Grøn Strøm

En grøn omstilling af energisektoren er afgørende for at opnå de mål, der skal begrænse globale temperaturstigninger. En sådan omstilling kræver en udfasning af fossile energikilder ved at erstatte disse med grønne, vedvarende energikilder såsom vind- og solenergi. Produktionen fra vedvarende energikilder afhænger dog stærkt af vind og vejr. Det medfører, at fossile kilder i dag tages i brug, for at imødekomme landets forbrugsvaner.

Her kan du orientere dig om...

1. Forskellige vedvarende energikilder

2. Udfordringer ved forskellige vedvarende energikilder

3. Potentialer ved forskellige vedvarende energikilder

Video: Grøn Strøm

Forskellige vedvarende energikilder

Der findes flere forskellige vedvarende energikilder, som spiller en vigtig rolle i den danske energimix. Der findes også flere, som spiller en mindre rolle i Danmark, men som vores nabolande er stærkt afhængige af.

Her vil du få et overblik over de nogle af de hyppigst anvendte vedvarende energikilder.

Vindenergi: En stor andel af danskproduceret strøm kommer fra vindmøller. Vindmøller generer strøm, når dens vinger drejer i vinden, hvilket skaber mekanisk energi. En generator omdanner efterfølgende denne til elektrisk energi. I 2021 var næsten halvdelen af det danske elforbrug fra vindmøller (Energinet, 2022).

Solenergi: Solceller kan opfange solens stråler, for at danne elektrisk energi. Det er dog kun en mindre andel af den danske energimix, der består af solenergi. Solceller har været en meget dyr energikilde, og kan kun danne strøm om dagen, når solen skinner. Dog er forventningen til produktion af solenergi steget eksponentielt.

Biomasse: Biomasse, som ofte anses som en fornybar energikilde frem for en vedvarende energikilde, spiller en vigtig rolle i den danske energimix. Der findes flere forskellige typer af biomasse, som hver især har forskellige funktioner. Du kan læse mere om biomasse i afsnittet ’Energi fra Biomasse’ her.

Atom- og Vandkraft: Atomkraft fungerer ved at spalte atomkerner i et brændsel, ofte uran, hvilket frigiver varme. Denne varme bruges herefter til at lave vanddamp, der driver en turbine og derved skaber strøm.

Vandkraft fungerer ved, at vand, der kontrolleres af en dæmning, sendes igennem dæmningens luger ved høj kraft. Dette driver en tilkoblet turbine, der sammen med en generator skaber energi.

Energi fra atom- og vandkraft produceres ikke i Danmark. Det indgår dog stadig i mindre grad i den danske energimix, da vi importerer strøm fra nabolande såsom Sverige, Norge og Tyskland, som benytter energikilderne.

Video: Energiudfordringen og -løsninger

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

Udfordringer ved forskellige vedvarende energikilder

Omstillingen fra fossil til vedvarende energi er ikke uden udfordringer. Flere forskellige udfordringer forbindes med vedvarende energikilder. Disse skal imødekommes, for at opnå målene om CO₂-neutralitet i 2050.

Et af de spørgsmål der ofte kommer op i debatten om vedvarende energikilder, er hvordan et energisystem baseret på sol og vind skal understøttes, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner?

Fluktuerende energikilder:

I dag er den enkleste løsning at supplere elproduktionen med kul eller biomasse. I Danmark er det kraftvarmeværker, som afbrænder træ (biomasse) og kul, der dække hullerne i energisystemet, når der ikke er nok sol og vind. Kraftvarmeværkerne er en forholdsvis effektiv udnyttelse af kul- og biomasseenergien, da deres primære funktion er at producere varme til fjernvarmenettet. Samtidig producerer de strøm, og det er denne strøm, der dækker hullerne i energisystemet.

Vind og sol spiller en stor rolle i den danske energimix. Dog er begge kilder afhængige af vejret, og er derfor kun brugbare, når vinden blæser eller solen skinner. Dette skaber en udfordring, idet strømforbruget i virksomheder og private hjem følger almene forbrugsvaner. Der findes flere perioder i løbet af en dag, såkaldte ’spidsbelastningsperioder’, hvor strømforbruget er højest, heriblandt perioden 17:00 – 21:00. Her kommer mange hjem fra arbejde og påbegynder madlavning, tænder fjernsynet, tænder lyset og meget mere. I spidsbelastningsperioden hænder det ofte, at strømforbruget overstiger produktionen, og det er nødvendigt at supplere strømproduktionen med strøm fra fossile kilder eller import fra andre lande.

Arealanvendelse

Vindmøller og solceller kræver plads at etableres på. Dette kan have negative konsekvenser, da arealer på jorden er en absolut ressource, som også skal bruges til bebyggelse, fødevareproduktion, infrastruktur, beskyttelse af biodiversitet og meget andet.

Solen og vinden er jo, ingen tvivl om det, mere pladskrævende

Torsten Hasforth, CONCITO

Derudover er der mange, der ikke vil have deres udsigt påvirket af vindmøller. Not In My Back Yard (NIMBY) er en tilgang, hvori borgere gør modstand overfor opsætningen af nye konstruktioner, såsom vindmøller. Opsætningen af nye vindmøller besværliggøres yderligere af love og reguleringer, der skal beskytte naturen, mennesker og ejendomme fra at blive forstyrret af vindmøller. Det er derfor meget begrænset, hvor vindmøller må placeres.

Potentialer ved vedvarende energikilder

Udfordringerne ved vedvarende energikilder kan imødekommes på flere forskellige måder. Selvom der ofte ikke produceres tilstrækkelige mængder strøm fra vedvarende energikilder i spidsbelastningsperioderne, produceres der alt for meget i andre perioder. Denne strøm kan udnyttes, hvor der er behov, hvis strømmen kan lagres. Derfor udvikles der løbende på Power-to-X (PtX) teknologier, hvori strømmen omdannes til eksempelvis brint, som kan lagres.

Vind og sol er uudtømmelige ressourcer. Det vil sige, at uanset hvor meget vind eller sol vi bruger til strømproduktion, vil der altid være mere tilgængeligt. Derfor er det optimalt at udnytte netop disse ressourcer i vores energiproduktion.

For at fuldføre den grønne omstilling af energisektoren, skal der ikke længere være behov for fossil energi som supplement, når de vedvarende energikilder ikke kan producere tilstrækkelige mængder strøm.