Biomasse

Biomasse er en omdiskuteret ressource. Ifølge FN’s definition er det en vedvarende energikilde, og derfor kan afbrænding af biomasse bogføres som CO2-neutral i energisektoren. Det skal ifølge FN-regneregler opgøres som en udledning, når kulstof fjernes fra skove og jorde. Mange sektorer vil derfor skifte til biomasse som energikilde for at nedbringe deres udledninger. En stor andel af Danmarks vedvarende energiforbrug baseres i dag på biomasse og udgør samlet et af de højeste forbrug i verden pr. indbygger. Men er afbrænding af biomasse CO2-neutral? Og er det korrekt at opfatte det som en ubegrænset ressource?

Her kan du orientere dig om...

1. Hvorfor biomasse regnes for at være en vedvarende energikilde, og om det er korrekt at anse det som CO₂-neutralt

2. Danmarks biomasseforbrug, og hvorfor vi som grønt foregangsland burde overlade mere biomasse til andre lande

3. De udfordringer det giver for klima, biodiversitet og klodens arealer, når biomasse regnes som en ubegrænset ressource uden afgifter

4. Hvilke muligheder biomasse giver, og hvilken rolle det skal spille i fremtidens energiforsyning i Danmark og i andre lande

Introduktion til biomasse

Hvad er biomasse?

Biomasse er betegnelsen for alt organisk materiale. Det er træer, planter og dyr - både levende og døde. Biomasse kan bruges til flere forskellige energityper, som overordnet kan inddeles i biogas, træbiomasse og biobrændstoffer. Biogas og træbiomasse bruges til el, varme og energi i både industrien og private hjem, mens biobrændstoffer bruges i transporten.

Biomasse som energikilde baserer sig på organiske materialer f.eks. træ. Da træer på en kort tidsskala kan vokse og binde samme mængde CO₂, som udledes, når det brændes af, er træbiomasse blevet defineret som en fornybar ressource. Det betyder, at det i et nationalt energiregnskab tælles som en vedvarende energikilde på linje med sol og vind og kan bogføres som CO₂-neutralt. I skov- og landbrugssektoren skal udledningen dog bogføres, når kulstof fjernes fra skove og jorde.

Der er altså en udledning, som vi tæller som CO₂-neutral, fordi den bliver kompenseret igen, når biomassen vokser op og suger CO₂ fra atmosfæren

Tobias Johan Sørensen, CONCITO

Muligheden for at benytte biomasse som vedvarende energikilde i flere sektorer, øger efterspørgslen markant i den globale grønne omstilling. Sådan bliver det nemmere for mange aktører at udfase deres brug af fossile brændsler og på papiret nedbringe deres udledninger.

Men det kan få negative konsekvenser, når biomasse ikke betragtes som en begrænset ressource. For brugen af biomasse er ikke CO₂-neutral, når det afbrændes, og det medfører et øget pres på klodens arealer.

CO₂-neutralt eller ej?

Danmarks forbrug af biomasse

Danmarks forbrug af biomasse til energi er per indbygger blandt de højeste i verden. Det er den største vedvarende energikilde i vores energisystem og fylder altså mere end sol og vind. Det har gjort, at vi har sænket vores nationale CO₂e-udledninger og vores forbrug af fossile brændsler.

Men Danmarks forbrug er tre gange større end, hvad der er ressourcemæssigt forsvarligt, hvis andre lande også skal kunne benytte biomasse i deres omstilling. Samtidig importerer Danmark over halvdelen af træbiomassen, og knap 40% af dette kommer fra steder uden for EU's grænser. Det kan være en udfordring at sikre, at dette er bæredygtig træbiomasse.

Klimamæssigt kan biomasse være særligt værdifuldt for lande, som ikke er nået så langt i omstillingen til vedvarende energikilder som sol, vand og vind. Hvis Danmark reducerer sit træbiomasseforbrug, vil der være mere til andre lande, som derved får nemmere ved at udfase det fossile energiforbrug.

Det siger sig selv, at som foregangsland, er det ikke særlig hensigtsmæssigt at lægge stort beslag på de begrænsede ressourcer, der er.

Tobias Johan Sørensen, CONCITO

Hvis Danmark modsat øger sit forbrug af biomasse, vil det øge den globale efterspørgsel på biomasse. Det kan resultere i, at der er mindre til rådighed til andre lande, hvilket kan skubbe deres efterspørgsel videre til andre og mindre bæredygtige typer af biomasser, hvilket eksempelvis kan fortrænge fødevareproduktion.

En øget efterspørgsel fra Danmark kan også betyde, at biomasseproduktionen udvides. Det vil øge efterspørgslen på arealer med f.eks. skovproduktion og medfører en risiko for, at arealer til fødevareproduktion inddrages til biomasse i stedet. Det vil til sidst forskyde arealudvidelserne andre steder i verden, hvor regnskov til sidst inddrages, da regnskovsområder er de sidste mulige arealer at ekspandere fødevareproduktionen til.

En begrænset ressource?

