Lad Skandinavien tage førerskab på grøn transport

Af Mattias Goldman, Marius Holm, Christian Ibsen og Julia Hansson

Skandinavien tegner sig for mindre end en halv procent af den globale klimapåvirkning. Det betyder dog langtfra, at et aktivt skandinavisk klimaarbejde er irrelevant. Men det skal være så fremadrettet og offensivt, at andre vender sig til os for at finde inspiration og løsninger. Det er en holdning, som deles af mange i skandinavisk erhvervsliv, som har indset, at det betaler sig at etablere et hjemmemarked som afsæt for eksport til resten af verden.

Vi anser det som særlig relevant at dele viden og erfaringer på områder, hvor vi i Skandinavien kan blive absolut verdensførende. I det nordiske flagskibsprojekt Shift – Bæredygtige Horisonter i Fremtidens Transport samarbejder vi med forskere om at svare på spørgsmålet ‘Hvordan omstiller vi Norden til et klimaneutralt energi- og transportsystem?’. Dette samarbejde viser os, at vi Skandinaven har vigtige styrkepositioner og resultater at fremvise, ikke mindst i forhold til globalt bæredygtig transport.

Norge passerede en milepæl ved udgangen af 2017 med 50 procent genopladelige køretøjer i bilsalget; næsten ti gange højere end i noget andet land. Hele verden vender sig nu til Norge for at forstå, hvordan det er sket, oven i købet i et olieproducerende land. Succesen skyldes især, at Norge med stærke økonomiske incitamenter gør det så nemt og rentabelt at vælge en elbil, med fritagelse for bilafgifter, bompenge og færgebilletter, modsvaret af høje afgifter på fossile biler. Adgang til gratis opladning ved arbejdspladsen har også været vigtig.

Elbilernes bidrag til at forbedre luftkvaliteten i bymidterne har sikret støtte i befolkningen. Når andre lande nu begynder at gå samme vej, kan omstillingen gå endnu hurtigere, fordi udbuddet af elbilmodeller er blevet meget større bedre, rækkevidden vokser, og omkostningerne falder.

I Danmark vælger 62 procent af borgerne i København nu cyklen på ture til arbejde og uddannelse, og cyklen står for over 50 procent af transporten i centrum af hovedstaden. Det er en andel, som ingen anden storby kan matche, men med vigtig læring for andre i at gøre cykling til det det letteste og mest indlysende valg til daglig transport.

Udviklingen har også været understøttet af fingerplanen med reguleret placering af arbejdspladser og udbygning af supercykelruter. Hvad angår klima er besparelsesmulighederne store; Nordic Green to Scale-projektet viser, at hvis dansk cykelkultur spredes til andre byer med lignende forhold, kan de globale udledninger reduceres med mindst 37 millioner ton CO2 inden 2030; næsten lige så meget som Danmarks samlede bidrag.

Sundhedsgevinsten er også stor; WHO påpeger, at 10.000 for tidlige dødsfald kunne undgås, hvis blot nogle få andre byer kom på samme cykelandel som København.

Sverige har sat verdens mest vidtrækkende klimamål for transportsektoren; I 2030 skal reduktionen være på 70 procent i forhold til 2010. Avancerede biobrændstoffer spiller en central rolle i omstillingen; biogas fra husholdningsaffald, biodiesel fra skovrester og etanol fra landbrugsoverskud – alle med mere end 90 procent certificeret mindre klimapåvirkning end fossile brændstoffer.

Den nyligt besluttede reduktionspligt, hvor drivmidlers klimaeffekt skal reduceres i en årlig takt, lægger fundamentet for en langsigtet omstrukturering, hvor investeringer i øget produktion af vedvarende energi vil give arbejdspladser i Sverige og eksportmuligheder til verden. Det forstærkes af en såkaldt bonus-malus beskatning af køretøjer, hvor præmien for grønne biler finansieres af en øget skat på de sorte.

Den brede politiske enighed er en grundlæggende og central forklaring på hvert lands succes. Den danske cyklisme har været en national og lokal stolthed, der gradvist udviklede sig uanset politiske flertal. I Norge er der bred politisk enighed om at forlænge incitamenterne for elbiler for at nå målet om, at hele nybilsalget i 2025 skal være nul-emissionsbiler. I Sverige står syv af Riksdagens otte partier bag den klimalov, der for nylig blev vedtaget.

Nu ønsker vi at bygge videre på dette og skabe enhed mellem de skandinaviske lande om et fælles inspirerende lederskab for grøn transport, som andre lande kan følge. Det vil gavne både erhvervslivet og klimaet og vil give det skandinaviske samarbejde et solidt fundament.

---

Kronik bragt i Ingeniøren den 8. februar 2018

Mattias Goldmann er direktør i den svenske tænketank Fores, Marius Holm er direktør i den norske tænketank Zero, Christian Ibsen er direktør i Danmarks grønne tænketank CONCITO og Julia Hansson er projektleder for Shift hos IVL Svenska Miljöinstitutet.