Tidlig advarsel til finanssektoren

 

I finanssektoren hævdes det ofte, at investeringer i vedvarende energi og energieffektiv teknologi er særligt risikable investeringer, da værdien bl.a. afhænger af offentlige tilskud og fremtidige politiske beslutninger. Det er imidlertid sjældent, at samme argument bruges om investeringer i virksomheder, som producerer eller er afhængige af fossil energi som olie, kul og gas. Hermed en tidlig advarsel om, at det på sigt kan koste både investorer og samfundet dyrt at betragte de fossile investeringer som mindre risikable end investeringer i vedvarende energi og miljøteknologi.

 

Det nye buzzword i den internationale klimadebat er »ubrændbart kulstof«. Det betegner den andel af de kendte reserver af olie, kul og gas, som bør blive i jorden, hvis vi skal undgå, at den globale gennemsnitstemperatur stiger mere end to grader i dette århundrede. Udfordringen er således ikke, at vi er ved at løbe tør for fossile brændsler, men at vi – bl.a. på grund af stadigt mere avancerede (og ødelæggende) udvindingsteknikker – har alt for meget af dem.

 

Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) bør mindst to tredjedele af de kendte fossile reserver blive i undergrunden. I en ny opsigtsvækkende rapport fra Carbon Tracker Initiative advares der om, at dette kan skabe en økonomisk kulstofboble a la nullernes boligboble, hvis det rent faktisk lykkes at få en effektiv global klimaaftale. I så fald vil de fossile selskabers værdi nemlig falde kraftigt, og hvis vi ikke udviser rettidig omhu, risikerer vi, at investeringer for tusinder af milliarder går tabt.

 

Også The Economist har fået øje på udfordringen, som blev sat på spidsen i bladets leder 4. maj: »Enten tager regeringerne ikke klimaudfordringen alvorligt, eller også er de fossile virksomheder overvurderet,« skriver bladet og konkluderer, at de aktuelle problemer med EUs kvotesystem og de globale klimaforhandlingerne nærmest gør det fornuftigt at spekulere i en mislykket klimapolitik.

 

Jeg håber naturligvis, at verdens regeringer inden for få år vil bevise, at de tager klimaudfordringen alvorligt. Hvis det ikke skal resultere i en ny økonomisk krise oven i den nuværende, er det på høje tid, at vi begynder at se med andre øjne på de miljømæssige såvel som økonomiske risici ved fortsat omfattende investeringer i udvinding af fossil energi.

 

Vi får ikke afskaffet de fossile brændsler i morgen, men Danmark har gode forudsætninger for at undgå kulstofboblen, fordi vi allerede er godt i gang med at udvikle og etablere reelle alternativer inden for vedvarende energi og andre klimavenlige løsninger. Omvendt er vi som olie- og gasproducerende nation også en del af problemet. Derfor bør det snarest udredes, hvordan vi realiserer den grønne omstilling på en måde, som ikke medfører store finansielle tab for private og institutionelle investorer samt statskassen.

 

Lige nu venter finansmarkedet en mislykket klimapolitik og investerer derfor mange milliarder i udvinding af fossile brændsler. Det haster derfor med at få klimadagsordenen på sporet, så der vises en politisk vej og vilje, som skaber sikkerhed for alternative investeringer i vedvarende energi. Med andre ord er der akut behov for klare politiske beslutninger, som kan overbevise markedet om, at det er sund risikospredning at investere i vedvarende energi og andre klimavenlige løsninger.

---