Udfordringerne ved biomasse

Når eksempelvis træbiomasse afbrændes, bliver kulstoffet i træet omsat til CO₂ og udledes. Det sker væsentlig hurtigere end, hvis træet blev stående i skoven eller liggende i skovbunden over mange år. Her ville det samtidig have gavn for biodiversiteten.

Træer skal i gennemsnit vokse 30-50 år for at kunne optage tilsvarende CO₂, som udledes, når de bliver brændt af. Afbrænding af træbiomasse er derfor i praksis ikke CO₂-neutralt i den tidsramme, der gælder for klimamål i 2025, 2030 og 2050.

I det øjeblik du brænder biomassen af, er den ikke CO₂-neutral… Så kan man diskutere om den overhovedet bliver CO₂-neutral afhængig af, hvilken type biomasse det er, og hvor stort forbrug man har

Tobias Johan Sørensen, CONCITO

En anden udfordring ved biomasse er arealanvendelse. Klodens arealer er en absolut ressource, og biomasse er en arealkrævende energikilde.

Globalt er der flere udfordringer, der ligger et pres på klodens arealer. Det gælder bl.a. den øgede fødevareproduktion, der skal brødføde omkring 10 mia. mennesker i 2050. Der skal også produceres mere energi fra vedvarende kilder såsom sol, vind og vand, og samtidig har natur og biodiversitet brug for mere plads.

At anse biomasse som en ubegrænset ressource og øge forbruget betingelsesløst for klimaets skyld, er derfor hverken korrekt eller bæredygtigt.

En masse forskellige krydspres ligger et stort beslag på vores begrænsede arealer... og arealer kan vi ikke få mere af

Tobias Johan Sørensen, CONCITO

Biomasse fra restprodukter

Biomasse er også organisk affald fra vores køkkener og slagterier, og det er gylle fra landbruget. I diskussionen om biomasse er det vigtigt at skelne mellem typen af biomasse. Kilden er relevant for at vurdere, hvorvidt biomassen er et restprodukt, eller den har en værdi et andet sted, eksempelvis for skovens biodiversitet eller som afgrøde til fødevarer.

Men restprodukter fra produktionen er heller ikke en ubegrænset ressource. Det er derfor ikke nødvendigvis bæredygtigt at basere systemer på restprodukter.

Man kan også diskutere, hvad der er den mest bæredygtige brug af et restprodukt. Træflis fra møbelfabrikker kan promoveres som en bæredygtig træbiomasse, men hvis træ ikke brændes af, vil det kunne lagre CO₂. Man laver også energi fra halm, der ligger på markerne efter endt høst. Halm omsættes med den naturlige proces hurtigere til CO₂ end træ, og derfor kan det være bedre at bruge dette restprodukt til biomasseenergi fremfor træflis.

Der er selvfølgelig en vis mængde bæredygtig restbiomasse (…) men det er ikke en ressource, vi kan blive ved med at tage mere af, som vi har gjort de sidste mange år

Tobias Johan Sørensen, CONCITO

Den mindst bæredygtige type af biomasse er den, der i stedet kunne være blevet brugt som mad til mennesker, eller den type som fortrænger arealer, der kunne bruges til fødevareproduktion.

Løsninger og alternativer

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

Fremtidens løsninger for biomasse

På trods af flere udfordringer tilbyder biomasse fortsat et alternativ til fossile brændsler. Men det skal bruges i begrænset omfang, og som en overgangsløsning i den grønne omstilling.

I fremtiden skal brugen af biomasse nedbringes, og i stigende grad skal vores transport og el- og varmeforsyning baseres på grøn strøm fra sol og vind. Her skal især varmepumper udgøre fundamentet i den danske varmeforsyning, og biomasse kan fungere supplerende, når sol og vind er fraværende.

For energi, el og fjernvarme, skal vi se det som en omstilling over lang tid, hvor vi skal væk fra at bruge brun energi og til at bruge mere grøn strøm

Tobias Johan Sørensen, CONCITO

Samtidig skal biomassen betragtes som en begrænset ressource. CO₂-udledningerne skal anerkendes og pålægges en afgift, ligesom det er tilfældet for andre fossile energikilder.

Træbiomasse kan også bruges i andre energitunge sektorer, eksempelvis byggeriet, hvor det kan erstatte energikrævende materialer som cement og stål. Samtidig opbevares kulstof i bygningerne og frigives derfor ikke til atmosfæren gennem mange år.

Som et sidste perspektiv kan biomasse også bruges til at fjerne CO2 fra atmosfæren og bidrage til såkaldte negative udledninger, når det opfanger CO₂ fra atmosfæren og lagrer det permanent. Det bliver en form for 'Carbon Capture and Storage' (CCS) - kaldet BioEnergy Carbon Capture and Storage (BECCS). Potentialet for dette skal dog ikke overvurderes, da det lægger beslag på arealer, effekten kan være tvivlsom, og det kan blive på bekostning af eksempelvis biodiversitet. Du kan læse mere om Carbon Capture and Storage her.