Grøn transport eller flere biler?

Af Susanne Krawack, chefkonsulent i CONCITO

I 2009 blev stort set alle Folketingets partier enige om en grøn transportpolitik. Det var et imponerende politisk dokument, der omfatter indførelse af kørselsafgifter for lastbiler i 2011 og for personbiler i 2015.

Desuden omfattede det en række motorvejsprojekter og en væsentlig opgradering af signalsystemet og udbygning på jernbanen. Mange af de konkrete investeringer er ved at blive gennemført og vil også betyde, at togtrafikken bliver mere stabil og en anelse hurtigere.

Det er imidlertid også siden midt i 00’erne blevet meget billigere at køre bil. Det er primært det at købe en lille bil, der er blevet billigere, men i takt med at bilerne bliver mere energiøkonomiske, bliver det også billigere at køre i dem.

Staten fik 11 mia. kr. mindre ind i bilafgifter i 2011 sammenlignet med 2007. En lille del af forklaringen er, at der køres lidt færre km efter den økonomiske krise er sat ind og desuden bruges mindre brændstof, fordi de små og energiøkonomiske biler er kommet på markedet. Det er jo udmærket både for miljø og klima.

Den store post er imidlertid, at registreringsafgiften samlet giver et mindre provenu på ca. 10 mia. kr. Det dækker dels over, at en stadigt større del af bilens pris beskattes med 105 % i stedet for 180 %, hvilket er en ændring, der er sket i registreringsafgiften over en årrække. Desuden gives en rabat for de mest energiøkonomiske biler og tilsvarende en ekstraskat på de mest energiforbrugende. Det er en beskatningsform som CONCITO sagtens kan bakke op. Der er imidlertid to problemer:

• At den reducerede afgift efterhånden gives til rigtigt mange nye biler, fordi der laves flere og flere biler der kører længere på literen. Derfor er det ikke længere kun de allermest energiøkonomiske, der får rabatten.

• At den billigste bil nu er så billig, at der sælges rigtigt mange nye biler. Når folk får bil i køres der næsten dobbelt så mange km i bil i den husstand, end der ellers ville blive gjort.

Samlet set kan det initiativ, der var ment som en fornuftig måde at introducere energiøkonomiske biler på, nu blive til et initiativ, der samlet set betyder øget CO2-udledning og desuden mere trængsel, støj, luftforurening og uheld.

Det er på tide at se lidt kritisk på den udvikling, der lige så stille er gennemført, og få den rettet op, så det kun er de allermest energiøkonomiske køretøjer, der får en afgiftslettelse. Desuden bør der ændres på registreringsafgiften, så den billigste bil ikke bliver billigere – men nok gøres lidt dyrere end den er nu. Der skal skabes differentieringen mellem den energiøkonomiske og energiforbrugende bil ved at øge afgiften i den mest energiforbrugende ende.

Indførelse af grønne kørselsafgifter var en del af den grønne transportpolitik, som kunne have afbalanceret nedsættelsen af registreringsafgiften, men de blev desværre ikke til noget. Derfor er der god grund til, at bruge de afgiftsredskaber, der findes, til at give det rette prissignal til bilkøberen.

--- 

Debatindlæg bragt i Altinget Transport den 21. november

Foto: Colourbox.dk