CCS - Lagring af CO2

Hvad er CCS?

Carbon capture and storage (CCS), også kendt som fangst og lagring af CO₂, er en klimateknologi med stort potentiale i Danmark, da det både kan mindske aktuelle udledninger af CO₂, samt fjerne noget af det, der allerede befinder sig i atmosfæren.

CCS fungerer ved, at CO₂ indfanges fra røggasser og lagres i undergrunden. Denne fangst sker ofte ved udledningskernen, såsom ved fabriker eller værker. Der er flere måder at indfange CO₂en , bl.a. gennem 'udvaskning'. Udvaskningen fungerer ved, at man binder CO₂en ved hjælp af et kemisk stof, amin. En relateret proces, Carbon capture, utilization and storage (CCUS), indebærer ligeledes fangst og lagring af CO₂, men den opfangede og lagrede CO₂ udnyttes til forskellige formål.

CCS og CCUS er teknologier, der er under udvikling, både i Danmark og resten af verden. 

Der findes forskellige metoder indenfor CCS, såsom Bioenergy Carbon Capture and Storage (BECCS) og Direct Air Carbon Capture and Storage (DACCS), som kan spille vigtig rolle i reduktionen af CO₂ udledningerne.

BECCS betegner forskellige teknologier, der involverer brugen af biomasse som energikilde og fangst og lagring af den CO₂, som frigives under konverteringen. Biomaterialer, såsom træer, optager CO₂ fra atmosfæren gennem fotosyntese, mens træet vokser. Træet kan fældes og benyttes som biomasse til produktion af bioenergi eller -brændsel. Under denne proces frigives CO₂ fra træet, som opfanges og lagres i undergrunden, frem for at udledes i atmosfæren. Brændslet eller energien kan efterfølgende benyttes til forskellige formål, såsom til transport, industri og som varmekilde. Der kan altså skabes "negativ" udledning, hvis den endelige udledning af CO₂ i atmosfæren, er mindre end den, som træet har optaget gennem sit liv. 

DACCS indebærer at fjerne CO₂'en direkte fra atmosfæren, frem for ved udledningspunktet. I denne proces opfanges CO₂'en fra hvor som helst, og kan efterfølgende lagres i undergrunden, ligesom ved BECCS. DACCS opererer kun i mindre skala i dag, da teknologien fortsat er under udvikling. Flere lande investerer dog stort i forsknings- og udviklingsprocesser, der skal fremme effektiviteten af DACCS.

CCS i Danmark

Danmark fremgår på IEAs (International Energy Agency) liste over lande, hvori der ses betydeligt fremskridt indenfor BECCS.

Som del af en tilskudsordning blev to danske kraftvarmeværker med kapacitet til at opfange 0,4 MT fra atmosfæren i 2026, tildelt en kontrakt af Energistyrelsen i 2023. Der er således fokus på at accelerere brugen af BECCS i Danmark i de kommende år.

Regeringen har fremlagt en plan for CO₂-fangst og -lagring (CCS) i deres CCS-udspil fra 2023. Planen er, at CCS skal bidrage med 3,2 mio. tons CO₂-reduktioner i 2030, hvilket udgør ca. 15% af det samlede reduktionsmål på 20 mio. tons.

Regeringen har besluttet, at CO₂ skal lagres permanent fremfor at omdannes til brændsler, hvilket er bedre for klimaet. Dog mangler der løsninger på udfordringer som biomassens klimapåvirkning og affaldsselskabernes rammer. Biomassens klimapåvirkning er betydelig, og der er forslag om en afgift, der afspejler de faktiske udledninger. Dette kan reducere potentialet for CCS på biomasse (BECCS). På baggrund af udspillet, vil CCS spille en større rolle i fremtiden, end det gør i dag. CCS vil således være en vigtig brik, i forhold til at opnå målet om 70% reduktion i 2030.

Potentialer og udfordringer ved CCS

Der findes en række potentialer og udfordringer ved CCS, som gælder både i Danmark og i resten af verden. 

Potentialerne ved CCS:

1. Reduktion af CO₂-udledninger: CCS kan reducere udledningerne fra industrielle kilder ved at opfange CO₂ og lagre den dybt i undergrunden. Dette kan hjælpe med at mindske drivhuseffekten og opnå nationale og internationale reduktionsmål.
2. Overgangsteknologi: CCS-teknologier kan reducere emissioner fra eksisterende fossile kilder, mens vi bevæger os mod vedvarende energikilder, og kan derved fungere som en overgangsteknologi.
3. Kompatibilitet med industriprocesser: CCS kan reducere udledningerne fra industrier, hvor emissionerne er svære at reducere på andre måder, eksempelvis i stålindustrien.

BECCS har potentiale, da det er den eneste metode for CO₂-fangst, som samtidigt kan skabe energi. Bioenergi kan både skabe varme og brændstof, som kan fungere i eksisterende motorer.

Udfordringer ved CCS:

Selvom CCS kan bidrage til den bæredygtige omstilling ved at reducere udledningerne til atmosfæren, findes der en række udfordringer ved teknologierne.

1. Omkostninger: Det er dyrt at implementere CCS-teknologier. Derudover er der omkostninger forbundet med selve driften af teknologierne, såsom fangst, transport og lagring af CO₂’en.
2. Geologiske begrænsninger: Det er ikke alle steder, der er geologisk egnede til CCS. Det kræver detaljerede og langvarige undersøgelser at identificere passende lagringsområder.
3. Infrastruktur: Det kræver betydelige investeringer i infrastrukturen, når CCS skal implementeres. Foruden teknologien til selve fangsten af CO₂, kræves både rørledninger og lagringsfaciliteter. Dette er specielt krævende ved storskala-faciliteter
4. Energikrævende: Det kræver en stor mængde energi at fange og komprimere CO₂. Dette kan reducere den samlede effektivitet af kraftværker og industrianlæg, der anvender CCS. 

Selvom CCS virker som en god løsning for at reducere CO₂en i atmosfæren, er det vigtigt først og fremmest at fokusere på at reducere udledningerne. CCS skal således benyttes i de tilfælde, hvor udledningerne ikke kan reduceres til netto-nul.

Supplerende materiale til undervisning

Supplerende læsning

• Towards a sustainable deployment of BioCCS in the EU (CONCITO, 2024)