eller ved stationer, hvor man så kunne samle varerne op på vejen hjem – eller varerne kunne bringes hjem til folk. Jeg forestiller mig, at man så koordinerer udbringningen af varer til et område, så den samlede transport reduceres. 

Hvorfor skal vi eje vores bil og så være nødt til at bruge den til alle formål. Kunne man ikke i fællesskab have en pool af biler til forskellige formål? Så kunne man pendle i en lille el-bil og køre på weekend med børn og hund i en stationcar, køre til byggemarked i en kassevogn og køre på weekend med manden i tog – og så abonnere på, at der står en elbil ved den station man kommer til. Der er initiativer i mindre skala, men der skal volumen til, hvis sådanne initiativer skal flyve.

---

Debatindlæg bragt i Altinget Transport den 3. oktober 2012

Foto: Colourbox.dk