Danmark har brug for kloge klimamål

Af Christian Ibsen, direktør i CONCITO

Danmarks klimamål og – forpligtelser er ofte genstand for heftig politisk debat. Samtidig bliver energisystemer mv. mere og mere integreret med de øvrige Norden og Europa, og Danmarks klimaindsats skal i højere og højere grad ses i lyset af en fælleseuropæiske målopfyldelse.

Dermed udfordres også grundlaget for meningsfyldt at fastligge den danske klima- og energiindsats ud fra alene et særskilt dansk klimamål. Senest har Dansk Energi her i Altinget argumenteret for at vi i Danmark bør gå væk fra at fokusere på ensidige danske klimamål, hvis vi skal sikre den rigtige retning i omstillingen.

Sagen er, at vi mere end nogensinde har brug for at sikre, at vi arbejder med meningsfyldte danske klima- og energimål, som kan styre udviklingen i de forskellige sektorer i den strukturelt rigtige retning, der i sidste ende gøre Danmark i stand til at nå i mål.

Vi bør med andre ord sikre os, at vi for det første styrer mod det nødvendige langsigtede mål, for det andet, at retningen er rigtig og for det tredje, at hastigheden er høj nok til, at vi når i mål i tide.

Ambitionen
Den danske klima- og energiindsats bør tage udgangspunkt i en klar og præcis langsigtet ambition, der flugter med Danmarks bidrag til den globale indsats. Med Parisaftalens mål om maksimal 2 graders global temperaturstigning – og intention om at begrænse til 1,5 grader – samt EU’s 2050-målsætning om 80-95% reduktion, vil et ambitiøst mål for Danmark være netto-nuludledning i 2050. Der bør fokuseres på drivhusgasudledninger frem for fossilfrihed eller -uafhængighed, og ved netto-nuludledning bredes målet ud til bl.a. at omfatte alle udledninger, og det anerkendes, at der stadig kan være begrænsede udledninger, der så kompenseres andre steder. Det vil åbne op for en større værktøjskasse i forhold til bl.a. aktiv brug af jorder og skov til at sikre det nødvendige optag og lager af drivhusgasser. Sverige har netop fastlagt et sådant mål om netto-nuludledning i 2045, hvor de forventer at 85 % af reduktionen vil ske i Sverige og resten udenfor.

Retningen
Når det langsigtede mål er sat, bliver det afgørende, at omstillingen løbende styres i den rigtige retning. Det kræver, at der er fokus på de nødvendige strukturelle elementer i omstillingen, som tilsammen vil sikre at vi når målet så effektivt som muligt. Den hidtidige klimaindsats har først og fremmest taget udgangspunkt i et klimamål, og enkelte energimål, hvilket har givet gode resultater og den nødvendige fremdrift i forhold til udbygningen med vindenergi. Men på det nuværende stadie af omstillingen risikerer vi med et ensidigt klimamål kun at reducere udledningen på kort sigt, uden at tage ordentligt fat på de nødvendige strukturelle elementer i omstillingen såsom elektrificering og energibesparelser.

Hastigheden
Først når den langsigtede ambition og retning er sat, bliver hastigheden og de kort- og mellemsigtede mål relevante at diskutere. De bør tage udgangspunkt i en realistisk reduktionssti til målet i 2050, og fokusere på at omstilling i tide vil sikre en mere omkostningseffektiv omstilling på langt sigt. I et økonomisk perspektiv bør man derfor også vurdere indsatserne ud fra et 2050-perspektiv, og dermed, hvordan Danmark mest effektivt og klogt når i mål. Samtidig vil en kontinuerlig ambitiøs grøn omstilling underbygge grøn innovation og systemløsninger, og dermed mulighed for at skabe grønne arbejdspladser og eksport.

Danmarks grønne omstilling i de kommende årtier kan med fordel kan defineres udfra en lille håndfuld konkrete klima- og energimål som eksempelvis:

• Et klimamål: Et klart drivhusgasreduktionsmål for Danmark og potentielt for enkelte sektorer
• Et elektificeringsmål: Særligt relevant for transportsektoren og varmesektoren
• Et VE-mål: Et mål for udbygning med vedvarende energi, evt. med delmål for de forskellige typer
• Et energieffektiviseringsmål: Særligt relevant for bygninger og industri.

Som udgangspunkt vil en indsats styret af en sådan håndfuld mål give mulighed for en mere optimal og effektiv grøn omstilling ved løbende at justere i indsatserne i takt med udviklingen.

Det er afgørende, at en sådan styring af den danske klima- og energiindsats er baseret på en bred politisk aftale på tværs af Folketinget.

Danmark har meget at være stolt af, når det drejer sig om det vi har nået, men udfordringen er enorm, og indsatsen skal styrkes i de kommende år. Det haster at få taget de næste kloge skridt, og det kræver mod til at tænke nyt.

---

Debatindlæg bragt i Altinget Energi og Klima den 9. marts